Tag Archive for 'online branding'

“Mobile”/”ikke mobile” trends

Det er for tiden ultra populært at poste blogindlæg om trends for 2010. Jeg faldt over denne præsentation på slideshare (via mine gode kollega Anders Jacobsen), som samler mange digitale meningsdanneres bud på, hvad fremtiden vil bringe indenfor det mobile frem mod år 2020.

Spørgsmålet er, om det overhovedet giver mening at lave en opdeling, der hedder “mobil”/”ikke mobil”, når vi taler om “The internet of things” og andre interessante udviklingsretninger for fremtiden.

Brug 10 minutter på præsentationen, læn dig tilbage og tænk et par store tanker :-)

Tak Anders :-)

Del:
  • Print
  • Digg
  • del.icio.us
  • Facebook
  • Google Bookmarks
  • email
  • RSS
  • StumbleUpon
  • Twitter

Lidt om markedsføring til 150+ mio. mennesker

1,8 mio. danskere er på Facebook - hvad vil du dem?I disse tider hvor Facebook snart sagt nævnes i en hvilken som helst kontekst er det relevant at se hvordan man som virksomhed kan udnytte et potentiale af 150+ mio. brugere verden over hvoraf de næsten 1,8 mio. er danskere.

I den kommende tid vil jeg dække nogle af disse muligheder på et praktisk niveau – det konkrete koncept for brugen af disse muligheder for din virksomhed/brand vil i høj grad afhænge af formål og målgruppe.

Overordnet vil det dreje sig om otte temaer (flere kan komme til) hvoraf de to første gennemgås i dette indlæg:

  1. Lexicon – få et overblik over hvad der diskuteres på Facebook. Kan f.eks. bruges til at afdække sæsonbetonede keywords eller sammenligne et eller flere ifm. annoncering.
  2. Advertising – traditionelle banner-reklamer med gode segmenterings-muligheder. Det er f.eks. muligt at segmentere sine annoncer mod danske kvinder i alderen 25-30 år, som har en universitetsgrad.
  3. Groups – lad brugerne samles om dit produkt eller koncept og diskutere/dele synspunkter, billeder, etc. Lad f.eks. brugerne diskutere et nyt produkt eller brug antallet af tilmeldte til gruppen som baggrund for en given action (fundraising ved 1000 tilmeldte, el.lign.).
  4. Pages – her kan brugerne gøre sig til fans af dit brand og interagere med det/hinanden – et helt lille Facebook-univers centreret om jer. Brugernes interaktioner kan ligeledes blive fremhævet deres egen profil (news feed), så venner også eksponeres for dit brand.
  5. Events – ved at oprette et event kan en online/offline begivenhed diskuteres, markeres og spredes mellem venner, f.eks. pre-sale events, online kampagner eller lign.
  6. Applications – små spil og applikationer, der kan bruges til at få brugerne til at engagere sig mere i dit budskab/brand.
  7. Connect – brug Facebook som brugerprofil på dit website og kommuniker til deres venner på Facebook. Forestil dig at din kunde netop har købt et produkt på din e-handelsløsning og nu annoncerer dette videre til sine venner på Facebook.
  8. Share – lad brugerne nemt og bekvemt dele dit indhold med deres venner. Dit website – og dermed dit content – er som en ø, som vores kære blog-master Klaus mange gange før har pointeret. Lad være med at forvente at dine brugere finder dit indhold af sig selv – lad det nærmere sprede sig gennem sociale sites. Lad dine besøgende dele dit indhold (det være sig tekst, billeder, video) med andre – nemt og bekvemt.

Det er under alle omstændigheder vigtigt at pointere at Facebook blot er én af mange online platforme man kan annoncere på – understøt gerne med eget website/microsite, offline-annoncering, SEM, etc.

Facebook Lexicon
Brugen af "obama" og "mccain" over tidVed at bruge Facebook Lexicon kan man søge på et eller flere keywords for at skabe sig et overblik over hvordan disse diskuteres på Facebook lige nu (eller historisk). På den måde kan man få idéer til keywords, der kan indgå i ens Facebook markedsføring ligesom man kan afdække trends over tid. Det minder i nogen grad om Google Trends, men hvor denne fokuserer på de ord, der søges på, fokuserer Facebook Lexicon på de ord, der diskuteres.

Den nye Facebook Lexicon giver flere muligheder for analyserI sin nuværende udgave er Facebook Lexicon ikke videre avanceret og er meget henvendt mod det engelsk-talende publikum, men en ny udgave af Facebook Lexicon er i øjeblikket i test. Her er der i langt højere grad mulighed for at analysere på de enkelte keywords, herunder se hvilke andre ord det typisk nævnes i forbindelse med, om det er positiv eller negativ omtale, fordeling på f.eks. køn, alder eller land samt muligheden for at konkretisere ned på brugernes præferencer indenfor bøger, musik, etc.

Med den nye udgave åbnes der op for at man i langt højere grad kan bruge Facebooks enorme viden som redskab i sin markedsføring, se mere på ‘Palin’ – using New Facebook Lexicon to analyse Sarah Palin’s standing on Facebook.

Advertising
Med Facebook Advertising åbnes op for stærke segmenteringsmuligheder ift. målgruppen af ens banner-annoncer. Ved fire simple trin oprettes en banner-annonce med en konkret udformning, målgruppe, budget og tidsrum.

I modsætning til Google AdWords er der her tale om mere eller mindre traditionelle grafiske banner-annoncer ligesom konteksten ikke længere er søgeord, men nærmere den enkelte bruger med dennes demografi.

De fire trin:

  1. Hvad vil du reklamere for?Indledningsvist vælges hvad der linkes til – det kan enten være en ekstern landing page eller andet indhold på Facebook man er ansvarlig for, f.eks. en gruppe eller page.
  2. Efterfølgende opbygges annoncen ved at udfylde overskrift og annoncetekst samt evt. uploade et billede.
    Opbyg din annonce!
  3. I det tredje trin er der mulighed for at segmentere modtageren af banner-annoncen baseret på bl.a. land, alder, køn, uddannelsesniveau, etc. Man kan hele tiden følge med i det estimerede antal brugere man eksponerer sin annonce for.
    Segmenter, segmenter, segmenter
  4. Til slut angives betalingsmodel, CPC eller CPM, det daglige budget samt et maksimalt bud per klik/1000 fremvisninger.
    Betalingsmodel og budget defineres

Der mangler nu ikke andet end at godkende annoncen samt vente på at den bliver accepteret af Facebook (hvilket typisk sker inden for en time). Man vil efterfølgende løbende kunne følge statistikken for ens reklame(r), hvilket også kan eksporteres til efterbehandling.

Statistik på dine enkelte annoncer inden for en given kampagne

En ny type reklamer, der især har relation til det indhold man selv producerer på Facebook, er sociale reklamer (Social Ads) – her vil Facebook forsøge at matche en brugers venners adfærd med det indhold man reklamerer for. Eksempelvis kan man forestille sig at reklamere for en gruppe man har oprettet på Facebook, hvor et produkt diskuteres. Har en af den besøgendes venner tilføjet sig til denne gruppe, vil dette stå omkring din annonce, hvorved du kan skabe øget troværdighed og trafik. Der kan læses mere om social ads på How to Effectively Buy Into Facebook: Social Ads.

Eksempel på social reklame

Reklame for borger.dkFacebook banner-annoncer er blevet kritiseret for at have meget lave click-through rates hvilket bl.a. kan skyldes at man som bruger er i en anden kontekst end ellers. Man ser på Facebook som et værktøj hvor man interagerer med hinanden, ikke reklamer. Her skal man dog tænke på de relativt små omkostninger for potentielt mere kvalificerede klik end ellers.

Ligeledes, som min kollega Lasse har pointeret for mig, kan de klik man får, bruges i webanalysen til at tagge de besøgende og efterfølgende analysere herpå. Specifikt tænkes det at man kan oprette et sæt af annoncer, som segmenteres mod forskellige målgrupper – eksempelvis én til mænd og én til kvinder. Linket i annoncerne udformes nu så det efterfølgende er muligt at tracke klik på hhv. annoncen for mænd og kvinde og derved muligt at segmentere på køn i éns webanalyse-værktøj. Det kræver naturligvis at stikprøven bliver stor nok for at være repræsentativ for hele populationen, ligesom det er specielle segmenter, der kommer ind via Facebook, men det ændrer ikke ved at du let får kvalificeret dine besøgende i forhold til f.eks. gennemførslen af en online brugerundersøgelse.

En god introduktion til overvejelser i forbindelse med Facebook Advertising findes på Facebook Ads 101 – How to Set up and Track Facebook Ads.

Til slut skal det nævnes at der i ovenstående blot er tale om små reklameblokke, som kan bruges til at starte ud med. Bliver man for alvor engageret i Facebook annoncering kan det anbefales at kontakte Facebook eller gå igennem et bureau som Creuna for at undersøge mulighederne for større (Flash-)bannere samt evt. mere avancerede segmenteringsmuligheder.

I ovenstående har jeg gennemgået to af mange måder man kan bruge Facebook som markedsføringsværktøj. Har du gode/dårlige erfaringer med Facebook Lexicon og Facebook Advertising i en markedsføringskontekst? Speak up!

Del:
  • Print
  • Digg
  • del.icio.us
  • Facebook
  • Google Bookmarks
  • email
  • RSS
  • StumbleUpon
  • Twitter

Når dingenoter bliver til service

Der foregår en interessant udvikling hos en række af de helt store markante elektronik producenter.

Nokia proklamerede sidste år at de vil være et service firma og har for at følge det op lanceret en række spændende produkter som Ovi, Comes with music og Smarthome platformen

Apple har til dels allerede haft success på samme måde med at kombinere service som itunes med nogle lækre produkter som Ipod’en. Måske har de faktisk gjort det så godt at de har det problem at folk ikke køber nye ipod’s Det betyder at Apple i højere grad kommer til at fokusere enten på helt nye produkter eller øge indtjeningen på deres eksisterende services.

Den samme tendens gør sig gældende i en lang række andre brancher hvor firmaer som traditionelt var produktorienterede i langt højere grad baserer deres forretning på services. Det er for eksempel interessant at se hvordan Toyota, Citroen og Peugeot kan lancere den samme bil og så differentiere sig i forhold til hinanden på service.

Alt dette er der en lang række grunde til, som i sig selv er interessante, men konsekvenserne er langt mere interessante. Bevægelsen fra produktorientering til service har en række konsekvenser for et firmas forhold til deres kunder. Som for eksempel:

- Firmaets ydelse er en dialog med kunden. Jeg kan ikke forhandle om min kaffe skal være kaffe hos starbucks, men kan jeg forvente at de smiler og kommer ned med koppen? Det betyder at et service firma i en vis grad afgiver noget magt om definitionen på hvad de leverer til kunden. Så når Nokia leverer Ovi kan de ikke på samme måde kontrollere hvad det skal bruges til som de kunne definere hvad min telefon skal kunne.

- Firmaerne er prisgivet kundens oplevelse. En service bliver først til i det øjeblik kunden benytter sig af den. Et hotel ophold er ikke en ting jeg kan tage med hjem, men en oplevelse som er baseret på mine behov, som kan være alt fra ‘et sted at sove’ til ‘afslappende luksus’, mine personlige erfaringer og hvad jeg har hørt om stedet og så den faktiske oplevelse jeg har på hotellet.

Man kunne være så fræk at sige at firmaets vigtigste parameter i fremtiden udelukkende vil være baseret på interaktion med kunden og kvaliteten af den interaktion kan opgøres i hvor sandsynligt det er kunden vil anbefale firmaet. Noget som Frederick Reichfeld redegør for i denne artikel i Harvard Business Review

Det ville da være fedt hvis det var så nemt: Lav noget der skaber en så fed oplevelse hos dine kunder så de gider anbefale dig…

Del:
  • Print
  • Digg
  • del.icio.us
  • Facebook
  • Google Bookmarks
  • email
  • RSS
  • StumbleUpon
  • Twitter

Near field communication til masserne

Så har Nokia endelig lanceret en telefon til masserne med indbygget NFC modul.
NFC gør det muligt at overføre indhold til og imellem telefoner utrolig let.
Det kan bruges til at identificere brugere og som betalingssystem.
Systemet bruges idag i mange former som f.eks. i Londons Oyster card og vil også blive brugt i det danske rejsekort.
I japan har NTT Docomo allerede lanceret betalings og reklame systemer der bygger på NFC moduler.

Kombinationen af NFC moduler, mobiltelefonen åbner nogle helt fantastiske muligheder for nye services og fede brugeroplevelser

NFC gør det simplere, sjovere og meget meget nemmere at dele indhold og udbrede services til telefoner.
Du kan læse nokias pressemeddelelse her
Du kan også se en video af hvor let det bliver at overføre indhold imellem telefoner her

Kender du andre eksempler på brugen af NFC? Eller kunne du forestille dig nogle?

God opdagelse, jeg glæder mig allerede!

Del:
  • Print
  • Digg
  • del.icio.us
  • Facebook
  • Google Bookmarks
  • email
  • RSS
  • StumbleUpon
  • Twitter