Ingen kunstige tilsætningsstoffer – kun ren friskpresset Creuna
Faderen for user-driven innovation er Eric von Hippel. Erics von Hippels bog fra 2005 om bruger-drevet innovation, ”Democratizing Innovation” kan hentes gratis på nettet i pdf-format (http://web.mit.edu/evhippel/www/books.htm).
Bogen er en god introduktion til, hvad begrebet egentlig er og hvilke fordele og ulemper der er ved at denne form for innovationstilgang.
Eller skal du stå helt udenfor?
Kuponerne kommer! I dag kan Politiken berette at to nylige afgørelser fra EU-domstolen betyder, at forbuddet mod rabat-kuponer ikke længere kan opretholdes i Danmark.
Det betyder i praksis at producenter og butikker gerne må udstede kuponer, der mod fremvisning giver rabat i på udvalgte produkter. Dermed vil de, som har fundet og modtaget kuponen få en rabat, som forbrugere uden kuponen ikke får. Modtagelsen er umiddelbar negativ hos dagligvarekæderne og yderst positiv hos producenterne. Butikkerne skal alt andet lige bruge ressourcer på at administrere kuponerne og måske endda indgå med tilskud til rabatgivningen. Selvom disse rabatter i et markedsøkonomisk perspektiv er ueffektive, så vil vi nok se dem vinde indpas i Danmark snart: De er massivt populære i USA, et land hvis forbrugsmønstre ofte har inspireret forbruget i Danmark.
Men kuponer behøver ikke være så besværgelige at administrere og giver helt nye muligheder for at måle værdien af annoncekroner og tilbudsstrategi. I stedet for at finde saksen og kuponklemmen frem, så kan jeres kunder få kuponen på mobilen og måske som en del af et spil, hvor I får kunden til at blive bruger og interagere med jeres brand og produkter. Hvad med et spil, hvor en kupon kan deles og først udløser rabat når 4 andre venner har aktiveret deres kupon også?
Et andet spændende eksempel på er amerikanske Groupon, der uddeler kuponer som først aktiveres når virksomheden har fået købstilsagn fra et forudaftalt antal kunder.
ScreenTicket kupon fra kampagnen "sell your mother"
Endelig har vi også danske erfaringer med simple mobilkuponer, der har vist imponerende indløsningsrater. ScreenTicket udstedte i samarbejde med bl.a. Coca Cola kuponer på en gratis Sprite i Kort&Godt-butikker. I et sådan setup bliver det automatisk registreret hvor mange kuponer kunder bad om (eller hvor mange gange kuponen blev “klippet ud”), hvor mange der blev indløst og hvornår på døgnet. Da kuponen var digital havde afsenderen lettere ved at segmentere den til den unge målgruppe og i et lidt anderledes setup ville de også kunne knytte kupon-adfærden til allerede kendte data om kunde/bruger.
De nye kuponregler giver altså ikke bare mulighed for at booste salget af en ny produktvariant, men også muligheden for at lære jeres kunder bedre at kende, tilbyde brugertilrettede rabatter, måle på kuponindsatsen og skabe ny kundeinteraktion via fx spil og “kunde-skaffer-kunde”-koncepter. Hvis kuponen er digital og ligger på en mobiltelefon, bliver administrationen i butikkerne og for kunder også lettere, da man ikke skal fumle med papirklip, men har kuponerne på sit personlige device i lommen.
Og husk! En digital kupon kan sagtens trykkes i en gammeldags tilbudsavis eller på en plakat med mobile stregkoder og shortcode sms’er.
Jeg deltog idag på Computerworlds Breakfast Club om Ehandel med en præsentation om, hvordan webbutikker kan differerentiere sig.
Præsentationen skulle gerne give noget input til:
- Et helhedssyn på ehandel
- Hvordan skaber man en succesfuld ehandelsløsning
- Differentiering gennem oplevelser
- Inspiration, cases, eksempler!
Se præsentationen her.
Det er for tiden ultra populært at poste blogindlæg om trends for 2010. Jeg faldt over denne præsentation på slideshare (via mine gode kollega Anders Jacobsen), som samler mange digitale meningsdanneres bud på, hvad fremtiden vil bringe indenfor det mobile frem mod år 2020.
Spørgsmålet er, om det overhovedet giver mening at lave en opdeling, der hedder “mobil”/”ikke mobil”, når vi taler om “The internet of things” og andre interessante udviklingsretninger for fremtiden.
Brug 10 minutter på præsentationen, læn dig tilbage og tænk et par store tanker 
Tak Anders
Faldt lige over LEGO® CL!CK, som er LEGOs nye websatsning indenfor sociale medier. Umiddelbart et indbydende visuelt udtryk, men der mangler pt. det indhold, som nok skal komme, når fans over hele globen uploader videoer og billeder, tweeter, blogger, går i dialog osv. osv.
Det bliver spændende at følge, om de får succes blandt de utallige sociale websteder, der i disse tider skyder frem overalt i verden, hvor det sociale og brugergenerede indhold er i centrum.
I disse tider hvor Facebook snart sagt nævnes i en hvilken som helst kontekst er det relevant at se hvordan man som virksomhed kan udnytte et potentiale af 150+ mio. brugere verden over hvoraf de næsten 1,8 mio. er danskere.
I den kommende tid vil jeg dække nogle af disse muligheder på et praktisk niveau – det konkrete koncept for brugen af disse muligheder for din virksomhed/brand vil i høj grad afhænge af formål og målgruppe.
Overordnet vil det dreje sig om otte temaer (flere kan komme til) hvoraf de to første gennemgås i dette indlæg:
Det er under alle omstændigheder vigtigt at pointere at Facebook blot er én af mange online platforme man kan annoncere på – understøt gerne med eget website/microsite, offline-annoncering, SEM, etc.
Facebook Lexicon
Ved at bruge Facebook Lexicon kan man søge på et eller flere keywords for at skabe sig et overblik over hvordan disse diskuteres på Facebook lige nu (eller historisk). På den måde kan man få idéer til keywords, der kan indgå i ens Facebook markedsføring ligesom man kan afdække trends over tid. Det minder i nogen grad om Google Trends, men hvor denne fokuserer på de ord, der søges på, fokuserer Facebook Lexicon på de ord, der diskuteres.
I sin nuværende udgave er Facebook Lexicon ikke videre avanceret og er meget henvendt mod det engelsk-talende publikum, men en ny udgave af Facebook Lexicon er i øjeblikket i test. Her er der i langt højere grad mulighed for at analysere på de enkelte keywords, herunder se hvilke andre ord det typisk nævnes i forbindelse med, om det er positiv eller negativ omtale, fordeling på f.eks. køn, alder eller land samt muligheden for at konkretisere ned på brugernes præferencer indenfor bøger, musik, etc.
Med den nye udgave åbnes der op for at man i langt højere grad kan bruge Facebooks enorme viden som redskab i sin markedsføring, se mere på ‘Palin’ – using New Facebook Lexicon to analyse Sarah Palin’s standing on Facebook.
Advertising
Med Facebook Advertising åbnes op for stærke segmenteringsmuligheder ift. målgruppen af ens banner-annoncer. Ved fire simple trin oprettes en banner-annonce med en konkret udformning, målgruppe, budget og tidsrum.
I modsætning til Google AdWords er der her tale om mere eller mindre traditionelle grafiske banner-annoncer ligesom konteksten ikke længere er søgeord, men nærmere den enkelte bruger med dennes demografi.
De fire trin:
Indledningsvist vælges hvad der linkes til – det kan enten være en ekstern landing page eller andet indhold på Facebook man er ansvarlig for, f.eks. en gruppe eller page.
Der mangler nu ikke andet end at godkende annoncen samt vente på at den bliver accepteret af Facebook (hvilket typisk sker inden for en time). Man vil efterfølgende løbende kunne følge statistikken for ens reklame(r), hvilket også kan eksporteres til efterbehandling.
En ny type reklamer, der især har relation til det indhold man selv producerer på Facebook, er sociale reklamer (Social Ads) – her vil Facebook forsøge at matche en brugers venners adfærd med det indhold man reklamerer for. Eksempelvis kan man forestille sig at reklamere for en gruppe man har oprettet på Facebook, hvor et produkt diskuteres. Har en af den besøgendes venner tilføjet sig til denne gruppe, vil dette stå omkring din annonce, hvorved du kan skabe øget troværdighed og trafik. Der kan læses mere om social ads på How to Effectively Buy Into Facebook: Social Ads.
Facebook banner-annoncer er blevet kritiseret for at have meget lave click-through rates hvilket bl.a. kan skyldes at man som bruger er i en anden kontekst end ellers. Man ser på Facebook som et værktøj hvor man interagerer med hinanden, ikke reklamer. Her skal man dog tænke på de relativt små omkostninger for potentielt mere kvalificerede klik end ellers.
Ligeledes, som min kollega Lasse har pointeret for mig, kan de klik man får, bruges i webanalysen til at tagge de besøgende og efterfølgende analysere herpå. Specifikt tænkes det at man kan oprette et sæt af annoncer, som segmenteres mod forskellige målgrupper – eksempelvis én til mænd og én til kvinder. Linket i annoncerne udformes nu så det efterfølgende er muligt at tracke klik på hhv. annoncen for mænd og kvinde og derved muligt at segmentere på køn i éns webanalyse-værktøj. Det kræver naturligvis at stikprøven bliver stor nok for at være repræsentativ for hele populationen, ligesom det er specielle segmenter, der kommer ind via Facebook, men det ændrer ikke ved at du let får kvalificeret dine besøgende i forhold til f.eks. gennemførslen af en online brugerundersøgelse.
En god introduktion til overvejelser i forbindelse med Facebook Advertising findes på Facebook Ads 101 – How to Set up and Track Facebook Ads.
Til slut skal det nævnes at der i ovenstående blot er tale om små reklameblokke, som kan bruges til at starte ud med. Bliver man for alvor engageret i Facebook annoncering kan det anbefales at kontakte Facebook eller gå igennem et bureau som Creuna for at undersøge mulighederne for større (Flash-)bannere samt evt. mere avancerede segmenteringsmuligheder.
I ovenstående har jeg gennemgået to af mange måder man kan bruge Facebook som markedsføringsværktøj. Har du gode/dårlige erfaringer med Facebook Lexicon og Facebook Advertising i en markedsføringskontekst? Speak up!
Efter lanceringen af DONG Energys nye website i december vil jeg i den kommende tid sætte fokus på udviklingen af HTML/CSS/JS og hvilke overvejelser der har været i projektet.
DONG Energy har haft ønske om en rebranding af deres online forretning som Creuna har fået til opgave at løse. Creuna har i DONG Energys eksisterende MOSS løsning stået for viderudvikling og alt frontend arbejde i forbindelse med redesignet. Det grafiske design er lavet af 3. part.
Mht. HTML/CSS/JS har jeg lagt stor vægt på accessibility og genbrug af elementer som skal være skalerbare. Det har dog vist sig at være nemmere sagt end gjort, da der her er tale om et rebranding projekt. Altså alt gammel content skal have det nye design, så vidt muligt.
Første punkt i et skalerbart layout er en container med en bredde som varierer efter browserens skriftstørrelse. Normalt sætter man bare en width i sit stylesheet og bygger op derfra, men det kan gøres meget smartere. Hvis man undlader at bruge width, og bruger max-width i stedet, får man et overraskende resultat med em’s. Em’s er nemlig relativ i forhold til dens størrelse. Det vil sige, at bruger man sin tekstforstørrelse i browseren vil man kunne se, at layoutet bliver større indtil den når vinduets kant. Sætter man derimod skriftstørrelsen ned vil layoutet blive mindre end ønsket. Dette kan nemt justeres ved at tilføje min-width i pixels.
Vil man tage skaleringsmetoden endnu længere kan man også sætte en maks på bredden ved at bruge width i pixels til dette.
Før at man kan få en god udnyttelse af em’s skal man sikre sig at body svarer til 1em, det gør den nemlig ikke default i alle browsere. Dette gøres ved, dels at sætte html til 100% i font-size, men også body til 62.5%, den længere forklaring kan der læses mere om her.
Herefter vil alt inde i body have en størrelse hvor 1em svarer til 10px.
Man skal dog tage hensyn til, at IE 6 ikke kender min-width og max-width og derfor kan skaleringsmetoden ikke bruges her. Et hurtigt fix er derfor bare at sætte en width i sit IE stylesheet, eller som nedenstående lave et simpelt hack som kun rammer IE6.
html { font-size: 100%; }
body { font-size: 62.5%; }
#container
{
min-width: 952px;
max-width: 95.2em;
}
/* IE6 */
* html #container { width: 952px; }
Hvis man sammenligner tekstforstørrelsen på DONG Energy og f.eks. dr.dk vil man tydeligt kunne se forskellen på accessibility i layoutet. På DR er der ikke lagt vægt på skalering, der er derimod lagt rigtig stor vægt på HTML, med brug af definition lists, unordered lists, headings osv. som fungerer rigtig godt. Det er også med til at sitet bliver indekseret bedre af søgemaskinerne. På DONG Energy er der derimod lagt vægt på både skalering og de rigtige HTML elementer. Efter min mening så fungerer det så meget bedre med de små simple ting, som ofte er overset i frontend processen, og netop dette har jeg forsøgt at bruge på DONG Energys website.
Følg med i uge 5 hvor jeg vil gennemgå brug af definition lists og andre brugbare elementer.
Vi må hellere forsøge at bringe tingene i balance og sprede lidt juleglæde på bloggen efter Klaus’ verbale udfald mod Hr. Nielsen
Hr. Nielsen tilbyder i øjeblikket at man kan downloade en af de berømte NN/Group-rapporter gratis i anledning af julen (eller noget!?). Det drejer sig om en 148-siders rapport om tilgængelighed (Accessibility) og er som sædvanlig baseret på en masse data – bl.a. brugertests med blinde, svagtseende og motorisk hæmmede.
Alt om Creuna
Seneste Kommentarer