Monthly Archive for juli, 2007

Din hunds navn skal være på mere end 6 bogstaver…

Klaus Silberbauer (UX Director) / Published on 29. juli, 2007 in Interaktionsdesign, User Experience and Worst practice. 1 Comment

Her i min velfortjente ferie fik jeg lige en påmindelse om, hvor vigtigt interaktionsdesignerens arbejde er.

Jeg skulle hjælpe et familiemedlem med at betvinge Dansk Pædagogisk Universitets e-learningssystem. Jeg vil ikke gå i detaljer, men det er nok det mindst pædagogisk designede system, jeg længe har set. En umulig kombination af Exchange, Blackboard og noget hjemmestrikket selvbetjening – uden single sign on. Ak – det var op ad bakke og helt klar en skidt oplevelse for nye studerende på fjernstudierne.

Ét af de mere absurde påfund er en – obligatorisk – adgangskodehusker, hvor man skal indtaste et svar på et foruddefineret spørgsmål – f.eks. “Hvad hed dit første kæledyr”. Der er ingen adgang til selvbetjeningssystemet, før man gemmer et svar.

Vi valgte “Navnet på dit første kæledyr”. Det første kæledyr var en sort labrador ved navn “Laban”, men ak: Ifølge programmøren er hundens navn er ikke langt nok, som nedenstående skærmbillede viser… Desværre var dette blot ét eksempel på hele systemets voldsomt brugerfjendske attitude, og oplevelsen var for mig en 1½ time lang brugervenlighedstest, der fejlede totalt.

Jamen, min hund hed altså Laban…

“- men altså: Nu HED min hund altså Laban…” Og læg mærke til overskriften: “Angiv autentifikationsoplysninger” – av min arm. Så er de fleste nok stået af.

800 eller 1024?

Klaus Silberbauer (UX Director) / Published on 20. juli, 2007 in Best practice, Interaktionsdesign and Visuelt design. 7 Comments

800 pixels? 1024? Hvor bredt skal designet være på det nye website. Det bliver ofte en følelesladet diskussion, for hvem vil have et website, der er “mindre”, end konkurrentens?

Nogle gange ender højre del af skæmdesignet som en lidt rodet spalte, hvor spots og grafikker hober sig op og råber om kap med indholdet på siden. Og det er uheldigt – så var det måske bedre, at lade være med at bruge denne del af siden. Omvendt kan mange sider visuelt tage sig fantastisk ud, hvis man bruger bredden på siden, og diverse værktøjsfunktionalitet har det godt ude i højre side. Så hvad er best practice…?

Se, det kommer jo som sædvanligt an på… Jeg kan anbefale denne post, som ser lidt pragmatisk på tingene og som også lige huske os på, at der er noget, der hedder “flydende” design – dvs. at designets bredde følger med skærmbredden. Og at vi nok bør gå den vej på sigt – men det kræver at vi tør give køb på noget af kontrollen over det visuelle. Og at vi i højere grad lægger magasin/print-designet bag os og i endnu højere grad designer til skærmen og webben.

Som ovennævnte post siger: We need to let go a little bit of our need for absolute control over our page layouts. It’s been said before and should be said often: The web is not print.

Prototyping – hvordan, hvornår og til hvad?

Teresa Schilder-Knudsen (Konsulent, UX) / Published on 18. juli, 2007 in Best practice and Interaktionsdesign. 10 Comments

Jeg – og mine kolleger – oplever i øjeblikket et boom i projekttilbud med ”Prototype” som en selvstændig fase efter analyse. En prototype er konkret, og derfor nem for kunder at forholde sig til som en levering i et projekt. Men kan man bare sætte sig til tasterne og producere en prototype ud af det blå? Eller er prototypen noget man laver på baggrund af en detaljeret kravspecifikation? Og hvad er egentlig formålet med en prototype?

På den ene side er det ikke nok, at kunden siger ”Vi skal have en brugervenlig hjemmeside – hit med en prototype!” og på den anden side heller ikke hensigtsmæssigt, at kunden afleverer en færdig kravspecifikation som blot skal ”sendes til proto-fabrikken”.

Prototyping som strategisk værktøj
Prototyping er et super værktøj i arbejdet med interaktionsdesign, når det bruges som et værktøj til dialog mellem konsulent og kunde om både strategi, overordnede sammenhænge i produktet, kerneflows og detaljeproblematikker. Derfor skal analyse og prototyping i højere grad samtænkes. Det er vores ansvar som projektledere, konsulenter og fagspecialister at gøre vores bedste for at sikre at prototypen bliver brugt på denne måde.

Detaljeniveau i prototyper?
Jeg har også ofte med fagfæller diskuteret valg af detaljeniveau i prototyper. Nogle mener, at prototyper per definition skal holde sig på et overordnet skitseniveau for at holde fokus på koncept og overordnede prioriteringer. Mange kender følelsen af at komme til at gå i detaljer meget tidligt i processen. Men er det skidt? Detaljerigdom er godt, da det tvinger både kunde og leverandør til på et tidligt tidspunkt at tage stilling til ting, der senere kan vise sig at blive showstoppers i implementeringsfasen. Samtidig leder disse detaljer ofte til diskussioner af mere overordnet strategisk karakter. Derfor er det vigtigt altid at kombinere det detaljerige arbejde i prototypen med andre værktøjer såsom scenarieudvikling, use case beskrivelser og flow diagrammer. Alt sammen som led i gentagne strategiske overvejelser.

Prototype som definerende værktøj
Detaljerigdom er først et problem, hvis det stjæler fokus fra sådanne diskussioner eller hvis prototypen bliver misforstået som et værktøj til i detaljer at illustrere en eksisterende kravspecifikation. For så går man glip af en enestående mulighed for at lade interaktionsdesignet påvirke strategiarbejdet. I en ideel verden er prototypen med til at specificere produktet – og prototypearbejdet bør derfor placeres parallelt med kravspec arbejdet. Dette leder til en velkendt hønen-og-ægget problemstilling: at tilbud ofte skrives på baggrund af en samlet specifikation, for hvordan kan man give et ordentligt tilbud uden at vide nogenlunde præcist hvad der skal laves?

Todelte projekttilbud
Mit håb er, at vi fremover bliver bedre til at indgå opdelte projektaftaler, hvor vi først bliver enige om rammerne for en indledende fase, der inkluderer det strategiske arbejde – inklusiv de første iterationer af en prototype. For på baggrund heraf at give et tilbud på næste fase, inkluderende design, de sidste iterationer af prototype samt eventuel implementering! På denne måde får kunden meget mere ud af vores samlede viden som konsulenter og interaktionsdesignere – og ikke kun som ferme prototypeproducenter og html-leverandører!

God vind med det strategiske prototypearbejde!

Hvad vi siger til kunderne om Digital Branding…

Lars Bøje Hansen / Published on 13. juli, 2007 in Online branding. 0 Comments

Creunas definition af Digital Branding
Når talen falder på tidens forskellige buzz words, specielt indenfor konsulentverdenen, er jeg blevet opfordret til at give en status over hvordan vi konkret arbejder med Digital Branding i Creuna; hvordan det forstås og ikke mindst hvad vi går til kunderne og gerne vil hjælpe dem med, indenfor Digital Branding.

Creunas tilgang til Digital Branding betyder, at vi hovedsageligt vil hjælpe kunder med løsninger og ydelser indenfor:
1. Online Branding
2. Online Marketing
3. Dialog Marketing

1. Med Online Branding menes, fokus på et brands digitale tilstedeværelse og de muligheder fx. nettet/teknologi giver, for at udtrykke værdierne i et brand. Konkret kan det betyde, hvordan et brand/virksomhed agerer-, kommunikerer- eller servicerer sit publikum/brugere/kunder, på digitale platforme. Online Branding løsninger er derfor tæt forbundet til virksomheders strategiske forretningsmål generelt og specifikt for Brandet.

Online Branding handler ikke om bestemte typer teknologi, men kan være løsninger fokuseret mod Investor Relations, Job/rekruttering, service, kommunikation, tilgængelighed eller kort sagt: måden at gøre ting på (hos Brandet) eller giver muligheder for.
En Online Branding løsning er ikke en specifik selvbetjeningsløsning, men kan være en del af den. Det er ikke en webshop, men kan være en del af den, etc.

2. Online Marketing projekter handler generelt om at lave digitale marketingkampagner, baseret på et digitalt koncept for kunden og støttet/kommunikeret via online markedsføring af forskellig art. Det digitale koncept kan tage udgangspunkt i et eksisterende univers (shop, produkter, service, etc.) eller være et til lejligheden opfundet koncept, der understøtter en kampagneplan og mål. De digitale koncepter som Creuna udvikler er resultatet af Creunas viden om og fokus på digital adfærd i forskellige målgrupper.

Selve markedsføringen af Brandet/konceptet/kampagnen handler om at kommunikere ud i markedet med størst effektivitet og inddrager i rækkefølge typisk: SEO og SEM optimeringer gennem relevante søgemaskiner, fastlæggelse af det rette niveau for eyeball medier(banners/video, etc.), evt. affiliates/samarbejdsaftaler samt forskellige muligheder for viral massemarkedsføring. Et vigtigt element for Creunas Online Marketing løsninger vil i sidste ende være, at kunne præsentere kunden for effektberegninger for kampagner og medievalg.

3. Løsninger indenfor Dialog marketing handler om at hjælpe kunder med at skabe “den rette dialog” med sine kunder. Til forskel fra massemarkedsføring er dette direct marketing og kendes under en række begreber som Marketing Automation eller Marketing Resource Management. I dialog markedsføring arbejder vi med at udbygge allerede eksisterende relationer med kunder eller interesserede, som typisk gennem salg eller forskellige opt.in programmer har ønsket forskellig form for dialog med virksomheden. Det handler derfor om implementering af bestemte værktøjer, som kan håndtere denne type dialog. I Creuna skal vi således rådgive vores kunder om den optimale anvendelse af disse værktøjer i relation til kunden/virksomheden – deres kunder, -ressourcer og -mål. Herudover skal disse systemer implementeres og igangsættes.

Målet her har været at give en fornemmelse af hvad Creunas position omkring Digital Branding er….

Lars Bøje Hansen/strategikonsulent

Fra kanal til netværk (WNIOM 2)

Klaus Silberbauer (UX Director) / Published on 9. juli, 2007 in Events, Online branding, Strategi and Web 2.0. 1 Comment

Antony MayfieldAntony Mayfield fra Spannerworks lagde ud med en god metafor på virksomheden, der tøver lidt overfor alt det her web 2.0: The Disco Dad Syndrome. På dansegulvet er farmand bange for at gøre sig til grin. med rette: For lige nu er det nemt at dumme sig i cyberspace, hvis man som virksomhed tror at man forstår online branding, men i virkeligheden blot klumser rundt, som Mercedes gjorde det.

Mayfield ridsede banen for online branding op. Og hvis der i salen havde været et konventionelt marketingmenneske ville vedkommende have fået nervøse trækninger ved øjnene. For Mayfields budskab var ordret: Glem brandingbogen og alle de cases, du har studeret gennem tiden. Vi er midt i et paradigmeskifte.

Nettet sætter helt nye rammer for branding og marketing. Vi har slet ikke at gøre med en egentlig “kanal” i klassisk marketingforstand, men et netværk, hvor alt er flettet sammen og hvor snart 70 % af indholdet er brugergenereret.

Kommunikationshastigheden er accelereret – dialogen ændrer sig time for time og alene skalaen på nettet er uforståelig. Ingen kan helt gøre sig begreb om blogospheres massive størrelse.

Ligeledes er kompleksiteten overvældende og vi må indse, at synergien og de emergente kræfter i netværket ikke kan tøjles.

For at udnytte netværket må vi starte med at analysere vores egen lille del af det. Virksomheder må kortlægge den del af blogosphere og web, som vedrører deres brand eller produkt. Ikke geografisk eller ud fra klassiske demografiske segmenteringsregler, men ud fra linkage og interessefælleskaber. Først når dette arbejde er gjort, ved man, hvor man kan og skal sætte ind for at påvirke dem, man ønsker at påvirke.

Ligeledes må man i følge Mayfield indse, hvor mainstream nettet – og i særdeleshed blogosphere – er. Online communities udgøres absolut ikke af unge, urbane hipsters, men er faktisk domineret af ældre, mainstream grupper: Hr. og Fru Hakkebøf, som man siger i reklamekredse.

Der findes ingen nemme genveje til dominans på nettet. Opmærksomhed får man først når man har fortjent det. Derfor: Skab værdi og giv værdi. Virkelig opmærksomhed i communities og på nettet generelt kan ikke købes – det skal tjenes.

Mayfield påpegede, at klassiske ROI-beregninger ikke giver mening, når det drejer sig om online branding, og foreslår i stedet at man søger at måle sin kendskabsgrad via Google og andre redskaber (tanken falder jo naturligt på Onalytica).

Et klasseeksempel på effektiv online markedsføring var Sony’s kampagne for LCD-skærmen Bravia:

  1. Værdi: Tv-spotten var overvældende smuk og på alle måder i verdensklasse. En ussel tv-spot ville ikke have fungeret, for den virale effekt virker kun på materiale med virkelig værdi – f.eks. af æstestisk, underholdende eller overraskende karakter. F.eks. havde en Schweizisk Swiffer-reklame ikke gået sin sejrsgang kloden over.
  2. Budskabet var nemt at sprede: Alle kunne downloade videoen i broadcast-kvalitet – ingen smålige copyright-hensyn her. Det gjorde, at Bravia-reklamen var at finde på Youtube, før den kom i fjernsynet i Danmark.

Sony gjorde det, som så mange virksomheder er bange for: De udnyttede community-effekten ved blot at skabe noget af værdi og så gøre det nemt tilgængeligt. Og det kan alle gøre – men man skal være klar til at sætte sig ind i netværkets natur, glemme sin forældede kanal-viden for et øjeblik og så ellers turde agere på den korte bane: Small strategies – fail fast!

Var Sony’s kampagne så en succes? Prøv at søge på “advert” på Google…

(Og hvis du ikke har set de to fantastiske Bravia-videoer, så skal du ikke snydes. De er begge lavet uden computergrafik[Update: Der er retoucheret på computer, men farvebomber og hoppebolde er ægte nok] og er i mine øjne visuelle mesterværker)

YouTube-forhåndsvisningsbillede

 

YouTube-forhåndsvisningsbillede

UX Intensive – Dag 4: Information architecture

Jacob Hage (Seniorkonsulent, User Experience) / Published on 5. juli, 2007 in Events and Informationsarkitektur. 2 Comments

Chiara Fox and her fruity hatSå er det blevet travl hverdag igen, men jeg skylder et kort resume af UX Intensive-konferencens 4. dag. Chiara Fox havde fået æren af at runde konferencen af med en snak om informationsarkitektur og der var lagt op til et spændende program med flg. agenda:

  • Content analysis & modelling
  • Metadata
  • Controlled vocabolaries & tagging
  • Architecture solutions

Chiara lagde ud med den velkendte IA-definition fra “the polar bear book“:

“The art and science of structuring, organizing and labelling information to help people find and manage information.”
- Lou Rosenfeld & Peter Morville

Content analysis & modelling
“You have to know what you have before doing something with it” – en forholdsvis enkel one-liner, som kan være svær at gennemføre på et website med 10.000+ side. Chiara gennemgik nogle af de deliverables, som er omfattet af content analysis:

  • Content inventory (hvor man gennemtravler hver eneste side og noterer, titel, linktitel, dokumenttype, ansvarlig m.m.)
  • Content audit (en mere selektiv gennemgang, hvor man tager et repræsentativt udsnit af sitets indhold)

Chiara anbefalede content audit metoden, som hun sammenfatter i et content map – en letfordøjelig oversigt over sitets indhold. Formålet med et content map er…

  • Listing of all content genres on the site
  • For communicating with executives or other team members
  • Gain insights from graphical representation of the content (f.eks. redundans)

Endnu engang blev det understreget at kunden skal inddrages. Det er ikke smart, hvis det kun er den eksterne konsulent, der opnår den dybe indsigt i indholdets sammensætning. Adaptive Path underviser rent faktisk deres kunder, så de selv kan varetage content analysen – det er dem, der skal forstå og arbejde videre med sitet! Det er naturligvis vigtigt, at vælge en detaljeorienteret medarbejder, der kan tænke abstrakt, har en grundlæggende forståelse for nettet og føler sig fortrolig med nettet. Endvidere skal medarbejderen naturligvis have en dyb indsigt i det konkrete projekt.

MetataggingChiara gennemgik metatagging, controlled vocabularies og tagging og vi gennemgik en interessant metadata-øvelse: Vi fik hver især udleveret en brun papirpose med en småvammel “Nutty bar” (chokoladeovertrukne kiks med peanutbutter… sooo American!) samt et gult eller grønt opgaveark. Den gule opgave lød:

“For the purpose of this exercise, place yourself in the role of a web content developer. You will be describing the object in the bag as though you were thinking about how to place it in relation to other objects in a collection (or pages in a site). Enter terms you’d be likely to use in describing this object below.”

Tricket var, at alle havde det samme produkt i poserne, men “de grønne” havde en anden opgaveformulering: De skulle beskrive produktet med de søgeord, de ville bruge for at finde produktet på et givent site og således kunne vi på fornemmeste (eller sødeste) vis kunne konstatere, at det kan være vanskeligt at beskrive et produkt med metatags, som rent faktisk giver mening i forhold til de søgeord brugerne anvender.

Chiara slog et slag for at bruge søgeteknologien mere intelligent, bl.a. i kraft af dynamiske filtre (result navigation), stavekontrol, controlled vocabularies etc. Hun havde et par glimrende citater til at belyse problemstillingen:

“Most of the complaints we get are due to the way users search – they use the wrong keywords”
- a manufacturing company

“We have problems with the way customers enter queries. Capitalizations and misspellings give us headaches”
- a software company

Hun havde endvidere en meget interessant pointe ang. tags, som de fleste opfatter som en dynamisk måde at organisere data på – kendt fra bl.a. Flickr, Del.icio.us m.fl. Det interessante ved Del.icio.us’ måde at tagge på er, at de netop prøver at kontrollere et vocabulary – de benytter f.eks. “suggestions” baseret på andre tags, hvilket i sidste ende begrænser mængden af tags. Dvs. at man høster fordelene ved de brugerskabte og ofte mundrette tags, men når mængden af tags når en kritisk masse, så glider tagging-processen over i en mere organiserende proces, hvor man plukker fra eksisterende tags.

De sidste emner på dagen omhandlede bl.a. facetteret klassifikation og forskellige tilgange til navigation (top-down vs. bottom-up) – bl.a. Topic/subject based overfor metadata-driven overfor tags/folksonomis og alternative tilgange til velkendte domæner – fx. nye måder at organisere/præsentere vin på samt kombinationer af tagging og søgning.

Grundlæggende et interessant oplæg, hvor jeg blev bekræftet i, at vores interaktionstanker vedr. et kommende større portalprojekt er tænkt “rigtigt”: Vi har den facetterede tilgang til indholdet, søgningen understøtter vocabularies, stavning, synonymer m.m. og vi har den hierarkiske tilgang til indholdet. Strukturen er således et mix mellem en række faste indgange (forhåndsdefineret) samt en bottom-up tilgang, hvor det enkelte indhold kan findes frem i kraft af dets metadata. (Der kommer formentlig mere om dette konkrete projekt, når løsningen er implementeret).

That’s it for denne gang i Amsterdam. Jeg kan kun anbefale denne konference, som gentages til efteråret i Vancouver.

Onalytica: Måling af digital indflydelse (WNIOM 1)

Klaus Silberbauer (UX Director) / Published on 2. juli, 2007 in Events, Online branding, Web 2.0 and Webanalyse. 1 Comment

Jeg har valgt at dele mit resumé af e-consultancy’s fremragende konference What’s New In Online Marketing op i bidder. Bortset fra en lidt for trang, men flot, lokalitet var der ikke mange fingre at sætte på arrangementet. Det var én af de gange, hvor man følte, at det var pengene og tiden værd at drøne til London for en enkelt dag.

Flemming MadsenFørste indlæg, efter den glimrende intro af Ashley Fried, blev præsenteret af Flemming Madsen, der som navnet antyder er dansk. Hans virksomhed Onalytica tilbyder en interessant service, der kan måle omtalen af at brand – positiv eller negativ. Målingen sker ved – a la Google – at en crawler indekserer links til omtale af brandet (eller produktet), men derudover, modsat Google, at vurdere hver kildes indflydelse og troværdighed indenfor emneområdet og vægte resultatet derefter.

Ved at tildele de enkelte kilder et mål for troværdighed og indflydelse opnår Onalytica et mere præcist billede af det enkelte brands påvirkning ad de digitale kanaler, end man ville ved blot at tælle positive eller negative omtaler. Madsen kalder det “sentiment monitoring” og i praksis gør metoden det muligt, at overvåge et brands impact mere eller mindre real time og ikke mindst at sammenholde brandets positive eller negative eksponering med kampagner og andre tiltag for at analysere disses effekt og targeting.

Det lyder komplekst – og selve metoden er i følge Madsen også ganske kompleks – men resultatet er enkelt at forstå og ganske overbevisende. Madsen viste diagrammer, der viste, hvordan hans metode fremkom med mere præcise vurderinger af et brands omdømme ved at inddrage det faktum, at nogle kilder har mere indflydelse, end andre.

Flemming Madsen påpegede, at popularitet ikke er det samme som indflydelse. At en kendt personlighed anbefaler et bestemt brand eller udtaler sig om et bestemt tema kan vække opsigt, men indflydelsen på brandets omdømme er ikke nødvendigvis særligt stor. Hvis en anerkendt, offentlig institution udtaler sig om et brand vil dette i langt højere grad kunne påvirke brandet. Madsens eksempel på dette handlede ikke om et brand, men om emnet “teenage obesity”. Jamie Oliver har deltaget i en kampagne med fedme blandt unge, men i følge Onolytica har hans medvirken slet ikke påvirket debatten i samme grad, som et statsligt organs udtalelser. Egentlig meget betryggende for de, der finder at den offentlige debat nogle gange formudres af kendissers holdninger til dette og hint.

Indflydelse er strengt isoleret til et bestemt emneområde. Indflydelse på ét område betyder absolut ikke, at en autoritet kan opnå indflydelse på andre områder.

På det operative plan kan viden om, hvilke personer eller institutioner, der har egentlig indflydelse indenfor et bestemt område være nyttig i planlægningen af kampagner.

Et spørgsmål, der pressede sig på – og som jeg fik lejlighed til at stille Flemming Madsen i pausen – er naturligvis, om Onalytica tager højde for, at ikke al debat (trods alt) foregår online. Madsens svar var, at selvom mange holdninger udtrykkes offline, så har de personer, der er online og aktivt benytter medier som blogs og wikis, ofte meget stor indflydelse offline. Ligeledes vil de kanalisere offline holdninger til blogosphere, online anmeldelser osv. Derfor kan online-aktiviteten på et bestemt debatområde anvendes som proxy på den samlede aktivitet online og offline.

Man skal altid passe på ikke at blive alt for begejstret over et stykke værktøj, men huske, at det skal anvendes korrekt for at give værdi. I mine øjne er én af Onalyticas svagheder måske, at der skal store datamængder til, før målingerne giver mening. Det kræver et stort marked at måle på og – vil jeg mene – et magtfuld brand. Og indtil nu opererer Onalytica da også kun på engelsktalende markeder. Men som tiden går kan mindre markeder, som det danske, måske også få nytte af den slags redskaber.

Der er ingen tvivl om, at metoden og værktøjer er stærkt, og den tankegang der ligger bag er i mine øjne helt rigtig og i tråd med den voldsomt stigende accept af www som netværk og ikke blot som endnu en kanal i mixet. Og dermed med konferencens overordnede tema.