
GOD JUL
Kh. Drille N. Isse
Ingen kunstige tilsætningsstoffer – kun ren friskpresset Creuna
“There’s a plane in the Hudson. I’m on the ferry going to pick up the people. Crazy. http://twitpic.com/135xa“.
Det var Twitter-beskeden fra en helt almindelig person, Janis Krums, i begyndelsen af 2009. Han var den første til at dele nyheden om nødlandingen på Hudson River via Twitter, og det blev den første besked i en massiv spredning af budskabet via sociale medier. På Twitter, Flickr og Twitpic spredte nyheden sig med lynets hast lang tid før nyheden var at finde i de traditionelle medier.
Vi fik også mange andre oplevelser med de sociale medier i 2009 blandt andet en eksplosiv vækst af Twitter-brugere, Google Wave, Støtte til demonstranterne i Iran via grønne profilbilleder på Twitter og Karen26. Men, hvilke trends ligger lige rundt om hjørnet og venter på at præge de sociale medier i 2010?
Social media trends 2010
TrendsSpotting Market Research har samlet tweets fra social media eksperter som Pete Cashmore, Peter Kim, Charlene Li og Seth Godin. Her er hvad de forudsiger om sociale medier i 2010:
I bogen ‘The Open Brand’ beskriver forfatterne Kelly Mooney og Nita Rollins, hvordan sociale medier har ændret vores måde at købe og sælge produkter og services på. Til forskel fra tidligere deler vi vores holdning til produkter og services i sociale medier, og vi forventer i stigende grad at kunne interagere med brands og virksomheder. Mooney og Rollins kalder os for ”icitizens”. Motivationen bag vores adfærd er et ønske om kompetenceudvikling, kollektivisme, forandring og berømmelse. Kompetenceudvikling motiverer 74% af os til at søge viden og værktøjer, der kan give os følelsen af, at vi følger med udviklingen. 16% af os motiveres af digital socialisering særligt med andre, der deler samme passion eller interesse som os selv. 7% konverterer til brand eller livsstilsevangelister, der med stor troværdighed taler på vegne af et fællesskab eller en virksomhed, f.eks. om et særligt produkt. Endeligt er der en marginaliseret gruppe på bare 1%, der hovedsageligt er på jagt efter anerkendelse og berømmelse.
Mooney og Rollins opstiller en model for disse fire typer af motivationer og tilhørende brugerprofiler.
Modellen viser, at hverdagens ”icitizen” – på trods af, at de tilhører majoriteten – har en svagere social gennemslagskraft end elitens ”icitizen”. Teoretisk set har alle imidlertid potentialet til at ”stige i graderne” i Mooney og Rollins’ model, da sociale netværk gør det muligt at foretage kvantespring henover de normale sociale, kulturelle og økonomiske skel.
Det er vigtigt at være disse brugerprofiler bevidst, hvis man skal kommunikere og markedsføre et brand i sociale medier. Du skal vide, hvorfor brugerne er tilstede i sociale medier er og lave en strategi for, hvordan du stimulerer den indflydelse, de respektive brugerprofiler har på netværket.
Hvor ligger du? Hvor ligger dine kunder?
Hvis du vil vide mere om sociale medier, er der masser af bøger at kaste sig over. Vi har samlet 10 af de bedste…
Trust Agents: Using the Web to Build Influence, Improve Reputation, and Earn Trust
Groundswell: Winning in a World Transformed by Social Technologies

Free: The Future of a Radical Price: The Economics of Abundance and Why Zero Pricing Is Changing the Face of Business

The Whuffie Factor: Using the Power of Social Networks to Build Your Business
Here Comes Everybody: How Change Happens When People Come Together
We-Think: Mass innovation, not mass production
Naked Conversations : How Blogs are Changing the Way Businesses Talk with Customers

Det er søndag. Vi skal på julegaveindkøb, så i dag får du en genudsendelse fra 2008. Videoen fortjener et gensyn. Det er en antropologisk introduktion til YouTube fra forskeren Michael Wesch. Han forklarer de fænomener og mekanismer, som har gjort YouTube til et af de mest populære sociale medier. Læn dig tilbage og nyd en underholdende og lærerig introduktion til remixkulturen og memerne, som har spredt sig via YouTube:
f de mest populære sociale medier. Læn dig tilbage og nyd en underholdende og lærerig
Kunderne taler allerede om dit brand i sociale medier (se fx hvad folk siger om yousee, danske bank, Q8 og Silvan). Men det betyder ikke at din virksomhed absolut skal kaste sig over en viral kampagne, Facebook, Twitter eller bygge sit eget community bare fordi, det er tidens buzzwords. Hvis sociale medier skal skabe værdi for din virksomhed, skal du have en strategi for, hvordan du vil opnå succes.
Her er 6 eksempler på danske virksomheders strategiske brug af sociale medier:
Et traditionelt corporate website er ikke længere nok, hvis en virksomhed vil trække sine kunder til butikken. Kunderne kommer ikke forbi, hvis du ikke giver dem det, de har brug for. Det var virkeligheden for Silvan, der kunne se at folk delte masser af gør-det-selv tips på nettet om istandsættelse af vægge, badeværelser og køkkener. I dag har Silvan selv et forum på nettet, hvor folk kan dele gode råd eller spørge en af Silvans eksperter. Og hvis kunderne finder ud af, hvordan man fuldspartler i Silvans forum er der måske større chance for, at varene hentes i Silvan.
Danske Bank fik problemer med troværdigheden efter Stein Bagger-sagen og avisoverskrifter om store bonuser til deres ansatte under finanskrisen. Det fik banken til at køre en kampagne, hvor kunderne blev opfordret til at sige deres mening om banken. Efterfølgende har Danske Bank omsat kritikken til konkrete handlinger, der skal give bedre service til kunderne.
Læs mere om Bedre Bank kampagnen
Det kan være svært at få sine eksperter i medierne, så hvorfor ikke oprette sin egen TV-station på nettet? Det har Jyske Bank gjort. Jyske Bank TV giver kunderådgivning på nettet uden for almindelig åbningstid, og så er det også Jyske Banks håb, at de med professionelt produceret video kan få mere plads i netmedier som fx. Børsen, Berlingske og TV2.
Hør mere om strategien bag Jyske Bank TV
Designvirksomheden Normann Copenhagen har droppet traditionel markedsføring til fordel for en massiv tilstedeværelse i sociale medier. Virksomheden knytter tætte relationer til deres kernemålgruppe via sociale medier, og har fx inviteret de mest loyale kunder til førudsalg via Twitter og lader brugerne lege med deres produkter på Flickr.
Hør mere om strategien bag Normann Copenhagen
Arla var en af de første danske virksomheder, der i 2005 fik øje for at dårlig omtale skal omdannes til samtale. Flere års erfaring og en stærk strategisk satsning gør at Arla.dk i dag er gennemsyret af dialog. På deres forum kan kunderne spørge om alt fra hvordan de lægger opskrifter i Arlas opskriftsamling til kommentarer om at risalamanden smagte surt.
Man behøver ikke være en stor virksomhed for at knytte tætte relationer til kunderne via sociale medier. Det lille kafferisteri i Jægersborggade på Nørrebro holder kaffeentutiaster orienteret om nye ristninger via Facebook, giver opskrifter på gløgg via deres Coffee Collective Blog og lader kunderne komme med på bønneindkøb i Kenya og Panama via Flickr.
Twitter er endnu ikke så udbredt herhjemme. 142.000 danske besøgte Twitter i juli i år, mens hele 2.446.000 danske brugte Facebook i samme periode. Det interessante er imidlertid, at Twitters besøgstal ikke svarer til medieomtalen. Googles nyhedssøgning giver 110.000 nyheder om Twitter, mens en søgning på Facebook kun returnerer 87.000 artikler. (kilde: Jon Lund)
Måske er grunden, at Twitter appellerer til journalister, der enkelt og nemt kan følge med i interessante personers hverdag, virksomheders gøren og laden, oplysningskampagner m.m. Det betyder også, at de blot 140 tegn hurtigt kan blive til en historie i pressen, som virksomheder og privatpersoner – hvis man da er interessant nok for et nyhedsmedie – skal forholde sig til.
Nu er det fredag og snart weekend, så derfor vil jeg ikke fylde dig med alle fuldgruberne ved at bruge Twitter. For Twitter er skam også blot til sjov og ballade, som vi kender det fra Facebook og YouTube. Læn dig tilbage og nyd en god kop kaffe, mens du ser denne underholdende introduktion til, hvad Twitter (også) kan bruges til, leveret af manden bag Twitter-profilen @the_swine_flu:
Jeg blev efter mit oplæg om sociale medier ved en morgenbriefing på Creuna spurgt på Twitter (@renelundgaard), om jeg kunne vise nogle nye eksempler på brugen af YouTube som marketing- og kommunikationskanal. Da havde jeg vist, hvordan den amerikanske blenderproducent Blendtec med stor succes har oprettet YouTube-kanalen Will It Blend, hvor de bl.a. viser, hvordan man laver en iPod-smoothie med deres blender. Jeg kunne også have vist eksempler som Green Eyed World eller Barack Obama. De er alle interessante på hver deres måde, men er – som det også blev påtalt – efterhånden rimelig mainstream og velkendte eksempler.
Jeg skylder derfor at vise cases på en mere kreativ og ”edgy” brug af YouTube. En ny trend er interaktive videoer, der involverer brugeren. Et godt eksempel er Metropolitan Police’s kampagne mod folk, der bærer kniv. Foruden kampagnes website er den eksekveret på YouTube under parolen “Choose a different ending”, der henviser til, at du er din egen skæbne nærmest. Kampagnen er udformet som et rollespil, hvor du er aktiv medskaber af filmens plot. Som ung mand i et af Londons belastede miljøer, sammensætter du din egen historie – og i sidste ende bestemmer du selv, om du vil være kriminel eller en lovlydig borger. Test dig selv:
Samsung har ligeledes aktiveret brugere på YouTube på en ny og skæv måde ved at udfordre alle til at gætte løsningen på et trylletrick, der involverer en Samsung I8910 HD:
Ingen har tilsyneladende gættet løsningen, der blev lanceret en uge efter trick-filmen. Kan du gætte tricket, inden vi her viser dig afsløringen?
Vi har tidligere skrevet et indlæg om værdien af at lytte til kunder og brugere på sociale medier, og ved den lejlighed listede vi en række monitoreringsværktøjer til formålet. Hvis du har forsøgt dig med disse værktøjer, har du sikkert oplevet et behov for at skabe et overblik over, hvad du hører og ser. Nielsen Online har kortlagt Tiger Woods’ status i sociale medier i et ’Brand Association Map’. Analysen bygger på indhold genereret i perioden 1. oktober til 6. december 2009.


Denne buzzmatrix er en glimrende værktøj til at opregne negative og positive ord og begreber associeret til en organisation eller et brand, men den siger ikke noget om, hvad der bliver sagt hvor og af hvilke personer. Her giver vi dig et enkelt værktøj til at sammenfatte ’the buzz’ omkring et brand, en virksomhed, et produkt, en service – ja, hvad som helst:
Sådan bruger du ‘Buzz Map’
Først og fremmest skal du monitorere din organisation eller dit brand. Start med at monitorere hver dag i 2 uger. Her finder du ti monitoreringsværktøjer.
Beskriv hvad du læser, ser og hører
Notér hvad der uploades om din organisation eller brand. Beskriv både de gode og de dårlige ting.
Gem indhold
Kopier indlæg på blogs, tweets, statusbeskeder på Facebook osv. ind i et Word-dokument og lav det slutteligt til en word cloud med f.eks. wordle.net. Det vil give dig et godt overblik over de ord, der primært anvendes om din organisation eller brand.
Lav en liste over kanaler
Undervejs i din monitorering vil du støde på en række kendte men også ukendte blogs, sites, netværk, osv. Lav en liste over de kanaler, du støder på.
Identificér nøglepersoner
I de 14. dage, du monitorerer, vil du sikkert opdage, at der er personer, der er særligt fremtrædende ift. din organisation eller brand. Lav en liste over de nøglepersoner, der skal holdes øje med fremover.
Sammenfat ”the buzz”
Lav til sidst en opsummerende vurdering af ”the buzz” i de kanaler, du er stødt på oftest. Du kan evt. anvende ikoner i din sammenfatning som i eksemplet ovenfor.
Det behøver ikke tage måneder at definere konceptet for virksomhedens nye blog. Med dette simple konceptværktøj kan du sammen med dine medarbejderne generere ideer til virksomhedens blog. Du kan også bruge værktøjet, hvis du kun er dig selv til definere din blog.

Sådan bruger du konceptværktøjet
Du kan bruge metoden på to måder: 1) som lukket workshop eller 2) som åben workshop. Som lukket workshop præsenteres først formål og målgruppe for bloggen, fx intern blog mellem medarbejdere og ledelse. Eller som åben workshop, hvor det handler om at finde ud af, hvor en blog vil skabe værdi i forhold til virksomheden forretnings- eller kommunikationsstrategi. Workshopdeltagerne skal gennem disse øvelser:
Tegn et billede
Bed medarbejderne tegne eller finde billeder på, hvad virksomhedens blog er for en størrelse.
Hvad gør den?
Kom med ideer til hvad bloggen kan gøre for jeres målgrupper og for virksomheden. Skal den give kunder bedre service, skal den skabe åben og synlig dialog mellem medarbejdere og ledelse, skal den vise virksomhedens personlighed overfor potentielle medarbejdere eller noget helt andet?
Hvad er dens personlighed?
Prøv at beskrive essensen af bloggen ved at sætte ord på dens karakter. Hvordan er tonen? Er den skarp, problemløsende, faglig, kæk, tillidsvækkende, nuanceret eller underholdende? Prøv at tænke i modsætningspar – hvad er den fx ikke?
Bloggens navn
Bed medarbejderne om at komme med forslag til bloggens navn. Skal den bare hedde ’Blog’ eller er der et meningsfuldt navn til den?
Next step
Evaluer ideerne op imod virksomhedens strategi. Hvor skaber ideerne værdi i forhold til strategien? Du kan evt. samle det endelige koncept i en skabelon, som kan hjælpe med at formidle og forankre konceptet for bloggen overfor de medarbejde, som skal arbejde med den til dagligt.
Eksempel på færdigt koncept for blog:
Seneste Kommentarer