Monthly Archive for januar, 2009

Obama bliver en spydspids for offentlig, digital kommunikation

whitehouse

Obama vandt valgkampen på nettet og på mobiltelefonen. Og med relanceringen af www.whitehouse.gov bebuder han nye tider i digital kommunikation.

Vi kan kun opfordre alle ministre, borgmestre og embedsmænd (kommunikationsrådgivere i særdeleshed) i Danmark til at følge nøje med i Obamas strategi, for med ét slag er nettet blevet absolut blåstemplet som primær kanal.

Det burde selvfølgelig ikke komme bag på nogen at det gik den vej – men sjældent har et paradigmeskifte været så entydigt.

Baren for ambitionsniveau og målrettet brug af digitale medier i den offentlige sfære er hermed sat. Højt.

Word cloud-analyse af Obamas tale

Man må sige, efter at have hørt Obamas tale i går, at USA præsident i højere grad, end sin forgænger, har ordet i sin magt.

Read/write web har været hurtige, og har analyseret Obamas, Bush’, Clintons, Reagans, samt Lincolns indsættelsestaler, og viser her resultatet som ordskyer. Udover at være smuk rent typografisk giver en sky (som i en tag cloud) et godt indtryk af tematiseringen i talen.

obamaonblack

Mobil personlig sikkerhed

Nokia og Securitas er gået sammen om at tilbyde mobile personlige sikkerhedsservices direkte på telefoner udstyret med GPS på S60-platformen. Det er interessant fordi man kombinerer Nokias viden om mobil teknologi og services med Securitas produkter og erfaring for personbeskyttelse og sikkerhed.

Tilsvarende havde jeg fornøjelsen af at fedte med en nyere TomTom GPS for nylig (som passager). Den har en hel sektion, som giver vejledninger i førstehjælp, instruktioner i forbindelse med ulykker og motornedbrud m.m. Endvidere har den en række features, som er velgennemtænkte i forhold til den mobile kontekst – f.eks.: “Hvor er jeg?” Som viser et kort med en prik, samt en kort tekst á la “Vej O3. x km fra afkørsel 21. y km fra afkørsel 22″. Kort og præcist og lige til at formidle videre til fx alarmcentralen. Den kan selvfølgelig også finde vej til seværdigheder, restauranter, tankstationer, restauranter etc., men Hjælpesektionen indeholder direkte genveje til at finde nærmeste politistation, hospital, skadestue, tandlæge, læge, dyrelæge etc. Der er også en feature, der kan beregne ruten til din destination til fods (hvis din bil er brudt sammen og du er nødt til at fortsætte).

Nokia/Securitas er et godt eksempel på en “real world mash-up”, som let kunne overføres til mange danske virksomheder. Det handler om innovation og at turde at lukke “fremmede” indenfor. TomTom eksemplet er et godt eksempel på en lavt-hængende frugt, som skaber stor værdi for kunden (uanset om man får brug for nødhjælps-funktionerne eller ej, så stiller det TomTom i et positivt lys… de har tænkt på mig som kunde og de bekymrer sig om min sikkerhed). I praksis drejer det sig formentlig kun om at lægge nogle tekstdokumenter ned på devicet og lave et interface til et par lokationer og features de kender i forvejen.

TDC: Folk der har iPhone, er mest interesserede i at rende rundt og se smarte ud

iPhone-ejere som gerne vil skifte deres abonnement til TDC efter bindingsperioden med Telia er slut får i følge EB svært ved at skifte. I hvert fald hvis de vil gå på nettet med deres telefon. TDC understøtter nemlig ikke opsætning af iPhone til netbrug.

Vi er nogen her i Creuna, der ikke helt forstår, hvorfor TDC ikke blot åbner armene for en hær af købeglade gadget-freaks, der aktivt tilvælger et TDC-abonnement – men vælger at gøre det besværligt for dem i stedet. Indtil vi så læser Per M. E. Christiansens udtalelse til EB :

iPhone er først og fremmest en smart designermobil. Og de folk, der har den, er mest interesserede i at rende rundt og se smarte ud. Så vi tror ikke, at de er kede af ikke at kunne gå på nettet med telefonen

Sådan. Kunderne er nogle latterlige designere, som ikke har noget reelt at bruge deres telefon til. Det er da en melding man kan forstå.

Her er vi en smule overraskede over, at en kommunikationsrådgiver(!) for Danmarks største teleudbyder ikke mener, at iPhone-ejere har noget at gøre på nettet. Så vidt vi ved, er netop dette segment i særdeleshed online – og det er typisk grunden til, at de har købt en iPhone i første omgang. Men vi kan selvfølgelig have taget fejl.

Eller er TDC ærgerlige over, at Telia vandt med aftalen med Apple?

Hvad siger du: Har du en iPhone? I så fald: Er du bare et designersmart café-latte-menneske, eller bruger du den faktisk til noget?

Derfor er søgning vigtig for e-handel

Show it – don’t tell it. Så prøv denne lille øvelse:

  1. Gå til www.proshop.dk
  2. Søg på “laptop” (søgning findes i en grå boks, øverst til højre)
  3. Nyd søgeresultatet…?

Prøv så dette:

  1. Gå til www.bestbuy.com
  2. Søg på “laptop”
  3. Nyd søgeresultatet

Hvilken søgeløsning tror du, sælger flest laptops?

[UPDATE - screenshots]

laptop_search laptop_search_bestbuy

Lidt om markedsføring til 150+ mio. mennesker

1,8 mio. danskere er på Facebook - hvad vil du dem?I disse tider hvor Facebook snart sagt nævnes i en hvilken som helst kontekst er det relevant at se hvordan man som virksomhed kan udnytte et potentiale af 150+ mio. brugere verden over hvoraf de næsten 1,8 mio. er danskere.

I den kommende tid vil jeg dække nogle af disse muligheder på et praktisk niveau – det konkrete koncept for brugen af disse muligheder for din virksomhed/brand vil i høj grad afhænge af formål og målgruppe.

Overordnet vil det dreje sig om otte temaer (flere kan komme til) hvoraf de to første gennemgås i dette indlæg:

  1. Lexicon – få et overblik over hvad der diskuteres på Facebook. Kan f.eks. bruges til at afdække sæsonbetonede keywords eller sammenligne et eller flere ifm. annoncering.
  2. Advertising – traditionelle banner-reklamer med gode segmenterings-muligheder. Det er f.eks. muligt at segmentere sine annoncer mod danske kvinder i alderen 25-30 år, som har en universitetsgrad.
  3. Groups – lad brugerne samles om dit produkt eller koncept og diskutere/dele synspunkter, billeder, etc. Lad f.eks. brugerne diskutere et nyt produkt eller brug antallet af tilmeldte til gruppen som baggrund for en given action (fundraising ved 1000 tilmeldte, el.lign.).
  4. Pages – her kan brugerne gøre sig til fans af dit brand og interagere med det/hinanden – et helt lille Facebook-univers centreret om jer. Brugernes interaktioner kan ligeledes blive fremhævet deres egen profil (news feed), så venner også eksponeres for dit brand.
  5. Events – ved at oprette et event kan en online/offline begivenhed diskuteres, markeres og spredes mellem venner, f.eks. pre-sale events, online kampagner eller lign.
  6. Applications – små spil og applikationer, der kan bruges til at få brugerne til at engagere sig mere i dit budskab/brand.
  7. Connect – brug Facebook som brugerprofil på dit website og kommuniker til deres venner på Facebook. Forestil dig at din kunde netop har købt et produkt på din e-handelsløsning og nu annoncerer dette videre til sine venner på Facebook.
  8. Share – lad brugerne nemt og bekvemt dele dit indhold med deres venner. Dit website – og dermed dit content – er som en ø, som vores kære blog-master Klaus mange gange før har pointeret. Lad være med at forvente at dine brugere finder dit indhold af sig selv – lad det nærmere sprede sig gennem sociale sites. Lad dine besøgende dele dit indhold (det være sig tekst, billeder, video) med andre – nemt og bekvemt.

Det er under alle omstændigheder vigtigt at pointere at Facebook blot er én af mange online platforme man kan annoncere på – understøt gerne med eget website/microsite, offline-annoncering, SEM, etc.

Facebook Lexicon
Brugen af "obama" og "mccain" over tidVed at bruge Facebook Lexicon kan man søge på et eller flere keywords for at skabe sig et overblik over hvordan disse diskuteres på Facebook lige nu (eller historisk). På den måde kan man få idéer til keywords, der kan indgå i ens Facebook markedsføring ligesom man kan afdække trends over tid. Det minder i nogen grad om Google Trends, men hvor denne fokuserer på de ord, der søges på, fokuserer Facebook Lexicon på de ord, der diskuteres.

Den nye Facebook Lexicon giver flere muligheder for analyserI sin nuværende udgave er Facebook Lexicon ikke videre avanceret og er meget henvendt mod det engelsk-talende publikum, men en ny udgave af Facebook Lexicon er i øjeblikket i test. Her er der i langt højere grad mulighed for at analysere på de enkelte keywords, herunder se hvilke andre ord det typisk nævnes i forbindelse med, om det er positiv eller negativ omtale, fordeling på f.eks. køn, alder eller land samt muligheden for at konkretisere ned på brugernes præferencer indenfor bøger, musik, etc.

Med den nye udgave åbnes der op for at man i langt højere grad kan bruge Facebooks enorme viden som redskab i sin markedsføring, se mere på ‘Palin’ – using New Facebook Lexicon to analyse Sarah Palin’s standing on Facebook.

Advertising
Med Facebook Advertising åbnes op for stærke segmenteringsmuligheder ift. målgruppen af ens banner-annoncer. Ved fire simple trin oprettes en banner-annonce med en konkret udformning, målgruppe, budget og tidsrum.

I modsætning til Google AdWords er der her tale om mere eller mindre traditionelle grafiske banner-annoncer ligesom konteksten ikke længere er søgeord, men nærmere den enkelte bruger med dennes demografi.

De fire trin:

  1. Hvad vil du reklamere for?Indledningsvist vælges hvad der linkes til – det kan enten være en ekstern landing page eller andet indhold på Facebook man er ansvarlig for, f.eks. en gruppe eller page.
  2. Efterfølgende opbygges annoncen ved at udfylde overskrift og annoncetekst samt evt. uploade et billede.
    Opbyg din annonce!
  3. I det tredje trin er der mulighed for at segmentere modtageren af banner-annoncen baseret på bl.a. land, alder, køn, uddannelsesniveau, etc. Man kan hele tiden følge med i det estimerede antal brugere man eksponerer sin annonce for.
    Segmenter, segmenter, segmenter
  4. Til slut angives betalingsmodel, CPC eller CPM, det daglige budget samt et maksimalt bud per klik/1000 fremvisninger.
    Betalingsmodel og budget defineres

Der mangler nu ikke andet end at godkende annoncen samt vente på at den bliver accepteret af Facebook (hvilket typisk sker inden for en time). Man vil efterfølgende løbende kunne følge statistikken for ens reklame(r), hvilket også kan eksporteres til efterbehandling.

Statistik på dine enkelte annoncer inden for en given kampagne

En ny type reklamer, der især har relation til det indhold man selv producerer på Facebook, er sociale reklamer (Social Ads) – her vil Facebook forsøge at matche en brugers venners adfærd med det indhold man reklamerer for. Eksempelvis kan man forestille sig at reklamere for en gruppe man har oprettet på Facebook, hvor et produkt diskuteres. Har en af den besøgendes venner tilføjet sig til denne gruppe, vil dette stå omkring din annonce, hvorved du kan skabe øget troværdighed og trafik. Der kan læses mere om social ads på How to Effectively Buy Into Facebook: Social Ads.

Eksempel på social reklame

Reklame for borger.dkFacebook banner-annoncer er blevet kritiseret for at have meget lave click-through rates hvilket bl.a. kan skyldes at man som bruger er i en anden kontekst end ellers. Man ser på Facebook som et værktøj hvor man interagerer med hinanden, ikke reklamer. Her skal man dog tænke på de relativt små omkostninger for potentielt mere kvalificerede klik end ellers.

Ligeledes, som min kollega Lasse har pointeret for mig, kan de klik man får, bruges i webanalysen til at tagge de besøgende og efterfølgende analysere herpå. Specifikt tænkes det at man kan oprette et sæt af annoncer, som segmenteres mod forskellige målgrupper – eksempelvis én til mænd og én til kvinder. Linket i annoncerne udformes nu så det efterfølgende er muligt at tracke klik på hhv. annoncen for mænd og kvinde og derved muligt at segmentere på køn i éns webanalyse-værktøj. Det kræver naturligvis at stikprøven bliver stor nok for at være repræsentativ for hele populationen, ligesom det er specielle segmenter, der kommer ind via Facebook, men det ændrer ikke ved at du let får kvalificeret dine besøgende i forhold til f.eks. gennemførslen af en online brugerundersøgelse.

En god introduktion til overvejelser i forbindelse med Facebook Advertising findes på Facebook Ads 101 – How to Set up and Track Facebook Ads.

Til slut skal det nævnes at der i ovenstående blot er tale om små reklameblokke, som kan bruges til at starte ud med. Bliver man for alvor engageret i Facebook annoncering kan det anbefales at kontakte Facebook eller gå igennem et bureau som Creuna for at undersøge mulighederne for større (Flash-)bannere samt evt. mere avancerede segmenteringsmuligheder.

I ovenstående har jeg gennemgået to af mange måder man kan bruge Facebook som markedsføringsværktøj. Har du gode/dårlige erfaringer med Facebook Lexicon og Facebook Advertising i en markedsføringskontekst? Speak up!

Creunas Robert Johnson på DR2

robert_on_tv1Når man vil vide mere om online marketing og finanskrisens påvirkning af annoncemarkedet, så spørger man Creuna – for vi har Robert!

DR2 Udland interviewede i går Robert om fordelen (og det uomgængelige) ved online annoncering – og om hvorfor online marketing er langt bedre til at engagere, end offline.

Se udsendelsen her – indslaget begynder 17 min. og 18 sekunder inde.

Den lange version kan du få på Search Marketing Strategies 2009

Offentlig usability

DR.DK skriver i dag at 95 % af alle flytteanmeldelser og ansøgninger om daginstitutionspladser og boligstøtte indleveres i papirform til kommunen. Dette selvom det er muligt, via borger.dk at rette disse henvendelser elektronisk med en digital signatur, hjemme fra computeren.

Formålet med digitalisering er dels at gøre det lettere at foretage disse ændringer for borgeren (for det er træls at rende 3 forskellige steder i byen og stå i kø i obskure åbningstider som fx tirsdage og torsdage kl. 10 – 13), men mindst lige så vigtigt at spare kommunen for en masse administration ved personlig henvendelse, indtastning af formularer, arbejdsgange ved forkert udfyldning og papirbaseret tilbagemelding.

KMD anslår i den forbindelse at prisen for en telefonisk henvendelse (altså uden omkostninger til skranke og venteværelse for fysisk personlig henvendelse) er 40 gange højere end en elektronisk formularbaseret!

Jeg er flittig bruger af alle services via borger.dk og jeg har 2 gode bud på, hvorfor langt størstedelen ikke har taget disse services til sig:

  1. Den digitale signatur i nuværende udgave er så kringlet, at når vi endelig har fået den installeret og affinder os med, hvilke browsere den kan køre med (hvis almindelige mennesker skal anvende den), så risikerer vi let at ødelægge den ved at taste eget password ind i konen signatur eller komme til at slette den lokale fil det hele kører. Lad os straks for den i en ny version, der er platformsuafhængig og transportabel.
  2. Men mest vigtigt: Usability er elendig på offentlige sider. De savner ensartethed, browseruafhængighed, automatisering af beregnede felter, gennemtænkning af click-flows og ordforklaringer.

Mht. click-flows: Hvad med at lave en eCommerce usability designer lave en brugergrænseflade til ansøgning om (delvis) økonomisk friplads i børnehaven. Jeg vil vove den påstand, at gennemførelsesprocenten er mere end elendig pt. Hvis servicen var en webshop, var den væk igen.

Mht. ordforklaringer, så tror jeg mange har oplevet at nå til skærm 2 eller 3 og så blive bedt om at angive et eller andet bidrag efter skat, som de er ret usikre på hvad skal betyde. Er det efter alle fradrag? Er det samlet for husstanden? Hvor står det overhovedet i min skattemappe?

Jeg mener de offentlige webbaserede services kan lære meget af de ekommercielle løsninger ved at sætte mere fokus på usability og mere anvendelig sikkerhed. Kommentarer til yderligere indsatsområder kunne være spændende!

Link til artiklen på dr.dk

Creuna sætter strøm til DONG Energys frontend

DONG Energys forside

Efter lanceringen af DONG Energys nye website i december vil jeg i den kommende tid sætte fokus på udviklingen af HTML/CSS/JS og hvilke overvejelser der har været i projektet.

DONG Energy har haft ønske om en rebranding af deres online forretning som Creuna har fået til opgave at løse. Creuna har i DONG Energys eksisterende MOSS løsning stået for viderudvikling og alt frontend arbejde i forbindelse med redesignet. Det grafiske design er lavet af 3. part.

Mht. HTML/CSS/JS har jeg lagt stor vægt på accessibility og genbrug af elementer som skal være skalerbare. Det har dog vist sig at være nemmere sagt end gjort, da der her er tale om et rebranding projekt. Altså alt gammel content skal have det nye design, så vidt muligt.

Skalering der virker

Første punkt i et skalerbart layout er en container med en bredde som varierer efter browserens skriftstørrelse. Normalt sætter man bare en width i sit stylesheet og bygger op derfra, men det kan gøres meget smartere. Hvis man undlader at bruge width, og bruger max-width i stedet, får man et overraskende resultat med em’s. Em’s er nemlig relativ i forhold til dens størrelse. Det vil sige, at bruger man sin tekstforstørrelse i browseren vil man kunne se, at layoutet bliver større indtil den når vinduets kant. Sætter man derimod skriftstørrelsen ned vil layoutet blive mindre end ønsket. Dette kan nemt justeres ved at tilføje min-width i pixels.
Vil man tage skaleringsmetoden endnu længere kan man også sætte en maks på bredden ved at bruge width i pixels til dette.

Før at man kan få en god udnyttelse af em’s skal man sikre sig at body svarer til 1em, det gør den nemlig ikke default i alle browsere. Dette gøres ved, dels at sætte html til 100% i font-size, men også body til 62.5%, den længere forklaring kan der læses mere om her.
Herefter vil alt inde i body have en størrelse hvor 1em svarer til 10px.

Man skal dog tage hensyn til, at IE 6 ikke kender min-width og max-width og derfor kan skaleringsmetoden ikke bruges her. Et hurtigt fix er derfor bare at sætte en width i sit IE stylesheet, eller som nedenstående lave et simpelt hack som kun rammer IE6.

html { font-size: 100%; }
body { font-size: 62.5%; }
#container
{

min-width: 952px;
max-width: 95.2em;
}

/* IE6 */
* html #container { width: 952px; }

Hvis man sammenligner tekstforstørrelsen på DONG Energy og f.eks. dr.dk vil man tydeligt kunne se forskellen på accessibility i layoutet. På DR er der ikke lagt vægt på skalering, der er derimod lagt rigtig stor vægt på HTML, med brug af definition lists, unordered lists, headings osv. som fungerer rigtig godt. Det er også med til at sitet bliver indekseret bedre af søgemaskinerne. På DONG Energy er der derimod lagt vægt på både skalering og de rigtige HTML elementer. Efter min mening så fungerer det så meget bedre med de små simple ting, som ofte er overset i frontend processen, og netop dette har jeg forsøgt at bruge på DONG Energys website.

Følg med i uge 5 hvor jeg vil gennemgå brug af definition lists og andre brugbare elementer.

Mobil tilstedeværelse skaber muligheder

Er du på FaceBook…? Flickr? Twitter? LinkedIn? Gmail? Live Messenger? Også Orkut!!?

Hvornår og hvor meget er du på?

Hvis du kan svare ja til nogle af disse sociale tjenester, så er du sikkert også forbundet til dem hver eneste gang din pc er tændt. For mens i hvert fald Messenger ligger og demonstrerer din online tilstedeværelse til højre på din taskbar, så sørger de andre tjenester som minimum med at ”pinge” dig via e-mails til at besøge dem dagligt. Det kan også være du har forskellige apps og browservinduer åbne, således du er forbundet hele tiden.

Måske gælder ovenstående ikke dig, men det gælder rigtig mange danskere, især de unge. Når de forlader deres pc, for at tage bussen, gå til sport eller gå en tur ned i byen holder deres virtuelle sociale behov ikke op. De tager mobiltelefonen med og bruger dens tale- og sms-muligheder på præcis samme måde som internettjenesterne, til at holde en kontakt til et stort netværk, hvoraf en del kun vedligeholdes virtuelt.

Mobiltelefonen er ALDRIG slukket. En sms venter ikke på at du åbner din inbox, den springer lige op til mobiltelefonens brugergrænseflade og animerer til handling. Med mobiltelefonen er vi altid på. Sagen er, at mange danskere ønsker at vedblive ”tilstede” i deres virtuelle netværk selvom de ikke sidder ved computeren.

Hvordan udnytter de danske indholdsleverandører så denne situation?

Ganske utilstrækkeligt.

LinkedIn, Facebook og de andre sociale services har lanceret mobile udgaver af deres sociale tjenester. Mobilwebsider, der kan tilgås på fx m.linkedin.com. Foreløbig er det dog småt med nytænkningen. De mobile udgaver er bare nedskalerede udgaver af desktop-versionerne. De største danske mobilwebsites er primært nyhedssites og de leverer stort set bare rss-feeds med lidt grafik.

Men, hvorfor ikke imødekomme det faktum at danskerne faktisk er online konstant via deres mobiltelefon?

Ved at koble sms-udsendelse og evt. bluetooth zoner med mobile websider kan man køre kampagner, der fastholder modtagerens interesse og gør hende til en deltager i kommunikationen.

Kl. 7 sidder mange unge og spiser morgenmad -  hvad med at fortælle dem gode tips til at gøre morgenmaden mere lækker med frugt – eller lade dem deltage i en hurtig e-læringsquiz om forskellen på fibre og kulhydrater?

Kl. 7:30 er danskerne på vej i bussen til skole/arbejde. Hvorfor ikke fortælle dem om vejret i eftermiddag og hvad der sker ude i verden – eller sende dem et lille flash-spil til at gøre morgenen lidt sjovere?

Kl. 17 er de til sport. Her kan du fortælle om kampresultater eller lade dem deltage i sportsquiz, der samtidig hjælper til at oplyse om korrekt opvarmning inden fysisk udfoldelse.

Og nå ja, har du et produkt du vil sælge, kan det gøres i den forbindelse.

Der er mange flere tidspunkter i løbet af en dag/uge/måned/år, hvor du via mobiltelefonen kan trække dine kunder tilbage til dit mobile websites og dermed fastholde deres interesse langt bedre end via annoncer på fx Facebook.

Teknologien er klar og i Creuna Mobile Innovation har vi kompetencerne, erfaringerne og idéerne til at få sådanne kampagner op at stå med fordel for både afsender og modtager.

Dette er blogpost 2 i en serie om de kommunikationsstrategiske muligheder ved mobiltelefoner. Læs post 1 her.