Archive for the 'E-commerce' Category

Skal dine kunder klippe eller klikke?

Eller skal du stå helt udenfor?

Kuponerne kommer! I dag kan Politiken berette at to nylige afgørelser fra EU-domstolen betyder, at forbuddet mod rabat-kuponer ikke længere kan opretholdes i Danmark.

Det betyder i praksis at producenter og butikker gerne må udstede kuponer, der mod fremvisning giver rabat i på udvalgte produkter. Dermed vil de, som har fundet og modtaget kuponen få en rabat, som forbrugere uden kuponen ikke får. Modtagelsen er umiddelbar negativ hos dagligvarekæderne og yderst positiv hos producenterne. Butikkerne skal alt andet lige bruge ressourcer på at administrere kuponerne og måske endda indgå med tilskud til rabatgivningen. Selvom disse rabatter i et markedsøkonomisk perspektiv er ueffektive, så vil vi nok se dem vinde indpas i Danmark snart: De er massivt populære i USA, et land hvis forbrugsmønstre ofte har inspireret forbruget i Danmark.

Men kuponer behøver ikke være så besværgelige at administrere og giver helt nye muligheder for at måle værdien af annoncekroner og tilbudsstrategi. I stedet for at finde saksen og kuponklemmen frem, så kan jeres kunder få kuponen på mobilen og måske som en del af et spil, hvor I får kunden til at blive bruger og interagere med jeres brand og produkter. Hvad med et spil, hvor en kupon kan deles og først udløser rabat når 4 andre venner har aktiveret deres kupon også?

Et andet spændende eksempel på er amerikanske Groupon, der uddeler kuponer som først aktiveres når virksomheden har fået købstilsagn fra et forudaftalt antal kunder.

ScreenTicket kupon fra kampagnen "sell your mother"

Endelig har vi også danske erfaringer med simple mobilkuponer, der har vist imponerende indløsningsrater. ScreenTicket udstedte i samarbejde med bl.a. Coca Cola kuponer på en gratis Sprite i Kort&Godt-butikker. I et sådan setup bliver det automatisk registreret hvor mange kuponer kunder bad om (eller hvor mange gange kuponen blev “klippet ud”), hvor mange der blev indløst og hvornår på døgnet. Da kuponen var digital havde afsenderen lettere ved at segmentere den til den unge målgruppe og i et lidt anderledes setup ville de også kunne knytte kupon-adfærden til allerede kendte data om kunde/bruger.

De nye kuponregler giver altså ikke bare mulighed for at booste salget af en ny produktvariant, men også muligheden for at lære jeres kunder bedre at kende, tilbyde brugertilrettede rabatter, måle på kuponindsatsen og skabe ny kundeinteraktion via fx spil og “kunde-skaffer-kunde”-koncepter. Hvis kuponen er digital og ligger på en mobiltelefon, bliver administrationen i butikkerne og for kunder også lettere, da man ikke skal fumle med papirklip, men har kuponerne på sit personlige  device i lommen.

Og husk! En digital kupon kan sagtens trykkes i en gammeldags tilbudsavis eller på en plakat med mobile stregkoder og shortcode sms’er.

Del:
  • Print
  • Digg
  • del.icio.us
  • Facebook
  • Google Bookmarks
  • email
  • RSS
  • StumbleUpon
  • Twitter

Dansk nethandel og mobile muligheder

Foreningen for Distance- og Internethandel (FDIH) holdt 20. maj seminar om mulighederne for at optimere handelen ved at ændre flows, inddrage nye (mobile) kanaler og ikke mindst højne sikkerheden. En rigtig spændende dag, hvor Creuna bidrog med oplæg om online betalinger og flow-optimering v. Mads Gustafsen og jeg selv holdt oplæg om de strategiske muligheder, tekniske udfordringer og brugermæssige tendenser ved mobile commerce.

Du kan se præsentationen her:

Del:
  • Print
  • Digg
  • del.icio.us
  • Facebook
  • Google Bookmarks
  • email
  • RSS
  • StumbleUpon
  • Twitter

Shopping on the IPAD

The GAP has done one of the first very good examples of what we will see tons of in the coming months. They have build an IPAD app that uses the IPADs touch interface to create a new and different experience customized to the device.

Great inspiration:
YouTube-forhåndsvisningsbillede

Del:
  • Print
  • Digg
  • del.icio.us
  • Facebook
  • Google Bookmarks
  • email
  • RSS
  • StumbleUpon
  • Twitter

Fokus på brugeroplevelsen på ehandelssites for at øge salget

Den 3. marts offentliggjorde Emarketer en mindre undersøgelse, der viser at 2/3 af alle respondenter (ehandelssites) planlægger med et redesign i 2010 med argumentet om at øge salget gennem bedre brugeroplevelse.

Fokus er især på produktsider, kategoriseringer samt SEO tiltag:

Tabel der viser prioriteringer i forbindelse med redesign af ehandelssite

Læs mere her: “E-Commerce Sites Freshen Up to Grow Sales

Del:
  • Print
  • Digg
  • del.icio.us
  • Facebook
  • Google Bookmarks
  • email
  • RSS
  • StumbleUpon
  • Twitter

Savner du dit homebanking program?

Det er nu godt 10 år siden at bankerne i Danmark begyndte at indføre webbank, altså adgang til at overskue og administrere sine konti og investeringer via en internet browser.

Før det måtte man downloade et program, der passede til computer og styresystem og som skulle ringe op og administrere en sikker forbindelse til banken. Programmet, der lå på computeren var sårbart for vira, computernedbrud og risiko for fejlopsætning. Når brugeren oplevede en fejl, skulle bankens supporter i sin fejlretning vurdere om det var brugeren, computeren, installationen, forbindelsen eller selve programmellet, den var gal med. Endelig krævede supportfunktionen et særligt kendskab til netop denne banks version af et standard homebanking program – eller til et program, udviklet fra bunden til denne bank.

I dag ligger bankadgangen på nettet og beskyttes af autentificerings- og krypteringsteknologier, der bruges bredt til mange slags systemer. At være teknisk supporter i en bank er uden tvivl stadig en udfordring, men mulighederne for fejlsøgning og -retning er blevet lettere med langt størstedelen af softwaren liggende centralt på en server og med standardsoftware på klienterne.

Derfor kan det virke lidt bagvendt, at en artikel i Computerworld fortæller begejstret om en fremtid med iPhone applikationer til bankadgang. Presset er stort fra aktive iPhone-brugere, kommunikationsfolk og en app-fokuseret presse og udviklerskare. Men, er det virkelig det bankerne vil tilbage til: Vedligehold af egenudviklet software distribueret til tusindvis af devices? Og hvad med brugere af Nokia, Android, Windows Mobile osv.? Skal de også have deres egen software? Det håber jeg ikke.

Med det nye NemId bliver det alt andet lige lettere at udvikle sikkerhedsmekanismer til forskellige mobile devices. Der skal nemlig ikke længere lagres en krypteringsnøgle på selve enheden, som med de nuværende Digital Signatur, som vi kender fra vores computer (ja, mac og Linux nåede kun lige at komme med på denne vogn). Jeg ved pt. ikke om PBS og DanId har indtænkt muligheden for at køre den JAVA-baserede sikkerhedsmekanisme i mobilbrowsere eller på mobile devices, men mon ikke de kommer til dette uanset om bankerne skulle vælge proprietære applikationer eller de generiske webteknologier.

Kære banker. Løsningen hedder fortsat webbank: Bliv ved at gøre det I er bedst til. Ja, I skal lave speciel mobil version af jeres nuværende webbank, ellers bliver det hele for uoverskueligt, men I kan bruge den samme business logic kode, infrastruktur og webservere. Det er blot præsentationslaget og interaktionsmulighederne der skal tilpasses – også med lidt lir til iPhone-brugerne, som de forventer – og selvfølgelig med en interaktionsmodel til de brugere, der ikke har en touch telefon. Men teknologierne hedder HTML/JavaScript/CSS og dem kender I. App stores, som iPhones App Store og Android Market er udemærkede distributionskanaler og kan også bruges til at distribuere let adgang til webbank, men det er ikke her I skal vedligeholde jeres sikre bankadgang.

Læs Computerworlds artikel her: http://www.computerworld.dk/art/55136/snart-kan-du-gaa-i-banken-med-din-smartphone

Del:
  • Print
  • Digg
  • del.icio.us
  • Facebook
  • Google Bookmarks
  • email
  • RSS
  • StumbleUpon
  • Twitter

Ehandel 2010 – Fremtidens succesfulde netbutik

Jeg deltog idag på Computerworlds Breakfast Club om Ehandel med en præsentation om, hvordan webbutikker kan differerentiere sig.
Præsentationen skulle gerne give noget input til:
- Et helhedssyn på ehandel
- Hvordan skaber man en succesfuld ehandelsløsning
- Differentiering gennem oplevelser
- Inspiration, cases, eksempler!

Se præsentationen her.

Del:
  • Print
  • Digg
  • del.icio.us
  • Facebook
  • Google Bookmarks
  • email
  • RSS
  • StumbleUpon
  • Twitter

Mobile Commerce i Danmark anno 2010

Jeg deltog i går i en konference om mobile commerce (m-commerce) i Danmark. Jeg var blevet bedt om at holde et oplæg om markedet for mobile commerce i Danmark, som vi ser det for vores kunder.

Konklusionerne var:

  • Mobilen er ikke en lille desktop computer (bare lige for en sikkerheds skyld)
  • Ydelser og betalingsformer skal skræddersys til kontekst og mobilenheden egenskaber
  • Mobilen er på én gang personlig (id), kanal og medium for underholdning og serviceydelser, betalingsmiddel, altid online og tilgængelig.
  • Infrastrukturen drives ikke hurtigt fremad af politikere, banker og teleoperatører.
  • Alt dette har Apples iPhone App Store absorberet i et produkt… Til lykke til dem, nu er der plads til alle os andre.

Budskabet medførte en længere diskussion med bl.a. teleanalytiker John Strand, der påpeger at et overdrevent hype om iPhone slører det faktum, at Java-baserede applikationer og mobildevices, der undstøtter java-app stadig er langt det mest udbredte på markedet. Dette er selvfølgelig korrekt, men min pointe er, at den spurt som iPhone har introduceret sig med på markedet, er drevet af en innovativ og gennemskuelig distributionsmodel, hvor udviklere, distributører og ikke mindst brugere kan gennemskue hvordan de skal hhv. udvikle, afsende og modtage informationer, services og løsninger. Den model betyder IKKE at iPhone App Store er det eneste interessante for m-commerce eller mobile løsninger i det hele taget. Det betyder blot at Apple (nok en gang) har vist hvad brugervenlig service design og interaktion er – og alle andre skal tage ved lære.

Jeg er stadig af den helt klare overbevisning, at web-applikationer med indtagende brugergrænseflader (RIA) er vejen frem, hvis man vil have en fornuftig forretningsmodel på sin langvarige og brede markedsføring. App’s er gode til fokuserede kampagner og specifikke løsninger, men skal man nå ud til mere end 5 % af danskerne, så er iPhone App’s ikke tilstrækkeligt.

Du kan se min præsentation her:

M-Commerce 2010

View more presentations from Simon_Kibsgaard.

Læs mere om mcommerce projektet her: http://www.m-commercedk.dk/

Del:
  • Print
  • Digg
  • del.icio.us
  • Facebook
  • Google Bookmarks
  • email
  • RSS
  • StumbleUpon
  • Twitter

Behavioral targeting på flere niveauer

Vi har tidligere her på bloggen skrevet om at webanalyse ikke kun handler om at opsamle data, men i høj grad handler om at omsætte og optimere brugerens oplevelse, på baggrund af de faktuelle data som indsamles via sit webanalyseværktøj – altså foretager online business optimization baseret på faktisk viden.

Ud over at benytte sit webanalyseværktøj til at analysere på brugerens adfærd, arbejder Creuna ligeså med at indbygge “intelligence” i kundernes webside ved at anvende forskellige behavioral targeting værktøjer. Denne måde at arbejde med målrettet indhold, altså muligheden for at vise en given bruger noget indhold, som helt præcist er målrettet til vedkommende, bliver mere og mere udpræget og tilgængeligt. Samtidig har det vist sig at have en høj synlig forretningseffekt, selv ved simple opsætninger.

Der findes flere værktøjer på markedet til dette, og i den senere tid har vi arbejdet en del med bla. BTBuckets, som er et let tilgængeligt værktøj uden licens omkostninger som faktisk har udvist en stærk fokus på nyudvikling og forbedringer.

Via vores arbejde med dette værktøj har vi tilmed fået en rigtig god dialog med en af udviklerne på systemet, og dermed har vi stor fornøjelse af at udveksle tanker, ideer og erfaringer løbende.

Creunas tætte samarbejde med forskellige CMS leverandører, har ligeså medført en dyb involvering i hvorledes man fra CMS leverandørernes side, har mulighed for at styre indhold meget detaljeret ift. målgrupper, kampagner og adfærd.

Mange ser imidlertid behavioral targeting som noget, der kræver enorme mængder af ressourcer, tunge tekniske og komplekse implementeringer, men vores erfaring er, at det i virkeligheden forholder sig helt anderledes.
Behavioral targeting behøver ikke at være hverken svært eller krævende at arbejde med, præcis som med A/B eller multivariant testing. Tilgængeligheden til et godt værktøj er i dag lettere, og det at implementere værktøjet er efterhånden også en smal sag. Samtidig er det det er blevet langt mere enkelt at synliggøre den efterfølgende effekt, der er ved at give sit website mulighed for at agere intelligent i forhold til den enkelte brugers adfærd på sitet.

Vores erfaring er at man ikke behøver at starte med at opbygge komplicerede segmenter, som f.eks. at vise noget specielt indhold til de brugere, som kommer fra Google, og som derpå har set mere end 3 produkter, men alligevel ikke har købt noget.
Det kan laves langt mere simpelt og efterhånden som man får hele processen omkring behavioral targeting indarbejdet i sin organisation, kan man langsomt udvide med mere komplicerede segmenteringer når behovet løbende opstår i takt med den kommunikerede succes.

Creuna’s ”Online Business Optimization” team, inddrager ofte behavioural targeting i online kampagner, hvor der løbende evalueres på budskaber, aktiviteter og den faktuelle online konverteringssucces.
Ofte medfører dette øget værdi, eftersom behavioural targeting sikrer det relevante indhold til hver enkelt besøgende.

Herunder følger to simple anvendelsesmuligheder.

Eksempel I:

Et el-selskab, som tilbyder sine kunder at aflæse deres el-forbrug via en online service funktion. Formålet er typisk at synliggøre online kanalen som en faktisk kundeservicekanal, hvor kundeservice håndteres  online og derpå ønsker man at synliggøre en besparelse i forhold til håndtering via telefon eller anden offline kommunikation.

Første gang brugeren logger ind og endnu ikke har fortaget en aflæsning, præsenteres brugeren eksempelvis for en lille video, der viser hvordan man aflæser sit forbrug på sin el-måler og hvordan man efterfølgende indtaster dette via el-selskabets online service.
Næste gang brugeren logger ind for at aflæse sit forbrug, skal den samme video ikke præsenteres som ’hoved indholdet’ på siden, men blot flyttes til et andet område på siden, da det må forventes at man kan huske hvordan man aflæser sin måler fra gang til gang.

Eksempel II:

I forbindelse med et e-handelssite, vil en oplagt mulighed være at vise målrettet indhold til de brugere som har lagt en eller flere varer i indkøbskurven, er påbegyndt betalings proces, men alligevel ikke gennemfører købet.

I dette tilfælde kan der være flere ”quick wins”, men ofte vil targeting kunne understøtte salgsprocessen ved eksempelvis at give nedsat pris på fragt, eller rabat kuponer eller bare fremhæve indkøbskurven mere, og gøre opmærksom på at de ved sidste besøg påbegyndte et køb uden at gennemføre det.
Dette kan naturligvis også kombineres med en spørgeskemaundersøgelse, for helt konkret at finde ud af hvorfor brugeren påbegyndte et køb uden at gennemføre det.

Der er uendeligt mange muligheder for at anvende behavioral targeting, men det behøver ikke at være kompliceret, at komme i gang med.

For yderlige oplysninger kontakt Søren Lyder Rasmussen via e-mail eller på telefon +45 25 23 39 22

Del:
  • Print
  • Digg
  • del.icio.us
  • Facebook
  • Google Bookmarks
  • email
  • RSS
  • StumbleUpon
  • Twitter

Derfor er søgning vigtig for e-handel

Show it – don’t tell it. Så prøv denne lille øvelse:

  1. Gå til www.proshop.dk
  2. Søg på “laptop” (søgning findes i en grå boks, øverst til højre)
  3. Nyd søgeresultatet…?

Prøv så dette:

  1. Gå til www.bestbuy.com
  2. Søg på “laptop”
  3. Nyd søgeresultatet

Hvilken søgeløsning tror du, sælger flest laptops?

[UPDATE - screenshots]

laptop_search laptop_search_bestbuy

Del:
  • Print
  • Digg
  • del.icio.us
  • Facebook
  • Google Bookmarks
  • email
  • RSS
  • StumbleUpon
  • Twitter

Offentlig usability

DR.DK skriver i dag at 95 % af alle flytteanmeldelser og ansøgninger om daginstitutionspladser og boligstøtte indleveres i papirform til kommunen. Dette selvom det er muligt, via borger.dk at rette disse henvendelser elektronisk med en digital signatur, hjemme fra computeren.

Formålet med digitalisering er dels at gøre det lettere at foretage disse ændringer for borgeren (for det er træls at rende 3 forskellige steder i byen og stå i kø i obskure åbningstider som fx tirsdage og torsdage kl. 10 – 13), men mindst lige så vigtigt at spare kommunen for en masse administration ved personlig henvendelse, indtastning af formularer, arbejdsgange ved forkert udfyldning og papirbaseret tilbagemelding.

KMD anslår i den forbindelse at prisen for en telefonisk henvendelse (altså uden omkostninger til skranke og venteværelse for fysisk personlig henvendelse) er 40 gange højere end en elektronisk formularbaseret!

Jeg er flittig bruger af alle services via borger.dk og jeg har 2 gode bud på, hvorfor langt størstedelen ikke har taget disse services til sig:

  1. Den digitale signatur i nuværende udgave er så kringlet, at når vi endelig har fået den installeret og affinder os med, hvilke browsere den kan køre med (hvis almindelige mennesker skal anvende den), så risikerer vi let at ødelægge den ved at taste eget password ind i konen signatur eller komme til at slette den lokale fil det hele kører. Lad os straks for den i en ny version, der er platformsuafhængig og transportabel.
  2. Men mest vigtigt: Usability er elendig på offentlige sider. De savner ensartethed, browseruafhængighed, automatisering af beregnede felter, gennemtænkning af click-flows og ordforklaringer.

Mht. click-flows: Hvad med at lave en eCommerce usability designer lave en brugergrænseflade til ansøgning om (delvis) økonomisk friplads i børnehaven. Jeg vil vove den påstand, at gennemførelsesprocenten er mere end elendig pt. Hvis servicen var en webshop, var den væk igen.

Mht. ordforklaringer, så tror jeg mange har oplevet at nå til skærm 2 eller 3 og så blive bedt om at angive et eller andet bidrag efter skat, som de er ret usikre på hvad skal betyde. Er det efter alle fradrag? Er det samlet for husstanden? Hvor står det overhovedet i min skattemappe?

Jeg mener de offentlige webbaserede services kan lære meget af de ekommercielle løsninger ved at sætte mere fokus på usability og mere anvendelig sikkerhed. Kommentarer til yderligere indsatsområder kunne være spændende!

Link til artiklen på dr.dk

Del:
  • Print
  • Digg
  • del.icio.us
  • Facebook
  • Google Bookmarks
  • email
  • RSS
  • StumbleUpon
  • Twitter