Der er masser af steder på nettet, hvor du kan blive klogere på sociale medier. Her er 5 profiler, som giver mig indsigt og inspiration hver dag:
Pete Cashmore, Mashable, @mashable
Følg Pete Cashmore på twitter (@mashable). Han er stifteren af webmediet Mashable, som er først med nyheder og best practice cases om sociale medier. For 2 dage siden var Mashable fx hurtigt ude med nyheden om at Dell har rundet en omsætning på 6.5 mio. $ med deres tilstedeværelse på Twitter.
Peter Kim, managing director, Dachis Group
Peter Kim rådgiver store brands som Coca-Cola, BMW, Google og L’Oreal om sociale medier, og er desuden ofte key note speaker på konferencer. Han skriver om sociale medier på bloggen Being Peter Kim, og har lavet en stor samling af eksempler på markedsføring via sociale medier.
Astrid Haug og Anna Ebbesen, Digitale Tanker
Er man mere til de danske trends er det værd at kigge forbi bloggen Digitale Tanker, hvor forfatterne bag bogen Lyt til elefanterne – digital kommunikation i praksis holder os opdateret med tendenserne i Danmark.
Charlene Li, forfatter til Groundswell og stifter af Altimeter Group
Charlene Li er den ene af forfatterne bag bogen Groundswell – en af de første bøger om sociale medier med strategisk tyngde. Dengang arbejde hun for Forrester, men har i dag sit eget firma Alimeter Group, hvor hun også blogger.
God læselyst! Og skriv gerne, hvor du finder nyheder og viden om sociale medier.
Seneste Kommentarer