Jeg kommer tit til at sammenligne webdesign med design af biler. Det skyldes to ting:
1) Jeg er pjattet med bilers design og den måde, det har udviklet sig igennem over 100 år. Den måde man har forenet noget så kluntet som en forbrændingsmotor med en kabine, der er rar at opholde sig i, med et interface, der gør, at næsten alle kan køre en bil og med en stor mængde sikkerhedsudstyr er imponerende. Man har gjort det til en leg at drøne afsted med 180 km/timen (i Tyskland, se’fø’li’) i den samme maskine, som kan snegle sig afsted i indre by. Det er – når det er gjort godt – rigtig rigtig godt design. Bildesignere har respekt for konventionerne hvad brugerinterfacet angår (det er derfor alle biler har speederen til højre og et nogenlunde rundt rat), men søger alligevel at optimere på brugervenligheden i detaljen.
2) Bildesign og design af web og applikationer har utroligt meget til fælles. Og vi har meget at lære fra bildesignernes verden. Et udviklingsprojekt hos en førende bilfabrikant er ofte meget stærkt drevet af design. De dygtigste producenter har indset, at det ikke er nok at pakke et chassis ind i nogle plader – det handler om brugeroplevelsen. Udseende, kabine, kørefornemmelsen, undervogn, affjedring, sæder, instrumentering… Bilfabrikanter ved også, at den gode brugeroplevelse koster tid og penge at producere, men den er også indbringende i sidste ende.
Alle der har kørt en BMW, Mercedes, Audi eller Volvo vil være enige i, at disse biler er mere værd, end en Kia, Hyundai eller Mazda, for den sags skyld. Teknikken er ikke nødvendigvis så meget bedre, at den høje pris kan retfærdiggøres, men brugeroplevelsen er designet til lige præcis at tiltale den potentielle BMW-, Audi, Volvo- eller Mercedeskøber. Og dette præcise design skaber merværdi.
Specielt BMW arbejder i dybden med afklaring af den næste models egenskaber, markedet for forskellige størrelser biler og hvilke faktorer, deres kundekreds sætter højest. Og herfra drives processen så af designere, der skaber en grundig beskrivelse af hvordan slutproduktet skal fungere – helt ned i detaljen. De anvender avancerede værktøjer til at skabe prototyper som kan testes, rettes, testes osv. De ved, at en forkert designet bil – eller en bil, der ikke opfylder de designbehov, som kunden har, har tabt på forhånd. Det kan betyde tab i milliardklassen at designe grimt eller uhensigtmæssigt.
Og hvad kan vi så bruge det til i webverden? Vi kan lære af BMW’s metoder: De grundige og dedikerede designrutiner, deres evne til at prototype og teste, og vi kan lære, at selv store investeringer i design kan komme tifold tilbage. Vi kan også lære, at godt design forudsætter stor forståelse for slutkundens behov og at det er den samlede oplevelse, der tæller. Det er ikke nok at bilen er hurtig, den skal være hurtig, rar, venlig, flot, nem, brutal og familievenlig på én gang. Og lyde rigtigt, holde længe og være nem at parkere. På samme måde skal et website tiltale brugeren på alle områder: Det visuelle, det brugervenlighedsmæssige, have den rigtige funktionalitet osv. Det er med andre ord den samlede pakke, der tæller – og den kommer ikke af sig selv.
På samme måde som BMW’s stærke brand i meget høj grad defineres af selve deres produkter, så er et website i meget høj grad med til brande virksomheden bag. Og for at blive i bilmetaforen: Hvis ens kunder har brug for et website i stil med en stationcar med indbyggede børnesæder, så skal man ikke give dem en lille, raf men ubrugelig sportsvogn. Eller omvendt. Og uanset hvilket website man bygger, så betyder det noget, om instrumentbrættet knirker, om vinduesviskerne ryster – eller om det hele blot fungerer lydefrit og lækkert.
Foranalyse og godt design betaler sig i begge verdener.
Good point!
Det er altid interessant at sammenligne ens hverdag med andre brancher. I vores web-hverdag er det værd at understrege behovet for en sammenhængende analyse- OG designfase. Vi kan ikke bare “tegne en prototype” eller “sørge for at gøre websitet brugervenligt” – vi bliver nødt til at formulere og forstå en række interne og eksterne målsætninger m.v.
Hvis man skal bygge et nyt hus, så klares det næppe ved at sige “byt mig et nyt hus” til en arkitekt/entreprenør. Han vil (forhåbentlig) stille en byge af relevante modspørgsmål, så han ved, hvad skal bygge. Der vil dels være tekniske, økonomiske, miljø-, materiale- eller sikkerhedsmæssige hensyn at tage, men også en lang række designmæssige forhold, som kræver en stor forståelse for kundens situation/behov/mål. F.eks. hvad skal det være for et hus? hvor mange skal bo/arbejde i det? hvordan skal det se ud? hvor skal det ligge? osv. osv.
Uanset om man er arkitekt, bildesigner eller interaktionsdesigner, så skal sådanne overvejelser være på plads inden man kaster sig over design og prototypearbejdet.
Til gengæld er en prototype et uvurderligt værktøj til at opnå en fælles forståelse af det kommende produkt – dets udseende, størrelse, features, interaktion, materialer… brugeroplevelsen!
Det tvinger parterne til at holde de oprindelige målsætninger op imod prototypen, hvilket typisk afstedkommer diskussioner (på et økonomisk rentabelt tidspunkt i processen) og giver værdifulde input til udviklingen af det kommende produkt.
…men det hele starter med kundeforståelse, målsætninger og velformulerede interne krav til løsningen
Biler er ikke nemme at bruge!
Jeg er ikke imponeret over hvor meget bilen har udviklet sig. Jo den er absolut blevet lækrere at se på og mere komfortabel, men absolut ikke nemmere at bruge.
Jeg synes bilproducenter laver en klassisk fejl ved at bygge flere funktionaliteter oven på et system som er udviklet til kun at indeholde enkelte elementer.
Og her hænger jeg mig selv ud, men jeg tror ikke jeg er den eneste der har problemer med de 2 små stænger ved rattet.
Jeg har kørt med parkeringslys eller helt slukkede lygter istedet for det lange lys. Eller endnu værre begyndt at søge efter kanaler på radioen. Hvordan var det lige at den lille pind skulle bevæge sig så jeg fik sprinklervæske kun på bagruden. Eller en pinlig situation hvor man skal dytte af forankørende men i sin iver får blinket istedet.
Jeg mener at man skal lære at lave et helikopterview og istedet for at klemme endnu mere funktionalitet ind i et eksisterende system så det bliver meget komplekst at bruge skulle man måske tænke out of the box på en anden måde at “navigere” på.
Bildesign er af gode grunde ret konventionelt. En bil der markant udskilte sig på interfacedesign ville ikke være trafiksikker. Citroën har tidligere forsøgt sig med radikalt andre kabineindretninger og det blev ikke en succes hos alle brugere. Nye Citroëner følger i langt højere grad standarddesignet.
Desuden mener jeg, at en bil er designet til superbrugeren – den skal give mening at køre dag efter dag. Og så er det ok, at en enkelt kontrol kan være svær at lære lige i starten. Men langt langt de fleste billister kan sætte sig ind i stort set enhver bil og efter 10 sek. orientering i kabinen kan man køre den. Det mener jeg er en succes på designfronten.
Vi kan godt blive enige om, at man kan ønske sig mere convenience, f.eks. automatiske viskere, lygter mv. Men det kan man jo betale sig fra, hvis man har det med at glemme lyset
180 kun vi kørte 210 i vores fiat marea i Danmark