Monthly Archive for februar, 2010

Savner du dit homebanking program?

Det er nu godt 10 år siden at bankerne i Danmark begyndte at indføre webbank, altså adgang til at overskue og administrere sine konti og investeringer via en internet browser.

Før det måtte man downloade et program, der passede til computer og styresystem og som skulle ringe op og administrere en sikker forbindelse til banken. Programmet, der lå på computeren var sårbart for vira, computernedbrud og risiko for fejlopsætning. Når brugeren oplevede en fejl, skulle bankens supporter i sin fejlretning vurdere om det var brugeren, computeren, installationen, forbindelsen eller selve programmellet, den var gal med. Endelig krævede supportfunktionen et særligt kendskab til netop denne banks version af et standard homebanking program – eller til et program, udviklet fra bunden til denne bank.

I dag ligger bankadgangen på nettet og beskyttes af autentificerings- og krypteringsteknologier, der bruges bredt til mange slags systemer. At være teknisk supporter i en bank er uden tvivl stadig en udfordring, men mulighederne for fejlsøgning og -retning er blevet lettere med langt størstedelen af softwaren liggende centralt på en server og med standardsoftware på klienterne.

Derfor kan det virke lidt bagvendt, at en artikel i Computerworld fortæller begejstret om en fremtid med iPhone applikationer til bankadgang. Presset er stort fra aktive iPhone-brugere, kommunikationsfolk og en app-fokuseret presse og udviklerskare. Men, er det virkelig det bankerne vil tilbage til: Vedligehold af egenudviklet software distribueret til tusindvis af devices? Og hvad med brugere af Nokia, Android, Windows Mobile osv.? Skal de også have deres egen software? Det håber jeg ikke.

Med det nye NemId bliver det alt andet lige lettere at udvikle sikkerhedsmekanismer til forskellige mobile devices. Der skal nemlig ikke længere lagres en krypteringsnøgle på selve enheden, som med de nuværende Digital Signatur, som vi kender fra vores computer (ja, mac og Linux nåede kun lige at komme med på denne vogn). Jeg ved pt. ikke om PBS og DanId har indtænkt muligheden for at køre den JAVA-baserede sikkerhedsmekanisme i mobilbrowsere eller på mobile devices, men mon ikke de kommer til dette uanset om bankerne skulle vælge proprietære applikationer eller de generiske webteknologier.

Kære banker. Løsningen hedder fortsat webbank: Bliv ved at gøre det I er bedst til. Ja, I skal lave speciel mobil version af jeres nuværende webbank, ellers bliver det hele for uoverskueligt, men I kan bruge den samme business logic kode, infrastruktur og webservere. Det er blot præsentationslaget og interaktionsmulighederne der skal tilpasses – også med lidt lir til iPhone-brugerne, som de forventer – og selvfølgelig med en interaktionsmodel til de brugere, der ikke har en touch telefon. Men teknologierne hedder HTML/JavaScript/CSS og dem kender I. App stores, som iPhones App Store og Android Market er udemærkede distributionskanaler og kan også bruges til at distribuere let adgang til webbank, men det er ikke her I skal vedligeholde jeres sikre bankadgang.

Læs Computerworlds artikel her: http://www.computerworld.dk/art/55136/snart-kan-du-gaa-i-banken-med-din-smartphone

Creuna vil længere frem i fødekæden

Avisen Markedsføring bragte d. 16. februar et bureauportræt af Creuna. Her forklarer Kim Jong Andersen, hvordan Creuna kommer længere frem i fødekæden og går fra en position som klassisk webbureau til digitalt bureau, der også løser branding- og marketingopgaver.

Læs hele interviewet her:

Creuna_i Markedsforing_16 februar 2010 (PDF 3 MB)

“Hvad” læser jeres nyhedsbrev?

Hvis I sender nyhedsbreve (her mails) ud til jeres kunder, så måler I også, hvor mange af jeres modtagere der åbner mailen og hvor mange der klikker på de forskellige links i mailen. Disse mål fortæller jer noget om kvaliteten af jeres indhold; er det velskrevet og fremstillet på en måde, som giver kunden – eller den potentielle kunde – lyst til at læse mailen og eventuelt klikke sig videre til jeres hjemmeside og måske endda gennemføre et køb. Alt dette kan udemærkede nyhedsbrevsløsninger hjælpe jer med at tracke.

Men vidste I, at anslået 1/5 af jeres kunder læser deres mail på en mobiltelefon?
Når de gør det, ser den flot opsatte mail formodentlig noget anderledes ud, en på en 15″-19″ tommers computerskærm?

Jeg blev for nylig kontaktet af en virksomhed, som af deres kunder var blevet gjort opmærksomme på, at deres nyhedsbrev “så forkert ud” på en iPhone (som ellers er udstyret med en af de største skærmopløsninger på mobilmarkedet). Skulle man alligevel få noget ud af indholdet og få lyst til at klikke på links i mailen, så var destinationssiden heller ikke udformet, så den let kunne læses og interageres med på en mobiltelefon.

Min opfordring var, i første omgang at tracke, hvor mange gange virksomhedens mails egentlig blev åbnet på mobile devices, for på den måde at få et overblik over omfanget i deres kundegruppe. Hvor mange mobile visninger har de, og hvilke skærmstørrelser er der typisk tale om? Herefter er det muligt at opsætte sine nyhedsbreve, så de renderes (vises) forskelligt alt efter device og således links, der eksekveres i mails, også leder til websites som renderes pænt på mobiltelefonen.

Når jeres kunder læser mails på deres mobiltelefoner er det for at effektivisere deres arbejde. De sidder ikke ved computeren, men har et kort tidsrum, som de fx kan bruge til lige at tjekke mails. Når mailen er læst, eller evt. forkastet fordi den er ulæselig på mobilen, så er det slet ikke sikkert den åbnes igen når kunden er tilbage ved computeren (men dette kan I også måle). Til gengæld er det et godt tidspunkt til at tilbyde jeres kunder en service, der passer til den mobile kontekst: “Bliv opdateret på farten, når vi får nye produkter og tilbud”, “bliv ringet op om et tilbud” eller “gem vores account manager som kontakt på din mobil”.

En undersøgelse af mobilbrugere i Tyskland, Frankrig og Storbritannien fra maj 2008 viste at 69,5 % af iPhone-brugerne og 25,6 % af de resterende smartphone-brugere læste e-mails på mobilen. (ComScore). I Danmark spørger Danmarks Statistik til befolkningens brug af af internet 2009. Desværre i en række kryptiske vendinger, der bærer præg af, at hverken spørger eller respondent helt har fat i begreberne. 14 % af de danske mobilbrugere svarer dog at de anvender “Synkronisering med kalender i e-post” (Danmarks Statistik).

Mobile World Convention og Windows Mobile 7

Lige nu løber Mobile World Convention af stablen i Barcelona. Omkring 50.000 forretningsfolk følger de store spilleres timede udspil på nye services, software og devices, der skal gøre det sjovere og mere interessant (om overhovedet muligt!) at være i kontakt med venner, arbejde og underholdning på farten.

Sidste år var midt i det finansielle nedbrud og konferencen bar i nogen omfang præg af dette. I år lanceringer og forventninger igen på fuld blus og afspejler en fast tro på, at markedet for mobil kommunikation og services, på trods af fortsat finansiel krise i andre markeder, buldrer derudaf. Den altoverskyggende nye tendens er skiftet i fokus fra moderigtig og featurespækket hardware, som Dolce & Gabbana-designede mobiltelefoner eller kameramobiler med Carl Zeiss-objektiver, til Applikationer, web services og operativsystemer. Eksempelvis har Nokia aflyst deres stadeplads på messen, hvor de ellers kunne fremvise nye devices og istedet overrrasket med co-lanceringen af endnu et mobil-styresystem, MeeGo, der lanceres i samarbejde med Intel.

En af de mest imødesete lanceringer stod Microsoft dog for med lanceringen af deres bud på en iPhone/Android-konkurrent: Windows Mobile 7. Istedet for at linke til selve præsentationen vil jeg hellere gengive, den mere dybdegående demonstration, som teamet bag Windows Mobile gav på Microsofts egen Channel 9 i går:


Get Microsoft Silverlight

Personligt, havde jeg efterhånden opgivet Windows Mobile efter de seneste håbløse lanceringer, men dette device ser ekstremt spændende ud. Især kalenderen (og måske endda browseren, som ellers har være noget af det mest elendige i tidligere versioner) ligner noget, der er værd at holde øje med. Det flotte arbejde med dynamiske fonte, som kommer fra Microsofts, i Danmark, halvhemmelige mediaplayer Zune, er også et punkt, hvor denne smartphone skiller sig positivt ud.

Mobile web

Vidste du, at flere vil tilgå internettet via en mobil end en desktop browser i
2013 ifølge Gartner
2015 ifølge Morgan Stanley

Ehandel 2010 – Fremtidens succesfulde netbutik

Jeg deltog idag på Computerworlds Breakfast Club om Ehandel med en præsentation om, hvordan webbutikker kan differerentiere sig.
Præsentationen skulle gerne give noget input til:
- Et helhedssyn på ehandel
- Hvordan skaber man en succesfuld ehandelsløsning
- Differentiering gennem oplevelser
- Inspiration, cases, eksempler!

Se præsentationen her.

Mobil kommunikation er ikke en iPhone App

…men en iPhone App kan selvfølgelig godt være mobil kommunikation.

Den megen hype omkring iPhone og de tilhørende iPhone programmer, iPhone Apps, tiltrækker et enormt fokus på virksomhedens muligheder for at nå sine kunder via mobilen. Selvom iPhone er populær, så er det altså langtfra alle der har en. Samtidig er det ikke sikkert at iPhone-brugerne vil kappes om at downloade en app, bare fordi den bliver smidt på markedet. Tro det eller ej, men her gælder de samme regler om efterspørgsel, konkurrerende produkter og produktkvalitet, som på et hvilket som helst andet marked.

Det lykkelige er selvfølgelig at hypen også kaster lys over, en vigtig forudsætning for den mobile succes: distributionen skal være nem og gennemskuelig. Der ER simpelthen ikke noget lettere end at installere en iPhone App (når man har været på iTunes og oprette sig og indtaste sine kreditkortoplysninger, men den barriere HAR Apple skubbet iPhone-brugerne igennem for dig). Når det så er på plads, så kan vi vende tilbage til kernen: I skal lave et godt produkt/budskab/service, ellers gider mobil-folket ikke at tage det til sig.

Jeg holdt i går et oplæg for den nystartede Google Technology User Group (gtug.dk) om Creunas tilgang til mobile løsninger, hvor en af mine pointer var, at den gode mobile kommunikation skulle sammensættes som et mix af Løsning, Målgruppe, Platform og Teknologi.

I stedet for at tage udgangspunkt i at virksomheden har brug for en iPhone App for komme ud på den mobile kanal, så skal I starte med at tænke HELT bredt: Vi har et primært produkt (fx Vi sælger brød), så vi har allerede en masse kunder, der køber vores brød. Og hvis vi er heldige, så læser de vores nyhedsbrev og ser vores reklamer. Nu vil vi gerne i kontakt med dem på tidspunkter, hvor de ikke lige er i butikken eller tjekker e-mails, men måske har 5 minutter til vores budskab. I hvilken mobil kontekst kan vi møde vores kunder? Det kunne fx være ved at få folk til at indsende billeder af deres perfekte morgenbord (med jeres brød på) eller ved at sende besked ud om særlige tilbud lige inden lukketid (så I ikke brænder inde med usolgt brød). Det kunne der komme en helt god Løsning ud af. Målgruppen vil her være alle nuværende og potentielle kunder, der er viser et særlige engagement for netop jeres brød fremfor konkurrenten. Platformen lægger op til at være mobil, da hurtig reaktion på et sidste-minut-tilbud kan sikres via sms og mobilkameraet kan bruges til at tage billeder af morgenmaden. Yderligere kunne man overveje en integration til de tjenester jeres kunder allerede bruger til at dele billeder (Facebook, Picasa, Flickr osv.).

OG SÅ KOMMER TEKNOLOGI. Her kunne man vælge sms/mms, en mobil side på jeres eksisterende website (mobile web = internettet, ingen hokus pokus eller “WAP-sider” her), måske twitter, så I har en multiplatforms-kanal til tilbuddene og evt. integration til en billeddelingstjeneste.

..Men hov, ingen iPhone App? Nej, ikke lige her. iPhone Apps kan være skønne og vi elsker dem også selv. Men det skal passe med Løsningen, Målgruppen og Platformen og det gør iPhone apps ikke altid.

Nedenstående er en oversigt over de fire elementer i et Mobile Communication Mix, med udpluk af de kombinationsmuligheder, de hver især rummer. Prøv at starte med at vælge et element fra søjlen længst til venstre og træk så din egen pil til et (eller flere) elementer i den næste søjle – og så fremdeles.

Consider your mobile communication mix

Her kan du se Slideshares version af mit oplæg til  GTUG:

MetroXpress forholder sig ikke til de sociale medier

“Bloggere kan tvinge virksomheder i knæ.Bloggere tvinger firmaer i knæ
“Dårlig omtale på internettet kan være dødbringende for virksomheder.”
“Bloggere har magt over virksomheders omdømme.”
“Med simple midler kan et firmas rygte ødelægges”

…så sentationelt indledes en artikel i dagens MetroXpress, men der er jo ikke tale om en egentlig nyhed. Artiklen tegner et skræmmebillede. Tænk sig, blot en vred kunde kan tvinge en virksomhed i knæ…

I kan lige så godt dreje nøglen om
Artiklen påpeger hvor enkelt det er at oprette en blog og kritisere en virksomhed og “(…) får et firma sit rygte ødelagt, er der ofte ikke andet at gøre end at lukke forretningen”. Men hvorfor tegne dette skræmmebillede? Kunder, borgere, forbrugere, patienter, klienter m.m. har alle dage reageret på virksomheders produkter, services og kommunikation. Nettet har blot gjort det nemmere at udveksle holdninger.

Vi tager r*ven på dig og vil ikke høre om dit brok
Artiklen afrundes med at konstatere, at “ofte er det kunder som er blevet snydt som opretter bloggene”. Jamen, så har vi da vist fået identificeret det reelle problem! Hvis en biks snyder en kunde, har et elendigt produkt eller leverer dårlig service, så var det måske der at man skulle starte med at sætte ind? Derudover må man som virksomhed indse, at man ikke længere kan kontrollere manipulere opfattelsen af ens brand, produkt eller service. Dialogen foregår overalt. På blogs, Youtube, Facebook og Twitter. Via anmeldelser og reviews og i kommentarer til artikler på nyhedssites osv. osv.

Det handler ganske enkelt om at forholde sig til ens kunder i stedet for at snyde dem og efterfølgende prøve at lukke munden på dem. Kig evt. i Creunas digitale julekalender om social media eller gense vores morgenbriefing om social media.

ps. Titlen på dette blog-indlæg er en test på om avisens pointe holder stik. Prøv denne søgning på Google om et par uger og se om indlægget dukker op der gik så knap 4 timer, så lå indlægget nr. 2 på Google :)

Super Bowl Sunday. Pepsi vs Coca Cola

I går løb den største amerikanske sportsbegivenhed endnu engang af stablen, og årets Super Bowl bliver altid imødeset med stor spænding. Dels pga. kampens udfald men også pga. den hype, der er omkring reklamerne. En reklame i pausen i Super Bowl er de dyreste minutter man kan købe sig til på TV, og der lægges et kæmpe arbejde i at lave nye, fede reklamer der kører før og under kampen.

I år valgte Pepsi at droppe al form for traditionel markedsføring omkring Super Bowl. Normalt bruger Pepsi 30 mio. $ på markedsføring i forbindelse med den store event. I år valgte man istedet at bruge 20 mio. $ på markedsføring via sociale medier. Indsatsen bestod i et projekt kaldet “The Pepsi Refresh Project“, hvor fans og spillere udvalgte en række velgørenhedsprojekter i samarbejde understøttet af facebook, twitter med mere.

Der er altid megen omtale af, hvem og hvordan der markedsføres op til Super Bowl. Ved at satse på sociale medier førte det til, at Pepsi blev nævnt i ca. 20% af al omtale online af markedsføring i forbindelse med Super Bowl – ca. 10x mere end Coca Cola, som valgte at gå den mere traditionelle vej med TV-reklamer. Desuden blev Pepsi det mest omtalte brand i forbindelse med Super Bowl i det hele taget.