Termen “Web 2.0″ har ligget lunt på manges læber i webbranchen det sidste halve års tid, og efterhånden er definitionerne ved at tage form – her et eksempel fra O’Reilly Medias Web 2.0 – Principles and Best Practices:
Web 2.0 is a set of economic, social, and technology trends that collectively form the basis for the next generation of the internet – a more mature, distinctive medium characterized by user participation, openness, and network effects.
Web 2.0 dækker altså over de nyeste tendenser hen imod nogle rammer, der understøtter dynamisk, brugergenereret indhold på web’en. Men hvordan kan vi indtænke disse tendenser i vores arbejde med professionelle løsninger til web? Dette kan vi måske få et hint om ved at perspektivere begrebet ud fra de herskende markedslogikker?
Institut for fremtidsforskning opstiller en model for fremtidens tre herskende markedslogikker: Industri logikken, Dream Society logikken og Creative Man logikken.
Industrilogikken medførte gennem billig masseproduktion materiel velfærd – individet kunne behage sig med materielle goder som TV og store biler. Den materielle velfærd gav plads til immaterielle behov og dermed en supplerende logik kaldet Dream Society: Her sælges produkter med følelser og historien om det gode liv! Men disse logikker sætter forbrugeren i en passiv rolle som køber og forbruger af masseproducerede produkter og fortællinger. Den seneste tendens er et stigende behov for individualisering og skabertrang – en tendens, der udtrykkes af IFF i Creative Man logikken. For Creative Man er netværk og rematerielle behov nøgleord. Det interessante er, at Creative Man ikke erstatter, men komplementerer de to tidligere logikker:
Der, hvor de største fremtidige vækstpotentialer findes, er dér, hvor logikkerne overlapper.
(Se rapport om Vækst og Innovation i Storkøbenhavn)
Creative Man logikken har altid eksisteret hos mennesker, men Web 2.0 har nok været med til at gøre det muligt at dyrke denne logik online. Og netop derfor oplever vi denne fornemmelse af at nettet endelig er dér, hvor vi – brugerne – ønsker at det skal være. Indtil nu, har vi kun kunnet få tilfredsstillet de to andre logikker gennem envejskommunikation og salg online.
Men hvor meget Web 2.0 snak kredser om buzzwords som kollektiv intelligens, decentralisering og brugergenereret indhold, som er domineret af Creative Man logikken, er det vigtigt ikke at glemme de “gamle”, men stadig gældende samfunds- og markedslogikker. En god webløsning indeholder alle tre logikker. Et eksempel:
En online fotohandler har en webløsning, der bygger på automatiserede, effektive og billige servicefunktioner som hurtig upload af billeder, hurtig print og levering og rabat på store bestillinger (industrilogik). Dette brandes og sælges med løftet om det gode liv i stærke farver, store knapper og luftigt layout (Dream society logikken). Og så har (for)brugeren mulighed for at udfolde sig kreativt ved at skabe sit eget album, med egne farver, forside, omslag osv. Brugeren kan se de mest populære produkter, linke til sine billeder online og lade sig inspirere af andre brugeres valg af produkter og opstillinger (Creative Man logikken).
Når vi taler om Web 2.0 er det altså vigtigt at se det i en større sammenhæng – og når vi stræber efter at skabe vellykkede løsninger må vi se på spændingsfeltet mellem de tre markedslogikker – web 2.0 er resultatet af en realisering af dette spændingsfelt online – og måske netop derfor føles det så rigtigt…?
0 Responses to “Web 2.0 i markedslogikkernes smørhul?”