Tag Archive for 'mobile innovation'

Dansk nethandel og mobile muligheder

Foreningen for Distance- og Internethandel (FDIH) holdt 20. maj seminar om mulighederne for at optimere handelen ved at ændre flows, inddrage nye (mobile) kanaler og ikke mindst højne sikkerheden. En rigtig spændende dag, hvor Creuna bidrog med oplæg om online betalinger og flow-optimering v. Mads Gustafsen og jeg selv holdt oplæg om de strategiske muligheder, tekniske udfordringer og brugermæssige tendenser ved mobile commerce.

Du kan se præsentationen her:

Del:
  • Print
  • Digg
  • del.icio.us
  • Facebook
  • Google Bookmarks
  • email
  • RSS
  • StumbleUpon
  • Twitter

Morgan Stanley: Mobile Internet Will Soon Overtake Fixed Internet

Interesting points of view from Mary Meeker, Managing Director at Morgan Stanley and head of the global technology research team.

Mary Meeker (and Morgan Stanley) points out two major trends:
- Social
- Mobile web

This is not in itself a ground breaking surprise but she argues with solid data and numbers that surely convinced me that it is not just empty talk.

A must read for any web professional:
Mary Meeker, Morgan Stanley: Mobile Internet Will Soon Overtake Fixed Internet

You can also read the entire analysis here

Del:
  • Print
  • Digg
  • del.icio.us
  • Facebook
  • Google Bookmarks
  • email
  • RSS
  • StumbleUpon
  • Twitter

1 milliard smartphone-brugere, men hvor er de store virksomheder?

I en nylig rapport fra Research2Guidance, spås en eksplosiv vækst i den globale udbredelse af smartphones. Op mod en milliard smarphones vil være i brug i 2013, i kontrast til de 100 millioner i 2009. Det er et vanvittigt tal, og selv om det skulle vise sig vel optimistisk, så udgør det en tyk fed understregning af et spændende markedspotentiale.

Med introduktionen af smartphones som den nye mainstream mobil, introduceres nemlig også et helt nyt brugsmønster. Hvor feature phones, som pt. er de mest udbredte, fokuserer på tale, sms og evt. et lækkert kamera eller en walkman, så rummer smartphones gode internetbrowsere og app stores, der gør det let at distribuere applikationer og andet indhold til de mange brugere. Tal fra bl.a. MorgenStanley, viser en tendens med langt mere divers og avanceret mobilbrug. Eksempelvis er brugere af den første rigtigt smarte smartphone, iPhone, fem gange så tilbøjelige til at surfe på internettet som andre brugere af tidligere smartphone-platforme. Dertil kommer download af applikationer, e-mailkorrespondance og ikke mindst en heftig aktivitet på sociale netværk, som Twitter, Facebook og nyere smartphone-baserede netværk som FourSqure, Gowall og Brightkite. Netop sociale tjenester og de mere velkendte nyhedstjenester er med til at drive markedet for mobilt indhold fra et mandlig/nørd/business/+30-segment til et mere mainstream (yngre, mere feminimt) segment. Se fx ComScores analyse i en god kontekst her.

Samme undersøgelse viser også at kun 10 % af Forbes 2000 (de 2000 største virksomheder på verdensplan) har smartphone-fokuseret indhold. Blandt disse tilbud er 9 ud af 10 løsninger mobiladgang til eksisterende services (fx netbank-adgang til en bank), mens kun 1 ud af 10 er reelt nye produkter rettet mod markedet.

Det lugter langt væk af potentiale.

Se rapporten her: http://www.research2guidance.com/shop/corporate-mobile-applications-full-suite

Del:
  • Print
  • Digg
  • del.icio.us
  • Facebook
  • Google Bookmarks
  • email
  • RSS
  • StumbleUpon
  • Twitter

Savner du dit homebanking program?

Det er nu godt 10 år siden at bankerne i Danmark begyndte at indføre webbank, altså adgang til at overskue og administrere sine konti og investeringer via en internet browser.

Før det måtte man downloade et program, der passede til computer og styresystem og som skulle ringe op og administrere en sikker forbindelse til banken. Programmet, der lå på computeren var sårbart for vira, computernedbrud og risiko for fejlopsætning. Når brugeren oplevede en fejl, skulle bankens supporter i sin fejlretning vurdere om det var brugeren, computeren, installationen, forbindelsen eller selve programmellet, den var gal med. Endelig krævede supportfunktionen et særligt kendskab til netop denne banks version af et standard homebanking program – eller til et program, udviklet fra bunden til denne bank.

I dag ligger bankadgangen på nettet og beskyttes af autentificerings- og krypteringsteknologier, der bruges bredt til mange slags systemer. At være teknisk supporter i en bank er uden tvivl stadig en udfordring, men mulighederne for fejlsøgning og -retning er blevet lettere med langt størstedelen af softwaren liggende centralt på en server og med standardsoftware på klienterne.

Derfor kan det virke lidt bagvendt, at en artikel i Computerworld fortæller begejstret om en fremtid med iPhone applikationer til bankadgang. Presset er stort fra aktive iPhone-brugere, kommunikationsfolk og en app-fokuseret presse og udviklerskare. Men, er det virkelig det bankerne vil tilbage til: Vedligehold af egenudviklet software distribueret til tusindvis af devices? Og hvad med brugere af Nokia, Android, Windows Mobile osv.? Skal de også have deres egen software? Det håber jeg ikke.

Med det nye NemId bliver det alt andet lige lettere at udvikle sikkerhedsmekanismer til forskellige mobile devices. Der skal nemlig ikke længere lagres en krypteringsnøgle på selve enheden, som med de nuværende Digital Signatur, som vi kender fra vores computer (ja, mac og Linux nåede kun lige at komme med på denne vogn). Jeg ved pt. ikke om PBS og DanId har indtænkt muligheden for at køre den JAVA-baserede sikkerhedsmekanisme i mobilbrowsere eller på mobile devices, men mon ikke de kommer til dette uanset om bankerne skulle vælge proprietære applikationer eller de generiske webteknologier.

Kære banker. Løsningen hedder fortsat webbank: Bliv ved at gøre det I er bedst til. Ja, I skal lave speciel mobil version af jeres nuværende webbank, ellers bliver det hele for uoverskueligt, men I kan bruge den samme business logic kode, infrastruktur og webservere. Det er blot præsentationslaget og interaktionsmulighederne der skal tilpasses – også med lidt lir til iPhone-brugerne, som de forventer – og selvfølgelig med en interaktionsmodel til de brugere, der ikke har en touch telefon. Men teknologierne hedder HTML/JavaScript/CSS og dem kender I. App stores, som iPhones App Store og Android Market er udemærkede distributionskanaler og kan også bruges til at distribuere let adgang til webbank, men det er ikke her I skal vedligeholde jeres sikre bankadgang.

Læs Computerworlds artikel her: http://www.computerworld.dk/art/55136/snart-kan-du-gaa-i-banken-med-din-smartphone

Del:
  • Print
  • Digg
  • del.icio.us
  • Facebook
  • Google Bookmarks
  • email
  • RSS
  • StumbleUpon
  • Twitter

Mobile World Convention og Windows Mobile 7

Lige nu løber Mobile World Convention af stablen i Barcelona. Omkring 50.000 forretningsfolk følger de store spilleres timede udspil på nye services, software og devices, der skal gøre det sjovere og mere interessant (om overhovedet muligt!) at være i kontakt med venner, arbejde og underholdning på farten.

Sidste år var midt i det finansielle nedbrud og konferencen bar i nogen omfang præg af dette. I år lanceringer og forventninger igen på fuld blus og afspejler en fast tro på, at markedet for mobil kommunikation og services, på trods af fortsat finansiel krise i andre markeder, buldrer derudaf. Den altoverskyggende nye tendens er skiftet i fokus fra moderigtig og featurespækket hardware, som Dolce & Gabbana-designede mobiltelefoner eller kameramobiler med Carl Zeiss-objektiver, til Applikationer, web services og operativsystemer. Eksempelvis har Nokia aflyst deres stadeplads på messen, hvor de ellers kunne fremvise nye devices og istedet overrrasket med co-lanceringen af endnu et mobil-styresystem, MeeGo, der lanceres i samarbejde med Intel.

En af de mest imødesete lanceringer stod Microsoft dog for med lanceringen af deres bud på en iPhone/Android-konkurrent: Windows Mobile 7. Istedet for at linke til selve præsentationen vil jeg hellere gengive, den mere dybdegående demonstration, som teamet bag Windows Mobile gav på Microsofts egen Channel 9 i går:


Get Microsoft Silverlight

Personligt, havde jeg efterhånden opgivet Windows Mobile efter de seneste håbløse lanceringer, men dette device ser ekstremt spændende ud. Især kalenderen (og måske endda browseren, som ellers har være noget af det mest elendige i tidligere versioner) ligner noget, der er værd at holde øje med. Det flotte arbejde med dynamiske fonte, som kommer fra Microsofts, i Danmark, halvhemmelige mediaplayer Zune, er også et punkt, hvor denne smartphone skiller sig positivt ud.

Del:
  • Print
  • Digg
  • del.icio.us
  • Facebook
  • Google Bookmarks
  • email
  • RSS
  • StumbleUpon
  • Twitter

Mobile web

Vidste du, at flere vil tilgå internettet via en mobil end en desktop browser i
2013 ifølge Gartner
2015 ifølge Morgan Stanley

Del:
  • Print
  • Digg
  • del.icio.us
  • Facebook
  • Google Bookmarks
  • email
  • RSS
  • StumbleUpon
  • Twitter

Mobil kommunikation er ikke en iPhone App

…men en iPhone App kan selvfølgelig godt være mobil kommunikation.

Den megen hype omkring iPhone og de tilhørende iPhone programmer, iPhone Apps, tiltrækker et enormt fokus på virksomhedens muligheder for at nå sine kunder via mobilen. Selvom iPhone er populær, så er det altså langtfra alle der har en. Samtidig er det ikke sikkert at iPhone-brugerne vil kappes om at downloade en app, bare fordi den bliver smidt på markedet. Tro det eller ej, men her gælder de samme regler om efterspørgsel, konkurrerende produkter og produktkvalitet, som på et hvilket som helst andet marked.

Det lykkelige er selvfølgelig at hypen også kaster lys over, en vigtig forudsætning for den mobile succes: distributionen skal være nem og gennemskuelig. Der ER simpelthen ikke noget lettere end at installere en iPhone App (når man har været på iTunes og oprette sig og indtaste sine kreditkortoplysninger, men den barriere HAR Apple skubbet iPhone-brugerne igennem for dig). Når det så er på plads, så kan vi vende tilbage til kernen: I skal lave et godt produkt/budskab/service, ellers gider mobil-folket ikke at tage det til sig.

Jeg holdt i går et oplæg for den nystartede Google Technology User Group (gtug.dk) om Creunas tilgang til mobile løsninger, hvor en af mine pointer var, at den gode mobile kommunikation skulle sammensættes som et mix af Løsning, Målgruppe, Platform og Teknologi.

I stedet for at tage udgangspunkt i at virksomheden har brug for en iPhone App for komme ud på den mobile kanal, så skal I starte med at tænke HELT bredt: Vi har et primært produkt (fx Vi sælger brød), så vi har allerede en masse kunder, der køber vores brød. Og hvis vi er heldige, så læser de vores nyhedsbrev og ser vores reklamer. Nu vil vi gerne i kontakt med dem på tidspunkter, hvor de ikke lige er i butikken eller tjekker e-mails, men måske har 5 minutter til vores budskab. I hvilken mobil kontekst kan vi møde vores kunder? Det kunne fx være ved at få folk til at indsende billeder af deres perfekte morgenbord (med jeres brød på) eller ved at sende besked ud om særlige tilbud lige inden lukketid (så I ikke brænder inde med usolgt brød). Det kunne der komme en helt god Løsning ud af. Målgruppen vil her være alle nuværende og potentielle kunder, der er viser et særlige engagement for netop jeres brød fremfor konkurrenten. Platformen lægger op til at være mobil, da hurtig reaktion på et sidste-minut-tilbud kan sikres via sms og mobilkameraet kan bruges til at tage billeder af morgenmaden. Yderligere kunne man overveje en integration til de tjenester jeres kunder allerede bruger til at dele billeder (Facebook, Picasa, Flickr osv.).

OG SÅ KOMMER TEKNOLOGI. Her kunne man vælge sms/mms, en mobil side på jeres eksisterende website (mobile web = internettet, ingen hokus pokus eller “WAP-sider” her), måske twitter, så I har en multiplatforms-kanal til tilbuddene og evt. integration til en billeddelingstjeneste.

..Men hov, ingen iPhone App? Nej, ikke lige her. iPhone Apps kan være skønne og vi elsker dem også selv. Men det skal passe med Løsningen, Målgruppen og Platformen og det gør iPhone apps ikke altid.

Nedenstående er en oversigt over de fire elementer i et Mobile Communication Mix, med udpluk af de kombinationsmuligheder, de hver især rummer. Prøv at starte med at vælge et element fra søjlen længst til venstre og træk så din egen pil til et (eller flere) elementer i den næste søjle – og så fremdeles.

Consider your mobile communication mix

Her kan du se Slideshares version af mit oplæg til  GTUG:

Del:
  • Print
  • Digg
  • del.icio.us
  • Facebook
  • Google Bookmarks
  • email
  • RSS
  • StumbleUpon
  • Twitter

Multimedieskat, mobilbetaling og skattesnyd

Regeringens nye multimedieskat gør det på mange måder attraktivt for medarbejder og arbejdsgiver at indgå en aftale om “fri” telefon – altså arbejdsgiverbetalt mobil, der også må anvendes til privat samtale.
DR’s radioavis på P1 fortæller i dag i historien om, hvordan SKAT er blevet opmærksomme på muligheden for skattesnyd, ved at lade den arbejdsgiverbetalte mobiltelefon anvende til betaling af andet end samtaler.
Mens, det er sandt at bus- og togbilletter, biografbiletter, parkering og endda bøger (Gyldendal Mobil) kan købes over telefonregningen – ja man kan endda deltage i konkurrencer med overtakserede sms’er og støtte Haiti – så kan teleoperatørerne sagtens finde ud af at skille forbruget af almindelige sms’er og samtale fra såkaldte “mobilbetalinger”.
Det gør Telmore allerede med deres produkt “håndjern”, hvor et minimumsforbrug på eks. 200 kr. skal nås hver måned. Her tæller det ikke med, hvis du har købt en bog til 150 kr. hos Gyldendal.
Mon ikke teleoperatørerne skal stille en service til rådighed for arbejdsgiverne, så de kunne skaffe sig et overblik over forbruget, eller forbyde mobilbetalinger helt?
Uanset services, understreger de nye muligheder selvfølgelig nødvendigheden af, at arbejdsgiveren formulerer en “mobilpolitik” til medarbejderne.

Del:
  • Print
  • Digg
  • del.icio.us
  • Facebook
  • Google Bookmarks
  • email
  • RSS
  • StumbleUpon
  • Twitter

Mobile Commerce i Danmark anno 2010

Jeg deltog i går i en konference om mobile commerce (m-commerce) i Danmark. Jeg var blevet bedt om at holde et oplæg om markedet for mobile commerce i Danmark, som vi ser det for vores kunder.

Konklusionerne var:

  • Mobilen er ikke en lille desktop computer (bare lige for en sikkerheds skyld)
  • Ydelser og betalingsformer skal skræddersys til kontekst og mobilenheden egenskaber
  • Mobilen er på én gang personlig (id), kanal og medium for underholdning og serviceydelser, betalingsmiddel, altid online og tilgængelig.
  • Infrastrukturen drives ikke hurtigt fremad af politikere, banker og teleoperatører.
  • Alt dette har Apples iPhone App Store absorberet i et produkt… Til lykke til dem, nu er der plads til alle os andre.

Budskabet medførte en længere diskussion med bl.a. teleanalytiker John Strand, der påpeger at et overdrevent hype om iPhone slører det faktum, at Java-baserede applikationer og mobildevices, der undstøtter java-app stadig er langt det mest udbredte på markedet. Dette er selvfølgelig korrekt, men min pointe er, at den spurt som iPhone har introduceret sig med på markedet, er drevet af en innovativ og gennemskuelig distributionsmodel, hvor udviklere, distributører og ikke mindst brugere kan gennemskue hvordan de skal hhv. udvikle, afsende og modtage informationer, services og løsninger. Den model betyder IKKE at iPhone App Store er det eneste interessante for m-commerce eller mobile løsninger i det hele taget. Det betyder blot at Apple (nok en gang) har vist hvad brugervenlig service design og interaktion er – og alle andre skal tage ved lære.

Jeg er stadig af den helt klare overbevisning, at web-applikationer med indtagende brugergrænseflader (RIA) er vejen frem, hvis man vil have en fornuftig forretningsmodel på sin langvarige og brede markedsføring. App’s er gode til fokuserede kampagner og specifikke løsninger, men skal man nå ud til mere end 5 % af danskerne, så er iPhone App’s ikke tilstrækkeligt.

Du kan se min præsentation her:

M-Commerce 2010

View more presentations from Simon_Kibsgaard.

Læs mere om mcommerce projektet her: http://www.m-commercedk.dk/

Del:
  • Print
  • Digg
  • del.icio.us
  • Facebook
  • Google Bookmarks
  • email
  • RSS
  • StumbleUpon
  • Twitter

Mobilt internet bliver hurtigere

Mange nyere mobiltelefoner kan gå på wifi og dermed surfe lynhurtigt på internettet, de mange steder, hvor der i dag tilbydes gratis trådløst internet.

Fra sommeren 2010 kommer Telenor-abonnenter til at opleve lynhurtigt internet over det hele. I samarbejde med Nokia-Siemens ruller Telenor nemlig næste generation af mobilforbindelser, LTE, ud. Det er også det vi skal til at kalde “4G”, som i 4. generations mobil datateknologi.

Det betyder i praksis at abonnenter på Telenors netværk vil opleve deres mobilhastighed på det internettet 2-3 gange hurtigere end i dag. Max-hastigheden bliver på teoretiske 21 Mbit per sekund, men den vil man ikke opleve da den er afhængig af, hvor mange der er på nettet og hvor langt man er fra masten.

TeliaSonera har allerede rullet 4G ud i Norge, Sverige og Finland og planlægger også at rulle det ud i Danmark.

I Creuna har vi stor tiltro til værdien af mobile tjenester og især til mobile internet-tjenester. Når internettet bliver hurtigere på mobiltelefoner vil websites, tilrettede de mobile enheder og den mobile brugskontekst opleves endnu hurtigere og, hvis de er rigtig prioriteret og udviklet, vil de opleves ligeså hurtige som den oplevelse man har ved sin almindelige desktop computer.

Del:
  • Print
  • Digg
  • del.icio.us
  • Facebook
  • Google Bookmarks
  • email
  • RSS
  • StumbleUpon
  • Twitter