Vi har tidligere skrevet et indlæg om værdien af at lytte til kunder og brugere på sociale medier, og ved den lejlighed listede vi en række monitoreringsværktøjer til formålet. Hvis du har forsøgt dig med disse værktøjer, har du sikkert oplevet et behov for at skabe et overblik over, hvad du hører og ser. Nielsen Online har kortlagt Tiger Woods’ status i sociale medier i et ’Brand Association Map’. Analysen bygger på indhold genereret i perioden 1. oktober til 6. december 2009.


Denne buzzmatrix er en glimrende værktøj til at opregne negative og positive ord og begreber associeret til en organisation eller et brand, men den siger ikke noget om, hvad der bliver sagt hvor og af hvilke personer. Her giver vi dig et enkelt værktøj til at sammenfatte ’the buzz’ omkring et brand, en virksomhed, et produkt, en service – ja, hvad som helst:

Sådan bruger du ‘Buzz Map’
Først og fremmest skal du monitorere din organisation eller dit brand. Start med at monitorere hver dag i 2 uger. Her finder du ti monitoreringsværktøjer.
Beskriv hvad du læser, ser og hører
Notér hvad der uploades om din organisation eller brand. Beskriv både de gode og de dårlige ting.
Gem indhold
Kopier indlæg på blogs, tweets, statusbeskeder på Facebook osv. ind i et Word-dokument og lav det slutteligt til en word cloud med f.eks. wordle.net. Det vil give dig et godt overblik over de ord, der primært anvendes om din organisation eller brand.
Lav en liste over kanaler
Undervejs i din monitorering vil du støde på en række kendte men også ukendte blogs, sites, netværk, osv. Lav en liste over de kanaler, du støder på.
Identificér nøglepersoner
I de 14. dage, du monitorerer, vil du sikkert opdage, at der er personer, der er særligt fremtrædende ift. din organisation eller brand. Lav en liste over de nøglepersoner, der skal holdes øje med fremover.
Sammenfat ”the buzz”
Lav til sidst en opsummerende vurdering af ”the buzz” i de kanaler, du er stødt på oftest. Du kan evt. anvende ikoner i din sammenfatning som i eksemplet ovenfor.
Download skabelon (PDF)
Seneste Kommentarer