Ingen kunstige tilsætningsstoffer – kun ren friskpresset Creuna
Jeg deltog idag på Computerworlds Breakfast Club om Ehandel med en præsentation om, hvordan webbutikker kan differerentiere sig.
Præsentationen skulle gerne give noget input til:
- Et helhedssyn på ehandel
- Hvordan skaber man en succesfuld ehandelsløsning
- Differentiering gennem oplevelser
- Inspiration, cases, eksempler!
Se præsentationen her.
“Bloggere kan tvinge virksomheder i knæ.“
“Dårlig omtale på internettet kan være dødbringende for virksomheder.”
“Bloggere har magt over virksomheders omdømme.”
“Med simple midler kan et firmas rygte ødelægges”
…så sentationelt indledes en artikel i dagens MetroXpress, men der er jo ikke tale om en egentlig nyhed. Artiklen tegner et skræmmebillede. Tænk sig, blot en vred kunde kan tvinge en virksomhed i knæ…
I kan lige så godt dreje nøglen om
Artiklen påpeger hvor enkelt det er at oprette en blog og kritisere en virksomhed og “(…) får et firma sit rygte ødelagt, er der ofte ikke andet at gøre end at lukke forretningen”. Men hvorfor tegne dette skræmmebillede? Kunder, borgere, forbrugere, patienter, klienter m.m. har alle dage reageret på virksomheders produkter, services og kommunikation. Nettet har blot gjort det nemmere at udveksle holdninger.
Vi tager r*ven på dig og vil ikke høre om dit brok
Artiklen afrundes med at konstatere, at “ofte er det kunder som er blevet snydt som opretter bloggene”. Jamen, så har vi da vist fået identificeret det reelle problem! Hvis en biks snyder en kunde, har et elendigt produkt eller leverer dårlig service, så var det måske der at man skulle starte med at sætte ind? Derudover må man som virksomhed indse, at man ikke længere kan kontrollere manipulere opfattelsen af ens brand, produkt eller service. Dialogen foregår overalt. På blogs, Youtube, Facebook og Twitter. Via anmeldelser og reviews og i kommentarer til artikler på nyhedssites osv. osv.
Det handler ganske enkelt om at forholde sig til ens kunder i stedet for at snyde dem og efterfølgende prøve at lukke munden på dem. Kig evt. i Creunas digitale julekalender om social media eller gense vores morgenbriefing om social media.
ps. Titlen på dette blog-indlæg er en test på om avisens pointe holder stik. Prøv denne søgning på Google om et par uger og se om indlægget dukker op der gik så knap 4 timer, så lå indlægget nr. 2 på Google 
I går løb den største amerikanske sportsbegivenhed endnu engang af stablen, og årets Super Bowl bliver altid imødeset med stor spænding. Dels pga. kampens udfald men også pga. den hype, der er omkring reklamerne. En reklame i pausen i Super Bowl er de dyreste minutter man kan købe sig til på TV, og der lægges et kæmpe arbejde i at lave nye, fede reklamer der kører før og under kampen.
I år valgte Pepsi at droppe al form for traditionel markedsføring omkring Super Bowl. Normalt bruger Pepsi 30 mio. $ på markedsføring i forbindelse med den store event. I år valgte man istedet at bruge 20 mio. $ på markedsføring via sociale medier. Indsatsen bestod i et projekt kaldet “The Pepsi Refresh Project“, hvor fans og spillere udvalgte en række velgørenhedsprojekter i samarbejde understøttet af facebook, twitter med mere.
Der er altid megen omtale af, hvem og hvordan der markedsføres op til Super Bowl. Ved at satse på sociale medier førte det til, at Pepsi blev nævnt i ca. 20% af al omtale online af markedsføring i forbindelse med Super Bowl – ca. 10x mere end Coca Cola, som valgte at gå den mere traditionelle vej med TV-reklamer. Desuden blev Pepsi det mest omtalte brand i forbindelse med Super Bowl i det hele taget.
Faldt lige over LEGO® CL!CK, som er LEGOs nye websatsning indenfor sociale medier. Umiddelbart et indbydende visuelt udtryk, men der mangler pt. det indhold, som nok skal komme, når fans over hele globen uploader videoer og billeder, tweeter, blogger, går i dialog osv. osv.
Det bliver spændende at følge, om de får succes blandt de utallige sociale websteder, der i disse tider skyder frem overalt i verden, hvor det sociale og brugergenerede indhold er i centrum.
“There’s a plane in the Hudson. I’m on the ferry going to pick up the people. Crazy. http://twitpic.com/135xa“.
Det var Twitter-beskeden fra en helt almindelig person, Janis Krums, i begyndelsen af 2009. Han var den første til at dele nyheden om nødlandingen på Hudson River via Twitter, og det blev den første besked i en massiv spredning af budskabet via sociale medier. På Twitter, Flickr og Twitpic spredte nyheden sig med lynets hast lang tid før nyheden var at finde i de traditionelle medier.
Vi fik også mange andre oplevelser med de sociale medier i 2009 blandt andet en eksplosiv vækst af Twitter-brugere, Google Wave, Støtte til demonstranterne i Iran via grønne profilbilleder på Twitter og Karen26. Men, hvilke trends ligger lige rundt om hjørnet og venter på at præge de sociale medier i 2010?
Social media trends 2010
TrendsSpotting Market Research har samlet tweets fra social media eksperter som Pete Cashmore, Peter Kim, Charlene Li og Seth Godin. Her er hvad de forudsiger om sociale medier i 2010:
I bogen ‘The Open Brand’ beskriver forfatterne Kelly Mooney og Nita Rollins, hvordan sociale medier har ændret vores måde at købe og sælge produkter og services på. Til forskel fra tidligere deler vi vores holdning til produkter og services i sociale medier, og vi forventer i stigende grad at kunne interagere med brands og virksomheder. Mooney og Rollins kalder os for ”icitizens”. Motivationen bag vores adfærd er et ønske om kompetenceudvikling, kollektivisme, forandring og berømmelse. Kompetenceudvikling motiverer 74% af os til at søge viden og værktøjer, der kan give os følelsen af, at vi følger med udviklingen. 16% af os motiveres af digital socialisering særligt med andre, der deler samme passion eller interesse som os selv. 7% konverterer til brand eller livsstilsevangelister, der med stor troværdighed taler på vegne af et fællesskab eller en virksomhed, f.eks. om et særligt produkt. Endeligt er der en marginaliseret gruppe på bare 1%, der hovedsageligt er på jagt efter anerkendelse og berømmelse.
Mooney og Rollins opstiller en model for disse fire typer af motivationer og tilhørende brugerprofiler.
Modellen viser, at hverdagens ”icitizen” – på trods af, at de tilhører majoriteten – har en svagere social gennemslagskraft end elitens ”icitizen”. Teoretisk set har alle imidlertid potentialet til at ”stige i graderne” i Mooney og Rollins’ model, da sociale netværk gør det muligt at foretage kvantespring henover de normale sociale, kulturelle og økonomiske skel.
Det er vigtigt at være disse brugerprofiler bevidst, hvis man skal kommunikere og markedsføre et brand i sociale medier. Du skal vide, hvorfor brugerne er tilstede i sociale medier er og lave en strategi for, hvordan du stimulerer den indflydelse, de respektive brugerprofiler har på netværket.
Hvor ligger du? Hvor ligger dine kunder?
Hvis du vil vide mere om sociale medier, er der masser af bøger at kaste sig over. Vi har samlet 10 af de bedste…
Trust Agents: Using the Web to Build Influence, Improve Reputation, and Earn Trust
Groundswell: Winning in a World Transformed by Social Technologies
The Whuffie Factor: Using the Power of Social Networks to Build Your Business
Here Comes Everybody: How Change Happens When People Come Together
We-Think: Mass innovation, not mass production
Naked Conversations : How Blogs are Changing the Way Businesses Talk with Customers
The New Community Rules: Marketing on the Social Web
Det er søndag. Vi skal på julegaveindkøb, så i dag får du en genudsendelse fra 2008. Videoen fortjener et gensyn. Det er en antropologisk introduktion til YouTube fra forskeren Michael Wesch. Han forklarer de fænomener og mekanismer, som har gjort YouTube til et af de mest populære sociale medier. Læn dig tilbage og nyd en underholdende og lærerig introduktion til remixkulturen og memerne, som har spredt sig via YouTube:
f de mest populære sociale medier. Læn dig tilbage og nyd en underholdende og lærerig
Kunderne taler allerede om dit brand i sociale medier (se fx hvad folk siger om yousee, danske bank, Q8 og Silvan). Men det betyder ikke at din virksomhed absolut skal kaste sig over en viral kampagne, Facebook, Twitter eller bygge sit eget community bare fordi, det er tidens buzzwords. Hvis sociale medier skal skabe værdi for din virksomhed, skal du have en strategi for, hvordan du vil opnå succes.
Her er 6 eksempler på danske virksomheders strategiske brug af sociale medier:
Et traditionelt corporate website er ikke længere nok, hvis en virksomhed vil trække sine kunder til butikken. Kunderne kommer ikke forbi, hvis du ikke giver dem det, de har brug for. Det var virkeligheden for Silvan, der kunne se at folk delte masser af gør-det-selv tips på nettet om istandsættelse af vægge, badeværelser og køkkener. I dag har Silvan selv et forum på nettet, hvor folk kan dele gode råd eller spørge en af Silvans eksperter. Og hvis kunderne finder ud af, hvordan man fuldspartler i Silvans forum er der måske større chance for, at varene hentes i Silvan.
Danske Bank fik problemer med troværdigheden efter Stein Bagger-sagen og avisoverskrifter om store bonuser til deres ansatte under finanskrisen. Det fik banken til at køre en kampagne, hvor kunderne blev opfordret til at sige deres mening om banken. Efterfølgende har Danske Bank omsat kritikken til konkrete handlinger, der skal give bedre service til kunderne.
Læs mere om Bedre Bank kampagnen
Det kan være svært at få sine eksperter i medierne, så hvorfor ikke oprette sin egen TV-station på nettet? Det har Jyske Bank gjort. Jyske Bank TV giver kunderådgivning på nettet uden for almindelig åbningstid, og så er det også Jyske Banks håb, at de med professionelt produceret video kan få mere plads i netmedier som fx. Børsen, Berlingske og TV2.
Hør mere om strategien bag Jyske Bank TV
Designvirksomheden Normann Copenhagen har droppet traditionel markedsføring til fordel for en massiv tilstedeværelse i sociale medier. Virksomheden knytter tætte relationer til deres kernemålgruppe via sociale medier, og har fx inviteret de mest loyale kunder til førudsalg via Twitter og lader brugerne lege med deres produkter på Flickr.
Hør mere om strategien bag Normann Copenhagen
Arla var en af de første danske virksomheder, der i 2005 fik øje for at dårlig omtale skal omdannes til samtale. Flere års erfaring og en stærk strategisk satsning gør at Arla.dk i dag er gennemsyret af dialog. På deres forum kan kunderne spørge om alt fra hvordan de lægger opskrifter i Arlas opskriftsamling til kommentarer om at risalamanden smagte surt.
Man behøver ikke være en stor virksomhed for at knytte tætte relationer til kunderne via sociale medier. Det lille kafferisteri i Jægersborggade på Nørrebro holder kaffeentutiaster orienteret om nye ristninger via Facebook, giver opskrifter på gløgg via deres Coffee Collective Blog og lader kunderne komme med på bønneindkøb i Kenya og Panama via Flickr.
Alt om Creuna
Seneste Kommentarer