Monthly Archive for september, 2007

En uge i koncepternes tegn

koncept1.jpg

koncept01.jpgkoncept02.jpg
koncept03.jpg
koncept04.jpg
koncept05.jpg
koncept06.jpg
koncept07.jpg
koncept08.jpg

Det har været en herlig uge set med konceptbriller. I torsdags burede jeg mig inde i et såkaldt kreativt rum sammen med to gode kolleger. Vores opgave de næste 3-4 dage var, at udarbejde et koncept for en stor medievirksomhed, med fokus på online, tv, mobil og ikke mindst forretning.Bevæbnet med kaffe/vand i dagtimerne og take-away ud på aftenen, lod vi kreativitet og forretningsideer få frit løb. Vi arbejdede med whiteboards, “Post-Its”, flytbare opslagstavler, projektor, lyd, artikler, billeder af konkurrerende virksomheder og brugte i det hele taget det fysiske rum, til at fokusere på brugere, fordele, ulemper, indtjeningskilder, skøre indfald etc.

Alt i alt en fremragende proces og dejligt befriende at bevæge sig i “de højere luftlag”, fremfor at drukne i små interaktionsdesign-detaljer.

I øvrigt stort klap på skulderen til F og F, for et par intense, effektive og hyggelige dage :)

Gentog i øvrigt succesen i går i et en-dags intenst forløb med en anden af vores kunder. Denne gang var fokus på kommunikationskonceptet… “hvad er det egentlig vi vil sige til vores kunder?”. Generelt er det en fordel, når kunden kan deltage i processen og bidrage til idegenereringsprocessen.
Lad det være en opfordring til fremtidige konceptuelle projekter.

En dag hos Cobra

Creuna gik for få måneder siden sammen med Cobra i Oslo – ét af Nordeuropas bedste bureauer indenfor Corporate Branding.

Det bliver et vanvittigt spændende stykke arbejde for os og ikke mindst vores kolleger i Creuna Norge at få god, gammeldags corporate branding til at mødes med web.

Jeg var i dag inviteret til Cobra for at tale om online branding og web 2.0 for nogle af Cobras kunder. En usædvanlig smuk dag i Oslo – men også lidt en kamikaze-mission, da Cobra-folkene uden tvivl har mere hands on-erfaring med branding, end jeg har. Men de var flinke og grinede ikke, da jeg med selvsikker mine fremførte mine vinkler på branding.

Min væsentligste pointe (det tog mig 67 slides at nå frem til den, men dem skal jeg spare dig for her) var, at det er modbydeligt svært at brande via webben, så længe vi betragter web som blot endnu en kanal, på linje med tv, radio, print osv. Webben er et netværk – en kontekst af sociale netværk, som man kan være tilstede i (eller lade være). Det er ikke blot en kommunikationskanal.

Når først man indser, at webben er en kontekst og ikke en kanal, så kan man enklere arbejde med det batteri af digitale kanaler, som skal bruges for at nå de rigtige målgrupper på webben: Websites, kampagnesites, widgets, blogs, e-mail, etc. etc.

Kvalitet = 100/antal fejl?

Jeg har bemærket en trend på bloggen, der går ud på at formulere pointer i formler, og jeg må straks komme med mit bud.

For hvad er kvalitet i leverancer? Er det antallet af fejl og mangler der afgør kvaliteten af et produkt? Det er i hvert fald en klassisk måleparameter i IT-projekter.

No fault found
Lad mig komme med et eksempel fra en anden, men beslægtet branche. En stor producent af mobiltelefoner står over for et mærkværdigt problem: 2 ud af 3 returnerede telefoner fra utilfredse kunder har vist sig ifølge specifikationerne slet ikke at have fejl (se resume af undersøgelse). En scene fra en hverdag på mobilgigantens udviklingsafdeling kunne noget fiktionaliseret lyde således: ”Jamen, der står jo her på side 688 i specifikationen, at brugeren skal have en note på russisk om at telefonen desværre har slettet alle brugerens feriebilleder fordi denne trykkede tal-kombinationen 7-4-2 på tasterne”.

Jeg har også i andre sammenhænge – alt for ofte – oplevet at kvalitet bliver målt i kvantitet og dialog mellem leverandør og kunde bliver til diskussion på ord i specifikationer.

Kvalitet er brugs- og forretningsværdi
Kvalitet handler fra mit – og mine IA kollegers – perspektiv om noget helt andet: Det handler om brugsværdi, som igen hænger stærkt sammen med forretningsværdi (hvilket andre har skrevet lange og nok mere intelligente artikler om – dette er blot en reminder). Problemet er at det er mere komplekst – og ukendt – at måle på. Men det KAN lade sig gøre at foretage en validering af disse lidt ”blødere” værdier: Ved tidligt i processen at klarlægge målsætninger, målgrupper og brugsscenarier, kan man løbende validere produktet op imod disse.

At lukke kløften
Dette fører til to opgaver for os som Informationsarkitekter og brugeroplevelseskonsulenter: Dels tidligt i projektet at få en konstruktiv og afklarende dialog med kunden og brugerne om disse parametre, men også løbende i projektet at formidle dem til de folk, der skal udvikle produktet: projektledere, front end udviklere, designere og systemudviklere.

Det gælder med andre ord om – sagt med en fordansket reference til Normans betragtninger om kognitiv psykologi i menneske-maskine-interaktion – at lukke kløften mellem brugerens opfattelse af et godt produkt og leverandørens (og i nogen grad afsenders) opfattelse af et fejlfrit produkt.

Silverlight – kendsgerninger og perspektiver

Creunas udsendte, Jens Willy, Søren 1000 og Flash-frontender Jacobsen, var til præsentation af Microsofts Silverlight. Selve præsentationen lod desværre en hel del tilbage at ønske, men gav dog et udmærket indtryk at mulighederne i Silverlight.

Silverlight seminar i Cinemaxx

Hvad er Silverlight?

Silverlight er – ligesom Flash – grundlæggende en mulighed for at vise vektor-grafik i en browser, der afvikles via et browser-plugin (plugin’et findes til alle gængse browsere og fylder kun ca. 2 MB, hvilket er helt acceptabelt).

I Silverlight bruges XAML (XML format der beskriver brugergrænseflader) til at beskrive interfacet.
I version 1.0, som i øjeblikket er i beta-release, bruges javascript til al funktionalitet og interaktivitet. Funktionalitet/kode er således adskilt fra det visuelle i modsætning til eksempelvis i Flash, hvor kode (i form af ActionScript) og interface ligger i én fil.

Fra version 1.1 (som i øjeblikket kun findes som en alfa-release uden nogen offentliggjort release-dato) vil det være muligt at programmere direkte i .NET (eksempelvis C#).

Interface-delen laves i Expression Blend, som grundlæggende er en visuel editor til XAML på samme måde, som Adobe Flex er en visuel editor til Flash. Expression Blend indeholder ligesom Flash kanvas, timelines og element-biblioteker, mens alt kode skrives i Visual Studio. Kommende versioner af Visual Studio og Expression Blend gør det nemmere at oprette og arbejde med Silverlight projekter, men der er stadig tale om 2 separate udviklings-miljøer.

Skulle man være sulten efter nogle eksempler, har en venlig mand samlet en liste med 50 Silverlight eksempler (via Baekdal).

Fordele, ulemper og perspektiver

Umiddelbart havde vi svært ved at se nogle væsentlige fordele ved Silverlight 1.0 i forhold til Flash.
Men fra version 1.1 vil der være nogle fordele:

  • Udviklere (som er vante til .NET) vil ret nemt kunne lave Silverlight-funktionalitet, fordi koden skrives i eksempelvis C#, som kodes i Visual Studio
  • Koden lægges ud til klienten i form af .NET assemblies (og ikke javascript som i version 1.0)
  • Det vil være nemt for udviklere at lave funktionalitet, som fx data fra SQL-servere eller andre systemer (fx MOSS, Commerce server eller andre CMS’er) via webservices og derved få noget AJAX-lignende funktionalitet

De store fordele vil komme, når MS’ serverprodukter bliver “Silverlight-enabled”. Hvis fx Commerce-serveren, MOSS eller SQL-serveren kunne levere output i form af XAML og Silverlight-applikationer.
Vi savnede dog at høre mere om den slags perspektiver fra Microsoft, som i stedet fremhævede muligheder for streaming media og lignende.

Tribunalets konklusion er således, at Silverlight i høj grad er værd at holde øje med. Især bliver det spændende at se, hvilke integrationsmuligheder der kommer til Microsofts server-produkter. Men version 1.0 indeholder efter vores mening ikke væsentlige fordele frem for Flash.

Sharepoint – er det noget I har?

Det har vi – men helt så enkelt er det ikke. I denne post vil jeg adressere to centrale spørgsmål omkring Sharepoint – for det første – hvad er Sharepoint? Og for det andet; hvordan griber Creuna sådan et Sharepoint-projekt an?

First things first – hvad er Sharepoint egentlig?
Microsoft Office Sharepoint Server 2007 også kendt som MOSS 2007 eller bare MOSS er én af de helt store satsninger fra Microsoft dette år. Hvis du eller din organisation har planer om enten at lave et website, extranet eller et intranet, er der en god chance for, at du har hørt om det.

Kort fortalt har Microsoft lanceret Sharepoint Server 2007 (herfra MOSS) som en platform til at bygge avancerede webbaserede løsninger på – disse løsninger kan så antage alle mulige former (hjemmesider, intranet, extranet, dokumenthåndteringssystemer, videndelingssystemer, samarbejdsplatforme etc..). De har taget det bedste fra den gamle Sharepoint Portal Server 2003, som var ret god til samarbejdsløsninger og simpel dokumenthåndtering og så har de krydret det med det bedste fra deres Microsoft Content Management Server 2002 (herfra MCMS). Så har de rørt godt rundt i gryden og tilsat en heftig workflow-motor, en solid søgefunktion og forbedrede integrationsmuligheder til både Office-pakken, SAP, databaser og webservices. Ud er så kommet den her platform, som kan så meget, at det nemt kan føles som da man var lille og fandt fars værktøjskasse. Det lykkedes mig fint at slå nogle søm i og hamre nogle ting sammen – men som med alt andet håndværk kræver det hårdt arbejde og ikke mindst en forståelse af, hvad værktøjet kan bruges til, og hvad man egentlig skal bygge. Denne know-how er ikke med i kassen fra Microsoft – så tænk dig godt om, inden du / I klasker jeres eget intranet sammen – risikoen er ret stor for, at det skvatter sammen om jer.

Èt er derfor at have værktøjerne – et andet er at vide, hvad man skal bygge, hvem det er til, hvad de skal have ud af det – og så naturligvis at kunne bruge værktøjerne rigtigt til at kunne bygge skidtet og få det til at fungere i praksis – både teknisk, men også organisatorisk.

Man kan betragte MOSS som en stor samling af avancerede legoklodser, som har hver deres funktionalitet. Når vi går ud og tager en dialog med en kunde, er der en delmængde af deres behov, der kan løses med standard-funktionalitet fra MOSS, dvs. de legoklodser, der kom med i kassen fra Microsoft – men der er også altid brug for at tilpasse de eksisterende legoklodser og / eller at bygge nogle nye, som adresserer præcis de behov, som den aktuelle kunde har, og som måske er dem, der gør mest ondt på bundlinien. Den megen standard-funktionalitet gør, at konsulenthuse som os selv, kan løse flere behov / skabe mere værdi for kunden indenfor den samme tid = penge – hvis vi altså er opmærksomme på, hvordan den eksisterende funktionalitet kan benyttes, kombineres og eventuelt udbygges, så den matcher og løser kundens behov.

Dette giver en udfordring i forhold til kunder, der måske har fået lavet et grafisk design og en kravspecifikation hos et reklame- eller designbureau, som ikke er inde i den nyeste teknologi. Her er funktionalitet taget med og vurderet ud fra et designmæssigt synspunkt (og hvis man har været i gode hænder naturligvis også et forretningsmæssigt), hvilket er fint, men ikke tilstrækkeligt i sig selv. Kunden er altid interesseret i de lavthængende frugter og her kommer omkostninger ved udvikling også til at spille en rolle. Det er derfor altid nødvendigt at kende teknologien, før kunden kan lave den endelige prioritering. Hvor løser vi nemmest og billigst, de fleste og mest relevante problemer? Dette kræver både forretningsforståelse, brugerforståelse og teknisk forståelse. Det er én af vores udfordringer som konsulenthus, at mestre alle tre discipliner og sikre, at vores kunder får mest muligt ud af dette.

Svarede jeg nu på de spørgsmål, jeg stillede? Bedøm selv :o )