Fantastisk informativt slide deck med super interessante budskaber om mobil og smartphones, IPAD, online marketing, Cloud computing Social og meget mere. Wauw…
Archive for the 'Strategi' Category
Eller skal du stå helt udenfor?
Kuponerne kommer! I dag kan Politiken berette at to nylige afgørelser fra EU-domstolen betyder, at forbuddet mod rabat-kuponer ikke længere kan opretholdes i Danmark.
Det betyder i praksis at producenter og butikker gerne må udstede kuponer, der mod fremvisning giver rabat i på udvalgte produkter. Dermed vil de, som har fundet og modtaget kuponen få en rabat, som forbrugere uden kuponen ikke får. Modtagelsen er umiddelbar negativ hos dagligvarekæderne og yderst positiv hos producenterne. Butikkerne skal alt andet lige bruge ressourcer på at administrere kuponerne og måske endda indgå med tilskud til rabatgivningen. Selvom disse rabatter i et markedsøkonomisk perspektiv er ueffektive, så vil vi nok se dem vinde indpas i Danmark snart: De er massivt populære i USA, et land hvis forbrugsmønstre ofte har inspireret forbruget i Danmark.
Men kuponer behøver ikke være så besværgelige at administrere og giver helt nye muligheder for at måle værdien af annoncekroner og tilbudsstrategi. I stedet for at finde saksen og kuponklemmen frem, så kan jeres kunder få kuponen på mobilen og måske som en del af et spil, hvor I får kunden til at blive bruger og interagere med jeres brand og produkter. Hvad med et spil, hvor en kupon kan deles og først udløser rabat når 4 andre venner har aktiveret deres kupon også?
Et andet spændende eksempel på er amerikanske Groupon, der uddeler kuponer som først aktiveres når virksomheden har fået købstilsagn fra et forudaftalt antal kunder.
ScreenTicket kupon fra kampagnen "sell your mother"
Endelig har vi også danske erfaringer med simple mobilkuponer, der har vist imponerende indløsningsrater. ScreenTicket udstedte i samarbejde med bl.a. Coca Cola kuponer på en gratis Sprite i Kort&Godt-butikker. I et sådan setup bliver det automatisk registreret hvor mange kuponer kunder bad om (eller hvor mange gange kuponen blev “klippet ud”), hvor mange der blev indløst og hvornår på døgnet. Da kuponen var digital havde afsenderen lettere ved at segmentere den til den unge målgruppe og i et lidt anderledes setup ville de også kunne knytte kupon-adfærden til allerede kendte data om kunde/bruger.
De nye kuponregler giver altså ikke bare mulighed for at booste salget af en ny produktvariant, men også muligheden for at lære jeres kunder bedre at kende, tilbyde brugertilrettede rabatter, måle på kuponindsatsen og skabe ny kundeinteraktion via fx spil og “kunde-skaffer-kunde”-koncepter. Hvis kuponen er digital og ligger på en mobiltelefon, bliver administrationen i butikkerne og for kunder også lettere, da man ikke skal fumle med papirklip, men har kuponerne på sit personlige device i lommen.
Og husk! En digital kupon kan sagtens trykkes i en gammeldags tilbudsavis eller på en plakat med mobile stregkoder og shortcode sms’er.
Interesting points of view from Mary Meeker, Managing Director at Morgan Stanley and head of the global technology research team.
Mary Meeker (and Morgan Stanley) points out two major trends:
- Social
- Mobile web
This is not in itself a ground breaking surprise but she argues with solid data and numbers that surely convinced me that it is not just empty talk.
A must read for any web professional:
Mary Meeker, Morgan Stanley: Mobile Internet Will Soon Overtake Fixed Internet
You can also read the entire analysis here
Trendwachting.com just published the April briefing entitled: “Brand butlers – why service is the new selling”
For all web professionals working with internet, service design and mobile applications this is a must read. It is packed with examples of how companies – mostly in the US – use the digital channels to add new “digital” dimensions to physical products.
Read it here: Trendwacthing.com April briefing: Brand butlers – why service is the new selling
Apps er hotte. Iphone boomer og Ipad er på trapperne. Skal alt nu til at være apps?
Husk på …
… at der findes ca. 2 milliarder internet brugere globalt
… at der i q4 2009 var solgt ca. 38 mio Iphones globalt
… at det vurderes at Ipad bliver en succes, hvis der bliver solgt 5 mio. (det er iøvrigt en knaldgod artikel fra Techchunch om strategi for mediehuse)
Vores anbefaling kan deduceres ud af Simons blogindlæg fra den 25. februar: “Savner du dit homebanking program”. Som Simon skriver til bankerne:
“Kære banker. Løsningen hedder fortsat webbank: Bliv ved at gøre det I er bedst til. Ja, I skal lave speciel mobil version af jeres nuværende webbank, ellers bliver det hele for uoverskueligt, men I kan bruge den samme business logic kode, infrastruktur og webservere. Det er blot præsentationslaget og interaktionsmulighederne der skal tilpasses – også med lidt lir til iPhone-brugerne, som de forventer – og selvfølgelig med en interaktionsmodel til de brugere, der ikke har en touch telefon. Men teknologierne hedder HTML/JavaScript/CSS og dem kender I. App stores, som iPhones App Store og Android Market er udemærkede distributionskanaler og kan også bruges til at distribuere let adgang til webbank, men det er ikke her I skal vedligeholde jeres sikre bankadgang.“.
For os er App stores hos både Apple, Nokia og Google en af mange – og i den grad hypede – distributionskanaler, men man må for gud skyld ikke glemme det brede publikum.
Det er nu godt 10 år siden at bankerne i Danmark begyndte at indføre webbank, altså adgang til at overskue og administrere sine konti og investeringer via en internet browser.
Før det måtte man downloade et program, der passede til computer og styresystem og som skulle ringe op og administrere en sikker forbindelse til banken. Programmet, der lå på computeren var sårbart for vira, computernedbrud og risiko for fejlopsætning. Når brugeren oplevede en fejl, skulle bankens supporter i sin fejlretning vurdere om det var brugeren, computeren, installationen, forbindelsen eller selve programmellet, den var gal med. Endelig krævede supportfunktionen et særligt kendskab til netop denne banks version af et standard homebanking program – eller til et program, udviklet fra bunden til denne bank.
I dag ligger bankadgangen på nettet og beskyttes af autentificerings- og krypteringsteknologier, der bruges bredt til mange slags systemer. At være teknisk supporter i en bank er uden tvivl stadig en udfordring, men mulighederne for fejlsøgning og -retning er blevet lettere med langt størstedelen af softwaren liggende centralt på en server og med standardsoftware på klienterne.
Derfor kan det virke lidt bagvendt, at en artikel i Computerworld fortæller begejstret om en fremtid med iPhone applikationer til bankadgang. Presset er stort fra aktive iPhone-brugere, kommunikationsfolk og en app-fokuseret presse og udviklerskare. Men, er det virkelig det bankerne vil tilbage til: Vedligehold af egenudviklet software distribueret til tusindvis af devices? Og hvad med brugere af Nokia, Android, Windows Mobile osv.? Skal de også have deres egen software? Det håber jeg ikke.
Med det nye NemId bliver det alt andet lige lettere at udvikle sikkerhedsmekanismer til forskellige mobile devices. Der skal nemlig ikke længere lagres en krypteringsnøgle på selve enheden, som med de nuværende Digital Signatur, som vi kender fra vores computer (ja, mac og Linux nåede kun lige at komme med på denne vogn). Jeg ved pt. ikke om PBS og DanId har indtænkt muligheden for at køre den JAVA-baserede sikkerhedsmekanisme i mobilbrowsere eller på mobile devices, men mon ikke de kommer til dette uanset om bankerne skulle vælge proprietære applikationer eller de generiske webteknologier.
Kære banker. Løsningen hedder fortsat webbank: Bliv ved at gøre det I er bedst til. Ja, I skal lave speciel mobil version af jeres nuværende webbank, ellers bliver det hele for uoverskueligt, men I kan bruge den samme business logic kode, infrastruktur og webservere. Det er blot præsentationslaget og interaktionsmulighederne der skal tilpasses – også med lidt lir til iPhone-brugerne, som de forventer – og selvfølgelig med en interaktionsmodel til de brugere, der ikke har en touch telefon. Men teknologierne hedder HTML/JavaScript/CSS og dem kender I. App stores, som iPhones App Store og Android Market er udemærkede distributionskanaler og kan også bruges til at distribuere let adgang til webbank, men det er ikke her I skal vedligeholde jeres sikre bankadgang.
Læs Computerworlds artikel her: http://www.computerworld.dk/art/55136/snart-kan-du-gaa-i-banken-med-din-smartphone
Jeg deltog idag på Computerworlds Breakfast Club om Ehandel med en præsentation om, hvordan webbutikker kan differerentiere sig.
Præsentationen skulle gerne give noget input til:
- Et helhedssyn på ehandel
- Hvordan skaber man en succesfuld ehandelsløsning
- Differentiering gennem oplevelser
- Inspiration, cases, eksempler!
Se præsentationen her.
Ehandel – Fremtidens succesfulde netbutik
View more presentations from Mads Gustafsen.
…men en iPhone App kan selvfølgelig godt være mobil kommunikation.
Den megen hype omkring iPhone og de tilhørende iPhone programmer, iPhone Apps, tiltrækker et enormt fokus på virksomhedens muligheder for at nå sine kunder via mobilen. Selvom iPhone er populær, så er det altså langtfra alle der har en. Samtidig er det ikke sikkert at iPhone-brugerne vil kappes om at downloade en app, bare fordi den bliver smidt på markedet. Tro det eller ej, men her gælder de samme regler om efterspørgsel, konkurrerende produkter og produktkvalitet, som på et hvilket som helst andet marked.
Det lykkelige er selvfølgelig at hypen også kaster lys over, en vigtig forudsætning for den mobile succes: distributionen skal være nem og gennemskuelig. Der ER simpelthen ikke noget lettere end at installere en iPhone App (når man har været på iTunes og oprette sig og indtaste sine kreditkortoplysninger, men den barriere HAR Apple skubbet iPhone-brugerne igennem for dig). Når det så er på plads, så kan vi vende tilbage til kernen: I skal lave et godt produkt/budskab/service, ellers gider mobil-folket ikke at tage det til sig.
Jeg holdt i går et oplæg for den nystartede Google Technology User Group (gtug.dk) om Creunas tilgang til mobile løsninger, hvor en af mine pointer var, at den gode mobile kommunikation skulle sammensættes som et mix af Løsning, Målgruppe, Platform og Teknologi.
I stedet for at tage udgangspunkt i at virksomheden har brug for en iPhone App for komme ud på den mobile kanal, så skal I starte med at tænke HELT bredt: Vi har et primært produkt (fx Vi sælger brød), så vi har allerede en masse kunder, der køber vores brød. Og hvis vi er heldige, så læser de vores nyhedsbrev og ser vores reklamer. Nu vil vi gerne i kontakt med dem på tidspunkter, hvor de ikke lige er i butikken eller tjekker e-mails, men måske har 5 minutter til vores budskab. I hvilken mobil kontekst kan vi møde vores kunder? Det kunne fx være ved at få folk til at indsende billeder af deres perfekte morgenbord (med jeres brød på) eller ved at sende besked ud om særlige tilbud lige inden lukketid (så I ikke brænder inde med usolgt brød). Det kunne der komme en helt god Løsning ud af. Målgruppen vil her være alle nuværende og potentielle kunder, der er viser et særlige engagement for netop jeres brød fremfor konkurrenten. Platformen lægger op til at være mobil, da hurtig reaktion på et sidste-minut-tilbud kan sikres via sms og mobilkameraet kan bruges til at tage billeder af morgenmaden. Yderligere kunne man overveje en integration til de tjenester jeres kunder allerede bruger til at dele billeder (Facebook, Picasa, Flickr osv.).
OG SÅ KOMMER TEKNOLOGI. Her kunne man vælge sms/mms, en mobil side på jeres eksisterende website (mobile web = internettet, ingen hokus pokus eller “WAP-sider” her), måske twitter, så I har en multiplatforms-kanal til tilbuddene og evt. integration til en billeddelingstjeneste.
..Men hov, ingen iPhone App? Nej, ikke lige her. iPhone Apps kan være skønne og vi elsker dem også selv. Men det skal passe med Løsningen, Målgruppen og Platformen og det gør iPhone apps ikke altid.
Nedenstående er en oversigt over de fire elementer i et Mobile Communication Mix, med udpluk af de kombinationsmuligheder, de hver især rummer. Prøv at starte med at vælge et element fra søjlen længst til venstre og træk så din egen pil til et (eller flere) elementer i den næste søjle – og så fremdeles.
Her kan du se Slideshares version af mit oplæg til GTUG:
Det er for tiden ultra populært at poste blogindlæg om trends for 2010. Jeg faldt over denne præsentation på slideshare (via mine gode kollega Anders Jacobsen), som samler mange digitale meningsdanneres bud på, hvad fremtiden vil bringe indenfor det mobile frem mod år 2020.
Spørgsmålet er, om det overhovedet giver mening at lave en opdeling, der hedder “mobil”/”ikke mobil”, når vi taler om “The internet of things” og andre interessante udviklingsretninger for fremtiden.
Brug 10 minutter på præsentationen, læn dig tilbage og tænk et par store tanker 
Tak Anders
Er du på FaceBook…? Flickr? Twitter? LinkedIn? Gmail? Live Messenger? Også Orkut!!?
Hvornår og hvor meget er du på?
Hvis du kan svare ja til nogle af disse sociale tjenester, så er du sikkert også forbundet til dem hver eneste gang din pc er tændt. For mens i hvert fald Messenger ligger og demonstrerer din online tilstedeværelse til højre på din taskbar, så sørger de andre tjenester som minimum med at ”pinge” dig via e-mails til at besøge dem dagligt. Det kan også være du har forskellige apps og browservinduer åbne, således du er forbundet hele tiden.
Måske gælder ovenstående ikke dig, men det gælder rigtig mange danskere, især de unge. Når de forlader deres pc, for at tage bussen, gå til sport eller gå en tur ned i byen holder deres virtuelle sociale behov ikke op. De tager mobiltelefonen med og bruger dens tale- og sms-muligheder på præcis samme måde som internettjenesterne, til at holde en kontakt til et stort netværk, hvoraf en del kun vedligeholdes virtuelt.
Mobiltelefonen er ALDRIG slukket. En sms venter ikke på at du åbner din inbox, den springer lige op til mobiltelefonens brugergrænseflade og animerer til handling. Med mobiltelefonen er vi altid på. Sagen er, at mange danskere ønsker at vedblive ”tilstede” i deres virtuelle netværk selvom de ikke sidder ved computeren.
Hvordan udnytter de danske indholdsleverandører så denne situation?
Ganske utilstrækkeligt.
LinkedIn, Facebook og de andre sociale services har lanceret mobile udgaver af deres sociale tjenester. Mobilwebsider, der kan tilgås på fx m.linkedin.com. Foreløbig er det dog småt med nytænkningen. De mobile udgaver er bare nedskalerede udgaver af desktop-versionerne. De største danske mobilwebsites er primært nyhedssites og de leverer stort set bare rss-feeds med lidt grafik.
Men, hvorfor ikke imødekomme det faktum at danskerne faktisk er online konstant via deres mobiltelefon?
Ved at koble sms-udsendelse og evt. bluetooth zoner med mobile websider kan man køre kampagner, der fastholder modtagerens interesse og gør hende til en deltager i kommunikationen.
Kl. 7 sidder mange unge og spiser morgenmad - hvad med at fortælle dem gode tips til at gøre morgenmaden mere lækker med frugt – eller lade dem deltage i en hurtig e-læringsquiz om forskellen på fibre og kulhydrater?
Kl. 7:30 er danskerne på vej i bussen til skole/arbejde. Hvorfor ikke fortælle dem om vejret i eftermiddag og hvad der sker ude i verden – eller sende dem et lille flash-spil til at gøre morgenen lidt sjovere?
Kl. 17 er de til sport. Her kan du fortælle om kampresultater eller lade dem deltage i sportsquiz, der samtidig hjælper til at oplyse om korrekt opvarmning inden fysisk udfoldelse.
Og nå ja, har du et produkt du vil sælge, kan det gøres i den forbindelse.
Der er mange flere tidspunkter i løbet af en dag/uge/måned/år, hvor du via mobiltelefonen kan trække dine kunder tilbage til dit mobile websites og dermed fastholde deres interesse langt bedre end via annoncer på fx Facebook.
Teknologien er klar og i Creuna Mobile Innovation har vi kompetencerne, erfaringerne og idéerne til at få sådanne kampagner op at stå med fordel for både afsender og modtager.
Dette er blogpost 2 i en serie om de kommunikationsstrategiske muligheder ved mobiltelefoner. Læs post 1 her.
Seneste Kommentarer