Archive for the 'Design' Category

Inspiration: Design style guides

BBCs masthead & footer

To interessante links til inspiration i sommervarmen:

Del:
  • Print
  • Digg
  • del.icio.us
  • Facebook
  • Google Bookmarks
  • email
  • RSS
  • StumbleUpon
  • Twitter

Creuna på Dansk Design Center

Det er en god dag for interaktionsdesign, kommunikation og user experience. DDC åbnede her til aften udstillingen 10+ Design Forecast. Den viser bredden i designbegrebet fremover.

Creuna er repræsenteret med en løsning, som er lige dele kommunikation og interaktionsdesign: Metro Cityring.

På en udstilling, der også huser fysiske objekter er det naturligvis svært at råbe op med en 100 % digital løsning, men det er i sig selv godt, at DDC anerkender at en veldesignet kommunikationsløsning baseret på dyb indsigt og et stærkt koncept også er vigtigt design.

Creunas Metro-løsning er en digital kommunikationsindsats, der sikrer relevant information om Metrobyggeriet i København til den enkelte borger. Geografisk information kobles med data fra byggepladserne, og når løsningen er fuldt udbygget i 2012 vil alle Københavnere kunne sikres øjeblikkelig information om byggeriet – men kun når byggeriet vil påvirke borgerens liv.

Det er 1-til-1 kommunikation ført helt ud, og det er – synes vi – både fremragende tænkt, designet og udført, og det i et fantastisk samarbejde med Metroselskabet.

Tak til DDC for at invitere os.

Læs mere om udstillingen: http://www.ddc.dk/10designforecast
Og læs om Metro Cityring-casen: http://www.creuna.dk/Kunder/Metroen/

Del:
  • Print
  • Digg
  • del.icio.us
  • Facebook
  • Google Bookmarks
  • email
  • RSS
  • StumbleUpon
  • Twitter

LEGOs nye sociale website

Faldt lige over LEGO® CL!CK, som er LEGOs nye websatsning indenfor sociale medier. Umiddelbart et indbydende visuelt udtryk, men der mangler pt. det indhold, som nok skal komme, når fans over hele globen uploader videoer og billeder, tweeter, blogger, går i dialog osv. osv.
Det bliver spændende at følge, om de får succes blandt de utallige sociale websteder, der i disse tider skyder frem overalt i verden, hvor det sociale og brugergenerede indhold er i centrum.

Del:
  • Print
  • Digg
  • del.icio.us
  • Facebook
  • Google Bookmarks
  • email
  • RSS
  • StumbleUpon
  • Twitter

UI Patterns galore

Det er næste for meget af det gode, men her er links til over 40 forskellige pattern samlinger:
http://www.smashingmagazine.com/2009/06/15/40-helpful-resources-on-user-interface-design-patterns/

Inspiration overload! (på den fede måde)

Del:
  • Print
  • Digg
  • del.icio.us
  • Facebook
  • Google Bookmarks
  • email
  • RSS
  • StumbleUpon
  • Twitter

Hvordan designer vi i krisetider?

Det er krisetid og hvad betyder det for design? Måske har du hørt begrebet recession design og en søgning på Google giver mange forskellige bud på dette fra billigt design til design, der udnytter de nye udfordringer, der opstår i en krisetid. Men lad os lade buzzword være buzzword og se på de muligheder og faldgruber, der er for design i en krisetid.

Ind til kernen
Vi har set det før. Krisetider tvinger os tilbage til spørgsmålet: Hvad er kernen i vores forretning? Og det er kun godt for design, for det er netop det, der er essensen af analyse- og designarbejdet: at binde forretningsstrategi, brugerbehov og services sammen i en stærkt forankret løsning.

Pas på med at skære designet fra som overflødigt flødeskum
Den absolut største faldgrube er derfor at tænke, at analyse og design er flødeskum, der kan skæres fra, så et mindre budget bruges på rene udviklingsprojekter. Det svarer til at bygge et hus uden først at spørge, hvad det skal bruges til. Det medfører i værste fald løsninger, der ikke tilfører værdi til virksomheden og SÅ kan vi virkelig tale om krise på flere planer. Ikke blot står vi tilbage med løsninger, der er ubrugelige – vi har også brugt vores sidste håndører på det. Så lad os med det samme afskrive dette som en mulighed og i stedet koncentrere os om de konstruktive muligheder for godt design, som en krise medfører.

Begrænsninger kan vendes til værdiskabende innovation
Konkrete forretningsmæssige udfordringer giver mulighed for at formulere klare designmæssige problemstillinger. Begrænsninger kan ofte fremprovokere innovative løsninger. Vi tvinges til at komme ud over “det skal være brugervenligt” eller “so ein ding” og komme til kernen. Vi skal retfærdiggøre projektet økonomisk, og det tvinger os til at sætte nogle målbare succeskriterier op. Dette er godt, fordi det gør designarbejdet mere konkret og fordi det giver os mulighed for at måle på løsningens succes og justere den efterfølgende, så den konstant forbedres. Samtidig kan konkrete forretningsmæssige begrænsninger (materialer, logistik mm) udfordre os på vores vante måde at tænke på og resultere i nye produkter og services.

Små iterationer
Innovation eller ej, så giver små iterationer mulighed for evolutionært design, forstået på den måde at man designer og udvikler dele af et koncept til delleverancer, som så evalueres og videreudvikles løbende. Dette er også en ideel måde at gribe designprocessen an i en tid, hvor økonomien ikke er til store alt-på-et-bræt satsninger. Så lad os vende krisen til en konstruktiv mulighed for at skære ind til benet med fremtiden for øje!

Del:
  • Print
  • Digg
  • del.icio.us
  • Facebook
  • Google Bookmarks
  • email
  • RSS
  • StumbleUpon
  • Twitter

Creunas website nr. 1 i Sverige

IDG Sverige har bedømt forskellige 6 svenske webbureauers websites. Creunas website kommer ind som nr. 1, med 9 point ud af 10!

Udover den rette mængde indhold og gode casebeskrivelser nævner IDG også vores blog som enestående. Tag den, Daddy og Doberman! :-)

best_website

Del:
  • Print
  • Digg
  • del.icio.us
  • Facebook
  • Google Bookmarks
  • email
  • RSS
  • StumbleUpon
  • Twitter

Så skal der festes eller…

Billetnet er fedt. Eller ideen med Billetnet (og Billetlugen for den sags skyld) er fed. Selvfølgelig skal jeg kunne købe billetter til diverse arrangementer online. Det giver næsten sig selv. Så jeg er en glad køber hos Billetnet…var det ikke lige for:

Søgningen

Søgning

Jeg ved ikke, hvad jeg vil høre, så jeg tjekker for hiphop indenfor de næste 31 dage på Sjælland + Øer.

Intet resultat

Dette er min resultatliste. Jeg har ikke lyst til at se den ene koncert, der er på listen. Tilfældigvist ved jeg i forvejen, at Jedi Mind Tricks spiller i Amager Bio i løbet af februar. Dem vil jeg gerne se, så jeg søger direkte på dem i et almindeligt søgefelt.

billetnet-_-sageresultat_-spillested-og-arrangement-11

Frem kommer de på resultatlisten, men uden mulighed for at købe billet. Jeg klikker på “Jedi Mind Tricks”.

billetnet-_-jedi-mind-tricks-arrangementer

Og jeg får nu muligheden for faktisk at købe billetter, hvis jeg da lige klikker én gang mere.

billetnet-_-jedi-mind-tricks_-amager-bio

Og én gang mere.

billetnet-_-gennemse-bestilling

Og én gang mere.

billetnet-_-log-pay-min-profil

Stadig ingen mulighed for at købe billetter, men nu skal jeg til gengæld logge på eller oprette en profil.

Når jeg har logget på kommer jeg ind i et standardkøbsflow, hvor jeg angiver kortoplysninger. Jeg vælger at printe min billet selv og får denne tilsendt.

ticketfastpdf-page-1-of-2

En stykke papir fyldt med, ja fyldt med reklamer!?

  • Hvorfor er søgningen mon så besværlig?
  • Hvorfor skal jeg igennem så mange klik før jeg får lov til at gennemføre min ønskede handling?
  • Hvorfor skal jeg mon logge på for at købe? Dertil skal jeg oven i købet skynde mig, idet jeg får at vide, efter jeg har logget på, at jeg kun har et vist antal minutter at udføre handlingen på.
  • Hvorfor er min billet mon overplastret med irrelevante reklamer?
  • Og derudover skal jeg betale 20 kr i gebyr for at printe min billet
  • For slet ikke at tale om den ulæselige email, der følger med min billet

Kahrzdn, fra hvem jeg fik ideen til dette indlæg, takker sarkastisk Billetnet for besværet. Jeg nøjes med at opfordre dem til at forbedre søgning og købsflow, for ideen med bestilling af koncertbilletter online er for god til at blive tabt på gulvet. Således skal dette indlæg også først og fremmest ses som et forsøg på at sætte fokus på convenience, som er uhyre vigtigt for en onlineservice, der ovenikøbet er den største spiller i Danmark på området, og derfor bør være den bedste.

Del:
  • Print
  • Digg
  • del.icio.us
  • Facebook
  • Google Bookmarks
  • email
  • RSS
  • StumbleUpon
  • Twitter

Word cloud-analyse af Obamas tale

Man må sige, efter at have hørt Obamas tale i går, at USA præsident i højere grad, end sin forgænger, har ordet i sin magt.

Read/write web har været hurtige, og har analyseret Obamas, Bush’, Clintons, Reagans, samt Lincolns indsættelsestaler, og viser her resultatet som ordskyer. Udover at være smuk rent typografisk giver en sky (som i en tag cloud) et godt indtryk af tematiseringen i talen.

obamaonblack

Del:
  • Print
  • Digg
  • del.icio.us
  • Facebook
  • Google Bookmarks
  • email
  • RSS
  • StumbleUpon
  • Twitter

Kunsten at lave et nyhedsbrev

Hvordan sikrer vi fra Creuna at vores kunders nyhedsbreve samt eget, kommer ud til kunden og bliver set som forventet. Lidt om hvad frontenderne hos Creuna kæmper med, og hvordan vi sikrer vores resultat bedst muligt.
Først en lille liste med de mest nødvendige, tekniske, dele i et nyhedsbrev.
 
  • Links
    Overalt på nettet bør man skrive beskrivende linktekster, så ”Klik her” dur altså ikke. En god linktekst er en tekst hvor læseren helt nøjagtigt ved hvad man kommer ind til ved, at klikke her, det er desuden godt for søgemaskiner at have beskrivende links. Hvilket leder mig til næste punkt.
  • ”Kan du ikke se nyhedsbrevet – skal du klikke her”
    Hvorfor er det så vigtigt at give læserne mulighed for at se nyhedsbrevet i deres vanlige browser fremfor i deres mailklient? Det største problem indenfor nyhedsbreve er netop hvorledes nyhedsbrevet bliver gengivet i ens indbakke. Hvis det skulle ske at nyhedsbrevet ikke fik loadet billederne eller teksten korrekt, så har du givet læserne den mulighed at de kan se nyhedsbrevet i en internet browser. Samtidig sikrer du dig et godt indeks over dine nyhedsbreve og giver desuden søgemaskinerne mulighed for at finde dine nyhedsbreve og indeksere dem i deres søgninger fremover.
  • Tilmeld / afmeld nyhedsbrev
    Først og fremmest er det lovpligtigt at have denne funktion. Derudover beroliger det læserne om at du yder service og viser din respekt for modtagerne. Det skal naturligvis ikke være det første blikfang man som læser ser, men det skal i den grad heller ikke gemmes langt væk. Det kan virke underligt at have – ”Tilmeld nyhedsbrev” stående i et iforvejen udsendt nyhedsbrev, men det sker at folk der har modtaget nyhedsbrevet videresender det, og den person der får et videresendt nyhedsbrev, skal naturligvis have den nemmeste mulighed for at tilmelde sig til fremtidige nyhedsbreve.

Hvilket format?

Der er forskellige metoder, i hvilket du kan udsende dit nyhedsbrev. Skal du have mange store flotte bileder og baggrundsfarver mm? Eller er ren tekst som i en standard mail helt fint for dig.

Hos Creuna udsender vi alle vores nyhedsbreve opsat i HTML. Vi ser ikke nogle problemer iforhold til ensartetheden, hvis man har kendskab til markup delen så er det faktisk nemmere at sætte op. Det eneste man skal være opmærksom på er hvordan mailklienterne har tendens til at gengive ens HTML på forskellige måde.

En anden mulighed, som vi ikke anbefaler, er at sende i PDF. Det betyder at man kan sammensætte sit nyhedsbrev på meget kort tid og alle vil se det lige præcis som da man designede det. Problemet er at man skal udsende en vedhæftet fil, og at folk bliver nødt til at have en PDF reader installleret. Det med at udsende vedhæftede filer til folk, som ikke nødvendigvis stoler på dig fuldtud, hænger som regel sammen med en blokkeret mail og dermed intet læst nyhedsbrev.

Apple udsender nyhedsbreve hvor næsten alt er et stort billede, det betyder at de ikke skal være opmærksomme på hvordan forskellige mailklienter gengiver deres tekst, og de har mulighed for at sætte baggrunde og andet avanceret grafik på brevet. Ulempen er dog at tiden det tager at loade mailen er væsentlig længere end hvis det var små billeder og noget tekst. Det tager også væsentlig flere ressourcer at lave sådan en form for nyhedsbrev, det kræver en grafiker til at sætte op. Med vores løsninger i HTML og et CMS til at styrer layoutet, vil næsten alle i firmaet på ingen tid kunne sammensætte et nyhedsbrev, når først elementerne er lavet.

Tilbage til HTML, som er hvad Creuna foretrækker.
Med HTML sikrer du at brugeren ved blot at åbne mailen lynhurtigt kan danne sig et overblik over nyhederne, samt skabe blikfang med flotte billeder, farver og skriftstørrelser. Selvom det bør være indholdet der bærer nyhedsbrevet, så gør det jo ikke noget at danne en harmonisk tryghed når læserne læser dit nyhedsbrev, og samtidig lade dem vide de er velkomne.

Ulemperne ved opsætning af sine nyhedsbreve i HTML er, at det i højere grad tager længere tid. Fordi folk bruger mange forskellige mailklienter, og at mailklienterne har hver deres måde at fortolke HTML’en på, skal nyhedsbrevet sikres en rimelig garanti for at alle læsere vil kunne se nogenlunde det samme. Fra nyhedsbrevet bliver designet og man får dannet sig et godt visuelt design som fanger ens læsere, til at få det sat op og få det ud i præcis de samme miljøer, kan være ret så vanskeligt. Samme problematik er desuden gældende ved hjemmeside-opsætninger, hvor de forskellige browsere opfatter ens kode opsætning på forskellige måder.

Som nævnt tidligere giver HTML-nyhedsbrevet også den mulighed for at have alle ens nyhedsbreve listet på ens hjemmeside med samme design som det udsendte og implementeret i resten af hjemmesidens design. Men den måske vigtigste effekt ved at have dem listet på denne måde, er at søgemaskinerne dermed får mulighed for at indeksere dem.

Lidt teknisk forklaring på hvordan vi sikrer at alle kan se det.

Hvis man holder sig til HTML 3.2 fortolker mailklienterne bedst muligt ens layout. Derudover skal man glemme alt om CSS og holde sig til de gammeldags HTML metoder. For at bestemme fonten skal man bruge de gamle <font face=”Arial” size=”5” color=”#000000”> tags. Layoutet sætter man op i tables og benytter align til at centrere. Padding og margin som man kender fra CSS kan ikke benyttes. Derfor må man bruge line-height og spacer images. Dvs. der hvor man skal bruge afstand mellem to linjer kan man sætte et 1×1px blankt billede, som kun har til formål at sørge for at td’en man sætter den i bliver udfyldt ens i alle klienter. Det er yderst vigtigt at angive højde og bredde såvidt muligt på alle billeder og gerne også på alle td’er.

Til slut når alt er sat op, så man i en browser kan se det giver god mening, SKAL det testes i så mange mailklienter som muligt. I Mozzilas Thunderbird (mailklient) kan man udsende ens HTML, og så bør man sende til: Thunderbird, Outlook, Yahoo, Gmail og Lotus Notes. Hvis brevet ser næsten ens ud i dem alle, så er man ret godt sikret for at ens læsere vil se det samme.

Del:
  • Print
  • Digg
  • del.icio.us
  • Facebook
  • Google Bookmarks
  • email
  • RSS
  • StumbleUpon
  • Twitter

Når dingenoter bliver til service

Der foregår en interessant udvikling hos en række af de helt store markante elektronik producenter.

Nokia proklamerede sidste år at de vil være et service firma og har for at følge det op lanceret en række spændende produkter som Ovi, Comes with music og Smarthome platformen

Apple har til dels allerede haft success på samme måde med at kombinere service som itunes med nogle lækre produkter som Ipod’en. Måske har de faktisk gjort det så godt at de har det problem at folk ikke køber nye ipod’s Det betyder at Apple i højere grad kommer til at fokusere enten på helt nye produkter eller øge indtjeningen på deres eksisterende services.

Den samme tendens gør sig gældende i en lang række andre brancher hvor firmaer som traditionelt var produktorienterede i langt højere grad baserer deres forretning på services. Det er for eksempel interessant at se hvordan Toyota, Citroen og Peugeot kan lancere den samme bil og så differentiere sig i forhold til hinanden på service.

Alt dette er der en lang række grunde til, som i sig selv er interessante, men konsekvenserne er langt mere interessante. Bevægelsen fra produktorientering til service har en række konsekvenser for et firmas forhold til deres kunder. Som for eksempel:

- Firmaets ydelse er en dialog med kunden. Jeg kan ikke forhandle om min kaffe skal være kaffe hos starbucks, men kan jeg forvente at de smiler og kommer ned med koppen? Det betyder at et service firma i en vis grad afgiver noget magt om definitionen på hvad de leverer til kunden. Så når Nokia leverer Ovi kan de ikke på samme måde kontrollere hvad det skal bruges til som de kunne definere hvad min telefon skal kunne.

- Firmaerne er prisgivet kundens oplevelse. En service bliver først til i det øjeblik kunden benytter sig af den. Et hotel ophold er ikke en ting jeg kan tage med hjem, men en oplevelse som er baseret på mine behov, som kan være alt fra ‘et sted at sove’ til ‘afslappende luksus’, mine personlige erfaringer og hvad jeg har hørt om stedet og så den faktiske oplevelse jeg har på hotellet.

Man kunne være så fræk at sige at firmaets vigtigste parameter i fremtiden udelukkende vil være baseret på interaktion med kunden og kvaliteten af den interaktion kan opgøres i hvor sandsynligt det er kunden vil anbefale firmaet. Noget som Frederick Reichfeld redegør for i denne artikel i Harvard Business Review

Det ville da være fedt hvis det var så nemt: Lav noget der skaber en så fed oplevelse hos dine kunder så de gider anbefale dig…

Del:
  • Print
  • Digg
  • del.icio.us
  • Facebook
  • Google Bookmarks
  • email
  • RSS
  • StumbleUpon
  • Twitter