“Hvad” læser jeres nyhedsbrev?

Hvis I sender nyhedsbreve (her mails) ud til jeres kunder, så måler I også, hvor mange af jeres modtagere der åbner mailen og hvor mange der klikker på de forskellige links i mailen. Disse mål fortæller jer noget om kvaliteten af jeres indhold; er det velskrevet og fremstillet på en måde, som giver kunden – eller den potentielle kunde – lyst til at læse mailen og eventuelt klikke sig videre til jeres hjemmeside og måske endda gennemføre et køb. Alt dette kan udemærkede nyhedsbrevsløsninger hjælpe jer med at tracke.

Men vidste I, at anslået 1/5 af jeres kunder læser deres mail på en mobiltelefon?
Når de gør det, ser den flot opsatte mail formodentlig noget anderledes ud, en på en 15″-19″ tommers computerskærm?

Jeg blev for nylig kontaktet af en virksomhed, som af deres kunder var blevet gjort opmærksomme på, at deres nyhedsbrev “så forkert ud” på en iPhone (som ellers er udstyret med en af de største skærmopløsninger på mobilmarkedet). Skulle man alligevel få noget ud af indholdet og få lyst til at klikke på links i mailen, så var destinationssiden heller ikke udformet, så den let kunne læses og interageres med på en mobiltelefon.

Min opfordring var, i første omgang at tracke, hvor mange gange virksomhedens mails egentlig blev åbnet på mobile devices, for på den måde at få et overblik over omfanget i deres kundegruppe. Hvor mange mobile visninger har de, og hvilke skærmstørrelser er der typisk tale om? Herefter er det muligt at opsætte sine nyhedsbreve, så de renderes (vises) forskelligt alt efter device og således links, der eksekveres i mails, også leder til websites som renderes pænt på mobiltelefonen.

Når jeres kunder læser mails på deres mobiltelefoner er det for at effektivisere deres arbejde. De sidder ikke ved computeren, men har et kort tidsrum, som de fx kan bruge til lige at tjekke mails. Når mailen er læst, eller evt. forkastet fordi den er ulæselig på mobilen, så er det slet ikke sikkert den åbnes igen når kunden er tilbage ved computeren (men dette kan I også måle). Til gengæld er det et godt tidspunkt til at tilbyde jeres kunder en service, der passer til den mobile kontekst: “Bliv opdateret på farten, når vi får nye produkter og tilbud”, “bliv ringet op om et tilbud” eller “gem vores account manager som kontakt på din mobil”.

En undersøgelse af mobilbrugere i Tyskland, Frankrig og Storbritannien fra maj 2008 viste at 69,5 % af iPhone-brugerne og 25,6 % af de resterende smartphone-brugere læste e-mails på mobilen. (ComScore). I Danmark spørger Danmarks Statistik til befolkningens brug af af internet 2009. Desværre i en række kryptiske vendinger, der bærer præg af, at hverken spørger eller respondent helt har fat i begreberne. 14 % af de danske mobilbrugere svarer dog at de anvender “Synkronisering med kalender i e-post” (Danmarks Statistik).

Del:
  • Print
  • Digg
  • del.icio.us
  • Facebook
  • Google Bookmarks
  • email
  • RSS
  • StumbleUpon
  • Twitter

Relaterede Artikler

3 Responses to ““Hvad” læser jeres nyhedsbrev?”


  • Interessant post.

    Jeg har lige testet et par nyhedsbreve på min iPhone og kan se, at indholdet tilpasses skærmens størrelse – hvis nyhedsbrevet er kodet korrekt, udsendt via Campaign Monitor og modtaget i den preinstallerede iPhone-mailapp. Jeg har desværre ikke undersøgt andre scenarier.

    Det virker desuden som om de fleste websites renderer nogenlunde korrekt i iPhonens Safari, men igen… har ikke meget erfaring med andre enheder.

    Dette betyder selvfølgelig ikke, at brugere på iPhones skal tilbydes samme indhold, men selve nyhedsbrevskonceptet er en underlig størrelse der kan udfordres på mange måder.

    Hvad er de typiske problemer med andre devices?
    Er formateringen også afhænging af mailudbyderen? Eller er det kun mailapplikationen der afgør formateringen?

    - Eskil

  • Måske er iPhone et randeksempel…
    Når man udsender html-formaterede mails (som de fleste nyhedsbreve er), så distribuerer man egentlig en html-side. Når siden loades på en mobiltelefon, så requester den fra en webserver de billeder og stylesheets som html-siden referer til. Hvis disse billeder er større end mobilens skærmbredde, så kommer man ud i et zoom-and-pan eventyr, som måske efterlader virksomhedens budskab lidt i baggrunden. Andre mobiltelefoner, fx populære Nokia forretningsmobiler, har ikke den samme brede html-understøttelse og vil give en endnu ringere visning. Pointen er, at når mobilen efterspørger billeder og stylesheets, så fortæller den faktisk serveren hvem den er, og giver mulighed for at lave sider der renderer perfekt til mobilen. Således man ikke behøver at zoome rundt i nyhedsbrevet.

  • Jeg kan kun tilslutte mig. jeg læste dit indlæg første gang på min iphone, eller rettere skimmede den og besluttede mig for at læse den grundigere senere. Så det råd vil jeg som så mange andre tage med mig videre i mit arbejde.

Leave a Reply