Monthly Archive for august, 2007

Det værste eksempel på borgerservice?

Politiken omtalte i starten af maj 2007 en ny internetservice, hvor man kunne ansøge om navneskift – endda gratis! Det lyder nemt – en god service fra det offentlige.

Min kone har i mange år ønsket sig sit kaldenavn som sit officielle fornavn, så ind på computeren. Man skal ganske vist bruge Digital Signatur, men fair nok – det er jo lidt personfølsomt sådan at skifte navn over nettet uden videre…

Uden videre? Over nettet? Nja… rolig nu.

Formularens tekst krævede lidt oversættelse til almindeligt dansk, men det gik. Send – og straks efter lå der en kvittering i vores mailboks. Lidt ubehjælpsomt databaseudtræk, men fair nok – det går jo til gengæld stærkt.

Måske hed min kone allerede noget andet hos “Statsforvaltningen Hovedstaden” (jo, jo det hedder de – det er jo ikke for sjov det her)?

Næh, nej. 2 uger efter kom et officielt brev hvor Statsforvaltningen Hovedstaden indrømmer at de har modtaget henvendelsen. De supplerer med lidt mere spændende info:

  • Sagsbehandlingstiden er 4-5 måneder
  • Hvis man ønsker at kommunikere pr. e-mail, skal man anmode om tilladelse til dette via en krypteret og digital signeret e-mail
  • Vores sagsbehandler hedder Mona (jvf. ovenstående får vi selvfølgelig ikke hendes direkte e-mail)

Man venter spændt. Lige knapt 4 måneder (de nåede det indenfor fristen!) fik min kone et brev med følgende tekst af høj kunstnerisk værdi (anonymiseret af hensyn til de involverede personer med endnu uklart navneforhold):

 Statsforvaltningen har dags dato skrevet således til Brønshøj Kirkes kontor:

”Vedr. ændring af navn for Susanne YYY ZZZ.  123456-1234 

Statsforvaltningen har modtaget Deres brev af 10. maj 2007.

Til brug ved sagens behandling skal man anmode om tilsendelse af ansøgningsskema i udfyldt og underskrevet stand af ansøgeren. 

Såfremt vi intet har modtaget inden 2 uger, vil sagen blive henlagt. ”

Hvilket herved meddeles. 

Med venlig hilsen

NNNNNN

På dansk betyder dette (tror jeg):

  1. Kirkekontoret skal se at få fat i os, så vi kan udfylde et stykke papir, som de så kan sende ind til Statsforvaltningen Hovedstaden
  2. Hvis vi ikke tager os sammen inden 2 uger, så dropper de sagen
  3. Vores sagsbehandler er udskiftet (eller måske har hun blot skiftet navn?)

Min kone vil nu tage op på kirkekontoret og prøve at tale med et fornuftigt væsen. Gad vide hvordan det kan gå SÅ galt for nogen der ikke burde lave meget andet end at servicere borgerne??

Er dette det værste eksempel på misforstået digital borgerservice (“nu gør vi det endnu mere indviklet ved hjælp af nettet – så kan de lære det, kan de!”) – eller kender du noget endnu værre?

Hvor troværdig er din organisation?

Når en virksomhed går online, udgør troværdighed en væsentlig del af brugeroplevelsen!

…men hvad er “troværdighed”? De kloge hoveder på Stanford Persuasive Technology Lab har udarbejdet en top 10 checkliste (hvor hvert punkt er uddybet):

  1. Make it easy to verify the accuracy of the information on your site.
  2. Show that there’s a real organization behind your site.
  3. Highlight the expertise in your organization and in the content and services you provide.
  4. Show that honest and trustworthy people stand behind your site.
  5. Make it easy to contact you.
  6. Design your site so it looks professional (or is appropriate for your purpose).
  7. Make your site easy to use – and useful.
  8. Update your site’s content often (at least show it’s been reviewed recently).
  9. Use restraint with any promotional content (e.g., ads, offers).
  10. Avoid errors of all types, no matter how small they seem.

Er du enig i ovenstående liste?
Opfylder din virksomhed Top 10-listen?

Your website is irrelevant and must evolve

Jeg faldt forleden over følgende blog-post på en i øvrigt glimrende blog (om webstrategy) – Forvent dog i nærheden af 10 daglige feeds hvis du abonnerer.

I mine øjne beskriver Jeremiah Owyang meget præcist, hvad der bør være enhver moderne virksomheds onlinemarketing kogebog
The Many Forms of Web Marketing for the 2007 Web Strategist

Ved du f.eks. hvad en Widget er? Bør din virksomhed have en Widget strategy – og i den relation – hvad er det lige Widget marketing er?
For at forstå skal du lige læse nedenstående fra også fra Jeremiahs blog:

Web Strategies: There’s a few theories that you have to understand before you engage in Widget Marketing:

1) Web Marketing is not limited to two domains only

2) Content is Amorphous

3) Content is Ubiquitous

4) The savvy join communities where they currently reside

5) Many are content publishers, widgets reward them, keeping traffic on their sites, not yours

6) APIs and hooks into multiple widget platforms will be needed

7) Your website is Irrelvant, and must evolve

User Experience = Customer Experience = Service Design???

Konsulenter er bl.a. kendt for at slynge om sig med begreber og termer. Nogle er banebrydende andre er “gammel vin på nye flasker”. Uanset hvad, så savner jeg i øjeblikket at kunne skelne mellem begreberne “user experience“, “customer experience” og “service design“. Dækker de over det samme? Er der overlap?

User Experience (Design)
Jeg er selv ivrig fortaler for Jesse James Garrett’s “The Elements of User Experience” (se model, læs kapitel 2 – meet the elements). Den er strategisk funderet på virksomhedens mål OG brugerens/kundens behov og mål. Den er udtænkt (primært) til IT-projekter, mens Garrett selv nævner fysiske services som eksempler på UX.

En anden “helt” indenfor vores verden er Peter Morville, medforfatter til IA-biblen. Han har publiceret en artikel om “User Experience Design“, hvor han spreder oplevelsen ud på syv facetter. Den er umiddelbart mindre håndgribelig, men dog stadig værdifuld. Fx i en afklaringsfase – hvor er virksomheden i dag?, hvilke facetter skal opprioriteres? En organisation som SKAT bør naturligvis fokusere på nogle andre facetter end fx Coca-Cola eller Nike, for at skabe en god brugeroplevelse.

Service Design
Dansk Design Center har kastet interessen på “Service Design” (Læs bl.a. denne baggrundsartikel). De har netop beskrevet, hvordan MaxBank (fuld case i PDF) og DSB har arbejdet intensivt med service design. Designchef Pia Bech Mathiesen, DSB, udtaler bl.a: “For mig handler servicedesign om kundeoplevelsen som helhed”…mener hun i virkeligheden “Customer Experience”?

Adm. direktør, Allan Weidrup, forklarer i MaxBank-casen: “Hvis en bank skal være en god forretning i dag, så er man nødt til at skille sig ud fra mængden og være innovativ for at kunne skabe vækst til gavn for kunderne.”

Det er lidt som at høre Garrett: “Businesses have now come to recognize that providing a quality user experience is an essential, sustainable competitive advantage. It is user experience that forms the customer’s impression of the company’s offerings, it is user experience that differentiates the company from its competitors, and it is user experience that determines whether your customer will ever come back.”

Customer Experience
I foråret deltog jeg på en workshop om Customer Experience med Lene Byskov fra PFA. Her blev customer experience defineret som: “(…) the practice of continuously closing the gap between the customer promise and the delivered customer experience.” På workshoppen arbejdede vi med otte facetter, formuleret af virksomheden RightNow:

  1. Know your customers
    Understand the customer experience you provide today, and identify immediate opportunities for improvement.
  2. Empower your customers
    Learn to share knowledge with your customers efficiently and effectively – on their terms.
  3. Empower your frontline employees
    Find out how to equip them to provide immediate assistance and quick resolution.
  4. Become easy and convenient
    Let your customers choose how they do business with you.
  5. Listen to your customers
    Let your customers know that you hear them and are responding.
  6. Treat your customers differently
    Make your customers feel like individuals, not account numbers
  7. Engage your customers proactively
    Create opportunities for personal, relevant interactions.
  8. Drive continuous improvement
    Customer expectations are changing and your business must adapt to fit.

Konklusion
En forsigtig foreløbig fælles konklusion, kunne være, at det handler om at skabe forretningsmæssige fordele ved at forstå kundernes situation. At fokusere på følelser, kultur og kontekst før man identificerer formål, handlinger og features. At bevare en overordnet brugercentreret tilgang og sikre, at kundens oplevelse af virksomheden, produkter, services m.m. er sammenhængende og god. Jeg tilslutte mig i øvrigt et af de gode råd fra MaxBank-casen: “Tænk design fra starten: Design skal tænkes ind i alle arbejdsprocesser. Det skaber det bedste og mest helstøbte resultat”.

Nu er det din tur! Kan ovenstående tre begreber sammenlignes? Har du en god case? en bedre definition? eller et fjerde begreb?
Ordet er frit!

Elske Anføres?

Så er det tid til en fredagspost :)

Til iGoogle – Googles personaliserede startside – kan man hente et utal af widgets med forskellig funktionalitet. En af disse serverer dagens kærlighedscitat, og det er jo meget sødt, hvis man er til den slags. Udvikleren har dog valgt at lade alle citater automatoversætte til det lokale sprog (Sprog Udvalg, som det forklares), og dermed stiger underholdningsværdien en hel del. Se bare beskrivelsen af citat-dimmeren som altså kaldes Elske Anføres:

Elske anføres…?

Og her er så dagens citat på “dansk”:

2.png

JEG savnet en ren slutning. Nu Jeg har lært, den skrap måde, at noget digt lad være rhyme, og noget oplagring lad være nyde en slette påbegyndelse, midt, og slut. Liv er omkring ikke vidende, har hen til lave om på, indtagelse den øjeblik og gør den allerbedst sig, uden at vide det hvad er igangværende hen til ske næste. Lækker tvetydighed.

Gilda Radner, 1946-1989

Nemlig ja.

eCommerce kommer til kort

Når man har ferie indtager man, forhåbentlig, en anden rolle end professionel. I min nylig overståede ferie, har jeg oplevet at se mig selv bl.a. i rollen som almindelig (for-)bruger. På den baggrund vil jeg tillade mig at fyre en provokerende posting af. Altså delvis som privatperson. Men naturligvis stadig som konsulent – dog med ’tungen i kinden’, som man siger på nudansk.

Jeg vil tillade mig at anbefale de fleste forbrugere ikke at fortage sine indkøb over internettet. Sammenligner man indkøb over internettet med indkøb i ”rigtige” forretninger, altså dem inde i byen, så er det faktisk en dårlig idé.

Lad mig uddybe.

Langt de fleste køb almindelige forbrugere foretager på internettet, er køb af varige forbrugsgoder, egnet til hobby, underholdning og livsstil; fx musik, bøger, IT og tøj. Når vi køber disse varer, køber naturligvis deres funktion. Men i høj grad – måske i højere grad – køber vi den aura, den ligger omkring varen og selve købet. ”I shop, therefore I am”. Faktisk er det i Danmark med varige forbrugsgoder som med mad: Vi kender ikke til sult, men tænker ofte på oplevelsen af købet og selve det at indtage maden.

I den seneste tid har jeg besluttet at købe et spilkonsol til min familie. Med computere, fjernsyn, bøger, legetøj med videre i husstanden, har vi naturligvis ikke behov for mere underholdning. Men vi har ‘ligsom brug for at købe noget nyt’ – og helt unikt. Hvem kender ikke det? Og vi har forelsket os i Nintendos Wii.

Der er to indkøbsscenarier: Køb på nettet og køb i en radioforretning. Jeg køber normalt på den slags på nettet. Typisk ud fra forestillingen om, at spare penge. I praksis ved jeg godt, at jeg højest sparer 5, max 10 procent. I tilfældet Wii vil det sige kr. 300,00 – i bedste fald.

For sammenligningens skyld forsøgte jeg at foretage det klassiske internet shopping forløb; 1: en tur over hjemmesider med produktsammenligninger og anmeldelser; 2: Besøg på hjemmesider med prissammenligninger, 3: Besøg på hjemmesider, der sælger spilkonsoller.

Herefter tog jeg en tur til København city, hvor jeg besøgte en radioforretning. Jeg prøvede Wii med min datter. Vi gik igen, købte en is og talte om regler for spilletid i hjemmet. Vi besøgte en forretning på Strøget, som kun sælger spil til computere og konsoller. Talte med ekspedienten om mængden af spil til Wii, hvilke spil der er gode til børn mv. og impulskøbte et Wii-spil. Endelig gik vi tilbage til radioforretningen, fik fat i en ekspedient, som henviste os til en kollega med speciale i konsoller. Han forklarede forskellige ting. Primært hvad der ikke var i boksen. Dvs. at slutprisen ikke blev de annoncerede kr. 2.195, men godt kr. 3.000. Efter 25 minutter gik derfra med den dér tunge pose fuld af top-brandede produkter, en voldsom spænding samt en utrolig buddy-buddy følelse. Alt i alt en strålende eftermiddag. Rådgivningen og oplevelsen var absolut de trehundrede kroner værd. (I tilfældet Wii koster de det samme over alt. Kartelvirksomhed?).

Min anbefaling til den almindelige forbruger, der måtte læse med: Køb dine varer i den ”rigtige” butik, ikke på nettet. Husk på – du køber ikke kun en vare, du køber i høj grad en købsoplevelse.

Min anbefaling og refleksion som forretningskonsulent; forretningsdrivende på internettet skal få øjnene op for, at B2C forbrugere ikke kun køber et simpelt produkt til den bedste pris? Hvad skal der til for, at vi på internettet kan tilbyde en oplevelse, der kan konkurrer med det, der sker inden i forbrugeren, når han handler på fx Strøget? Hos Creuna – og de fleste af vore ’konkolleger’ i al retfærdighed – ved vi, at selve det blotte design af hjemmesiden har stor betydning. Men det er ikke nok. Der er i mit sind ingen tvivl om, at et succesfuldt oplevelsesbaseret e-commerce salg begynder ved overvejelsen om køb og slutter når pakken kommer ind af døren. Har jeg ret? Hvis ja, så har vi et stort arbejde foran os! Især i forbindelse med strategisk rådgivning af vores klienter.

Åh ja, jeg skylder at fortælle, at jeg brugte en formiddag på internet-projektet uden at gennemføre et køb. Til sammenligning brugte jeg det meste af en dag på brick’n mortar shopping (som vi sagde engang). Havde jeg brugt mere tid på eCommerce-projektet, kunne jeg måske fortælle en succeshistorie fra den verden. Kan du?

MS Photosynth – rumlig IA

Store mængder visuelle data har altid været svære at overskue. Selv med udmærkede programmer som Picasa er det svært at holde styr på bare et par hundrede billeder.

Microsoft er på vej med et spændende produkt, som kan udtrække 3D-data fra fotos og på den måde opbygge en helt ny form for fotoalbum, hvor billederne er relateret rumligt til hinanden. Her er præsentationen fra TED:

YouTube-forhåndsvisningsbillede

Kombineret med Microsoft Virtual Earth kan dette blive en seriøs konkurrent til Google Street View, i det alle kan bidrage med fotos, der kan placeres korrekt geografisk – helt ned i detaljen.

Photosynth bygger på teknologien Seadragon fra Sandcodex, som Microsoft Live Labs opkøbte tidligere i år.

Prøv et technical preview af Photosynth her

Længden betyder (ikke) noget!

Klaus skrev for et par dage siden om bredden på et website, men hvad med højden? Det sker ofte, at vi i designsammenhænge hører “…og så skal man ikke kunne scrolle på siden“. Hvorfor dog ikke? Som Milissa Tarquini skriver i sin fremragende artikel, Blasting the Myth of Scroll, så er det en myte! Brugere (eller lad os kalde dem “læsere”) har generelt ikke noget imod at scrolle, hvis indholdet er relevant!

Begrebet “below the fold” stammer fra avisverdenen, hvor avisens fysiske format sætter en naturlig begrænsning for layoutet. På nettet er denne grænse flydende. Læserne sidder med skærme i forskellige opløsninger, højden på browseres menu- og ikonbjælke kan variere, Mac-brugere kører sjældent med vinduet i fuld bredde eller højde etc.

Problemet er, at hvis man skal ramme laveste fællesnævner OG sikre at ALLE budskaber bliver formidlet, så ender man næsten uanset hvad med en rodet side. Webdesign er IKKE avisdesign. Webdesign handler heller ikke om at udnytte pladsen mest muligt og ikke efterlade blanke pixels. På nettet betaler man ikke pr. spalte, milimeter eller lignende. Ledig plads (eller whitespace) på en side er ikke bare “noget der blev til overs” eller “noget der bør udfyldes”. Tom luft er design. Relevant indhold er godt design. Lange sider (kan være) godt design.

Hvad bør man så gøre?
Man bør indledningsvis sørge for, at man ikke skjuler vigtig information/funktionalitet “under folden”, dog bør man ikke se dette som en opfordring til at skrive kilometerlange tekster. De traditionelle regler for at skrive godt til nettet gælder stadig. Men, vær ikke bange for lodret scroll. Sørg hellere for at optimere indholdet og lad designet afspejle at siden fortsætter.

Det er hele 10 år siden at den allestedsnærværende Dr. Nielsen udtalte: “In more recent studies, we have seen that most users scroll when they visit a long home page or a long navigation screen. This change in behavior is probably due to users getting more experience with scrolling Web pages“. Dertil kommer mus med scrollhjul og generelt større skærmopløsninger…

Brug bunden bedre!
Når vi nu ved, at læserne rent faktisk scroller langt ned på siden, kan vi så ikke tilbyde dem noget mere interessant end en tam footer med adresseoplysninger? Tarquini foreslår, i sin artikel, noget kontekstuelt relevant eller en form for interaktion – fx en tilfredshedspoll. Nogle amerikanske sites er begyndt at flytte tilmelding til nyhedsbrev til bunden og mange sites vælger i øjeblikket at gentage navigation eller folde navigationen ud i footeren. Det tjener ikke kun brugerne, men også søgemaskinerne.

Kender du et godt site (måske dit eget?) som benytter lange sider og/eller relevant bundnavigation/-features?

OPDATERET 10. aug. 2007:
Her er et uddybende indlæg med en statistisk analyse om lange sider

Fysisk IA

Fysisk IA brainstormDet er måske ikke den store overraskelse, men det virker faktisk at levendegøre analyse- og design-artefakterne. Nanna er i gang med en større restruktureringsogpave og sad i morges og klippe-klistrede sider og grupperinger op på en stor planche.

Pga dens placering midt i kontoret har flere kolleger spontant bidraget med kommentarer af mere eller mindre saglig karakter. Den seneste lille time har Nanna + tre-fem “ikke-IA”-kolleger diskuteret struktur, navngivning, placering, prioritering etc.

Udover at det skaber en bedre løsning, hører man citater som “Ej, det er da sjovt det her!”

Keep up the good work :)