Tag Archive for 'firmapolitik'

7. december: Medarbejderpolitik for sociale medier – 10 tips og gode eksempler

laage7Du vælger ikke selv om mennesker, medarbejdere eller medier snakker om din organisation i sociale medier. Men har en virksomhed altid brug for en medarbejderpolitik for sociale medier? De ansatte hos McDonalds i Helsingør skabte fx overskrifter, da de offentliggjorde billeder af letpåklædte og berusede medarbejdere i en åben gruppe på Facebook (gruppen er nu lukket). Indehaveren af restauranten syntes ikke at billederne var kompromitterende, men at de viste, det var sjovt at arbejde på McDonalds. Nogle virksomhedsledere vil nok mene noget andet. Men, hvordan ser en god virksomhedspolitik for sociale medier egentlig ud? Skal man snakke om tillid til medarbejderne, copyright, forbyde adgang eller se det som en mulighed for ny forretning?

10 gode råd

Mashable har givet 10 tips til, hvad du bør overveje i din medarbejderpolitik for sociale medier:

1. Introducer virksomhedens formål med at være tilstede på sociale medier. Hjælp medarbejderne med at komme i gang og forstå, hvad de kan bruge sociale medier til.

2. Bed medarbejderne om at være ansvarlige. Hav tillid til at medarbejderne ved, hvad der er god stil.

3. Medarbejderne skal være autentiske i de sociale medier. Husk altid at opgive navn, virksomhed og titel, når der ageres på virksomhedens vegne.

4. Gør medarbejderne opmærksomme på deres målgruppe. Er det kunder, potentielle kunder, kolleger, tidligere eller potentielle kolleger?

5. Vis eksempler på god dømmekraft. Forvent at medarbejderne tænker sig om, før de publicerer.

6. Forstå community-ånden. Del viden, skab dialog og hjælp virksomhedens kunder.

7. Respekter copyright og referer til kilderne ved at linke til dem.

8. Husk at der findes fortrolig virksomhedsinformation, som ikke hører hjemme i sociale medier.

9. Motiver medarbejderne til at finde ud af, hvor det giver værdi for virksomheden at være tilstede i sociale medier. Er det support, produktevaluering, parterskaber, kampagnetests eller noget helt andet?

10. Produktivitet er stadig essentielt. Find ud af, hvordan virksomheden måler på den værdi, som sociale medier skaber.

Eksempler på medarbejderpolitikker for sociale medier:

Del:
  • Print
  • Digg
  • del.icio.us
  • Facebook
  • Google Bookmarks
  • email
  • RSS
  • StumbleUpon
  • Twitter